Dramaet om næste års finanslov er i gang. Men til forskel fra sidste år, hvor ingen kunne forudse, om finansloven blev rød eller blå, ligger al dramatikken i år i det politisk-psykologiske spil og i den nervekrig, som regeringen nu har indledt mod partierne SF og Enhedslisten.
Sammen med den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, har finansminister Bjarne Corydon (S) tilrettelagt en plan med det klare mål at få en rød finanslov, så regeringen har den bedst opnåelige platform at gå til valg på i foråret 2015.
Derfor bliver Pia Olsen Dyhr og Johanne Schmidt-Nielsen i den kommende tid udsat for et raffineret krydspres. Dels lokkes de med milde gaver, og dels trues de med at blive holdt ansvarlige for, at fordoblingen af fradraget for faglige kontingenter falder på gulvet, hvis ikke de bider på.
Corydon har sagt til Pia Olsen Dyhr og Johanne Schmidt-Nielsen, at de får lov til at bruge næsten to mia. kr. helt uden andre krav end, at dagpengereformen er fredet, indtil en kommission kommer med en rapport efter næste valg.
Uden giftige modhager
Puljen består af 1,5 mia. kr. og er helt uden giftige modhager i form af besparelser eller omprioriteringer.
Hvor regeringen sidste år betingede sig, at de 700 mio. kr., man dengang lagde på bordet foran Enhedslisten, skulle bruges på ældreområdet, er der i år ingen bindinger. Dertil kommer yderligere 300 mio. kr., der hidrører fra en gammel pulje, man oprettede med Enhedslisten i 2012. Samlet giver det altså 1,8 mia. kr., hvilket med en hurtig afrunding bliver til to mia. kr.
Kan Pia Olsen Dyhr og Johanne Schmidt-Nielsen sige nej til det tilbud?
Regeringens topfolk er ikke i tvivl. Samtlige ministre, ordførere og rådgivere, som BT har talt med, siger, at de ikke har fantasi til at forestille sig, at SF og Enhedslisten siger nej tak. De snor sig, men bider på.
Hvis Enhedslisten tidligere har haft svært ved at forklare, at de har sagt nej til finansloven, bliver det denne gang helt umuligt, mener man.
Kæmper om de samme vælgere
Jokeren er spillet mellem Pia Olsen Dyhr og Johanne Schmidt-Nielsen. Det er den ukendte faktor.
De to partier kæmper om de samme vælgere. Efter at SF i januar forlod regeringen, er rivaliseringen mellem de to blevet langt mere intens. SF har endda kopieret dele af Enhedslisten dagpengekampagne fra sidste år og fremstår lige nu som det mest hårdtslående og aktivistiske parti af de to. Det bryder Johanne Schmidt-Nielsen sig næppe om.
I regeringen er man usikker på, hvordan SF vil reagere, hvis Enhedslisten meget tydeligt signalerer, at man er interesseret i et forlig. Det vil udstille, at det var hul snak, da Pia Olsen Dyhr proklamerede, at hun ville bygge bro og formidle et bredere samarbejde. Og det vil lægge SFs dagpengekampagne død.
Johanne Schmidt-Nielsen kan tilmed irritere Pia Olsen Dyhr ekstra meget, hvis hun kræver sociale forbedringer på områder, som SF var med til at skære ned på, da de sad i regering, og det kan forgifte stemningen ved forhandlingsbordet.
Sådanne bump på vejen har Corydon kalkuleret med. Han vil kun invitere partierne i blå blok ind i forhandlingsvarmen, hvis det kortvarigt kan give ham en taktisk fordel og lægge pres på SF og Enhedslisten.
Kilder siger til BT, at Bjarne Corydon har fået ret frie hænder til at tilrettelægge det taktiske forløb, som han finder bedst.
Hans svar til et modvilligt SF vil være at dynge partiet til med statistik og beregninger, der viser, at hovedparten af de 40.000, som har mistet retten til dagpenge, faktisk har andre indtægter. Selv restgruppen på omkring 4.000 personer uden kendt indtægt er i virkeligheden langt mindre, ja, næsten minimal, fordi man i den gruppe medregner selvstændige, folk på ferie og folk med privat formue.
Og hvis det ikke virker, vil han, fortæller en kilde tæt på forløbet med et smil, hyre en pædagog med en tavle, der kan forklare Pia Olsen Dyhr og Johanne Schmidt-Nielsen de kolde kendsgerninger.
Og så er der plan B
Corydon har også en plan B. Den handler ikke om at inddrage Venstre og De Konservative, sådan som det skete sidste år. Ved den lejlighed holdt han 33 møder med Enhedslisten uden at være i stand til at få Johanne Schmidt-Nielsen til at skrive under på en aftale. Af flere grunde kommer det ikke til at ske. Man forventer ikke, at Lars Løkke Rasmussen vil hjælpe regeringen med en aftale. Løkke satser på valg. Og regeringen tror heller ikke, at DFs formand Kristian Thulesen Dahl vil genere Venstre ved at lægge stemmer til finansloven.
Plan B hedder uofficielt: ’Så improviserer vi’, men så langt tror man dog ikke, man kommer.
Når partiernes langsigtede interesser skal gøres op, kalkulerer regeringen med, at SF og Enhedslisten under alle omstændigheder vil gøre det kommende valg til et dagpengevalg. Dagpengereformen er nemlig blevet den symbolkonflikt, som de to røde partier skal profilere sig på, og som skal give dem kant til regeringen.
Men det folketingsvalg kan de lige så godt få til næste år frem for i år. Så hvorfor fremprovokere et valg på finansloven nu, når man får to mia. kr. på den flade hånd til at gennemføre en masse røde mærkesager med, spørger folk i regeringskredsen. De synes ikke rigtigt, at det giver mening. Derfor er de ret overbeviste om, at Corydon og Vestager har lagt en plan, der holder hele vejen.
Første skridt på vejen bliver 9. september, da finansloven fremlægges i Folketinget. Herefter går dramaet i gang.
