ny
Fælles for Sofie Trelles-Tvede (22) og Konrad Kierklo (29) er, at de i en ung alder har etableret virksomheder, og den vanskelige øvelse har de haft så stort held med, at det bliver bemærket i det store udland.
 

Tre danskere kan prale med at optræde på Forbes årlige liste over talentfulde ledere og iværksættere under 30 år. Den ene tjener millioner på hårelastikker, den anden på at sælge tøj over nettet, mens den sidste står i spidsen for en millionvirksomhed, der tjener penge på digital annoncering.

Åh, de skønne 20ere. Årtiet, hvor tiden fordeles nogenlunde ligeligt mellem studier og fester, og hvor de første spæde skridt slæbende tages mod den karriere, der jo alligevel først skal accellerere og køre på skinner i 30erne.

Og så er der dem, der har lidt mere travlt. Konrad Kierklo (29), Sofie Trelles-Tvede (22) og Jacob Knobel (25) vil givetvis have svært ved at nikke genkendende til den indledningsvise karakteristik af 20erne. Fælles for de tre er, at de i en ung alder har etableret virksomheder, og den vanskelige øvelse har de haft så stort held med, at det bliver bemærket i det store udland.

Emma

Hvert år udarbejder et af verdens førende finansmedier, Forbes, en liste over de største leder- og iværksættertalenter under 30 år, og her er der blevet plads til de danskere indenfor de brancher, de gør sig gældende i.

Så hvad er det, de kan hver især?

Konrad Kierklo er medstifter af modetøjsportalen Miinto, der forhandler over 20.000 brands til stadig flere kunder verden over. Allerede i 2010 blev han hædret som »Årets Unge Håb« herhjemme, og komiteen bag den pris har vist sig forudseende. I 2013 rundede virksomheden en omsætning på den kvarte milliard, og i sommeren 2015 talte forretningen 80 fuldtidsansatte.

Sophie

Forretningen er vokset og kunne for første gang præstere et overskud i fjor.

»Vi kunne sådan set sagtens være vokset endnu mere, hvis vi havde set helt bort fra muligheden for at få overskud. Men vi har set, at der er store spillere i feltet, og vi skal også kunne bevise, at vi kan tjene penge samtidig med, at vi vækster,« lød det fra Konrad Kierklo i et interview med Berlingske Business i sommeren 2015.

De fleste vil sikkert også huske Sophie Trelles-Tvede. I efteråret 2014 fortalte Berlingske Business historien om den dengang 21-årige iværksætter, der sad på et universitetet en dag og blev irriteret over, at hun kunne ikke sætte håret op uden at få hovedpine og en grim markering samme sted.

Frustrationen blev til en idé, der blev til hårelastikken Invisibooble, der blev til et firma, der blev til en millionforretning. Alt sammen i partnerskab med kæresten, Felix Haffa, og de to nævnes da også side om side på Forbes liste.

TV: 21-årig skaber million-business på hårelastik

Selv siger Sophie Trelles-Tvede om overvejelserne med at droppe det beskyttede liv som studerende eller arbejdstager til fordel for iværksætterbranchen:

»Jeg har ikke haft et ordentligt job, før jeg etablerede min egen virksomhed, og folk spørger mig, hvordan jeg kunne være klar. Men hvornår er du nogensinde klar til at springe ud i at starte din egen virksomhed? Hvis du venter for længe, er der måske andre, der har brugt din idé, eller der er måske ikke længere et marked for ideen. Prøv stille og roligt, og måske virker det og hvis ikke, så har du helt sikkert lært noget alligevel,« fortalte Sophie Trelles-Tvede til Berlingske Business i oktober 2014.

Sophie Tvede blev iværksætter som bare 19-årig. I dag har hun hundrede ansatte og er blevet mangemillionær på sin opfindelse.
Sophie Tvede blev iværksætter som bare 19-årig. I dag har hun hundrede ansatte og er blevet mangemillionær på sin opfindelse. Foto: Claus Bech

Og så kommer vi heller ikke uden om at nævne, at Sophie Trelles-Tvede måske har haft iværksætterblod i årerne fra fødslen; farmand hedder hvert fald Lars Tvede, den danske superiværksætter, debattør og forfatter, der blandt andet står bag milliardforretningen The Fantastic Corporation.

Forretningsmanden har i øvrigt selv delt den glade nyhed på sin Facebook-væg.

Den havde jeg ikke lige set komme. Forbes Magazine begyndte for fem år siden at lave en årlig liste over USAs største...

Opslået af Lars Tvede på 19. januar 2016

Mens Sophie Trelles-Tvede og Konrad Kierklo begge er med i kategorien »Retail and e-commerce« (Detailsalg og nethandel, red.), skal man over i kategorien »Media« (medier, red.) for at finde den sidste danske repræsentant.

Her er 25-årige Jacob Knobel blevet fundet værdig for sin succes med annoncevirksomheden Densou Trading Desk, der beskæftiger 14 mand, og som gør sig i det stadig mere udbredte »Real time bidding«, der er en ny måde at tænke digital annoncering på.

Virksomheden har han stiftet med den garvede Anders Elley, og Forbes anslår, at virksomheden har en værdi af 80 millioner dollars, og mener derudover at vide, at virksomheden kan præsentere et tocifret et millionoverskud i det næste regnskab.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook