En af Folketingets mest erfarne politikere og minister i både Poul Nyrup  og Helle Thorning-Schmidts regeringer, Henrik Dam Kristensen, løfter nu sløret for en tragisk hemmelighed, han og hustruen har båret på i fyrre år.

Den nu 59-årige socialdemokrats døtre Henriette og Sabrina blev født med to års mellemrum. De blev kun henholdsvis 7 uger og 3 måneder gamle. De blev født med en arvelig sygdom, som både Henrik Dam Kristensen og hans kone er bærere af. De vidste det bare ikke. I dag er det 40 år siden, men det er først nu, han har modet og lysten til at indvie offentligheden i den sørgelige historie.

»Som politiker skal man være opmærksom på, at alt hvad man deler om sit privatliv, vil blive analyseret og tolket ind i ens gerninger som politiker. Sådan er Christiansborg. Jeg havde ikke lyst til at mine døtre skulle køres gennem den mølle. Og som politiker ville jeg ikke risikere at blive beskyldt for at få ’medlidenhedspoint’ på grund af en privat sorg,« siger Henrik Dam Kristensen, der i dag sidder i Folketingets Præsidie som 1. næstformand.

Han fylder 60 år til januar. Har været aktiv i Socialdemokratiet siden han var 16 år, hvor han også mødte sit livs udkårne, Bente. Han kom i Folketinget første gang i 1990 og blev minister første gang i 1994. Var i spil som mulig formand for Socialdemokratiet efter Nyrup, men sagde nej. Han har levet et liv i offentlighed det meste af sit voksne liv, og alligevel er det først nu, at offentligheden får indblik i hans store sorg.

Medierne fik nys om det allerede da han kom i Folketinget i 90’erne, men har respekteret, at han ikke ville fortælle om det. Men så kom forfatteren Bo Østlund og spurgte, om han ikke ville medvirke i en samtalebog med modne mænd, der reflekterer over ’alt det, som mænd normalt ikke taler om, fx døden’. Og lige der føltes det rigtigt at fortælle om det. Bogen er netop udkommet og derfor har han også sagt ja til at give dette første interview om det til BT.

Vi skal tilbage til 70’erne. Henrik voksede op i Vorbasse, en lille by midt i Jylland, vest for Vejle og øst for Blåvand, Som 16-årig var han blevet formand for DSU i Ribe Amt, og der havde han også mødt Bente, der var et år yngre end ham. Hun boede i Aarhus, hvor hun var vokset op. Hun gik ud af skolen i sommeren 1975, og inden jul var hun gravid. Henrik fik arbejde hos en grønthandler i Aarhus, hvor de flyttede de sammen. Deres datter, Henriette, blev født i august 1976, og i lighed med andre førstegangsforældre var det en livsbegivenhed fuld af usikkerhed over det nye ansvar.

»Henriette græd meget, og det stod relativt tidligt klart, at der var et eller andet i vejen. Hun blev indlagt på Aarhus Kommunehospital, men lægerne kunne ikke give os nogen forklaring. De anede ikke hvad hun fejlede. Vi var så unge og forstod ingenting. Hun døde, da hun var syv uger gammel og den eneste diagnose, hun ikke fik, var nok, at hun var død af alderdom,« siger Henrik Dam Kristensen i dag.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Henrik Dam Kristensen. Han fortæller for første gang om sit livs tragedie - nemlig da hans to små spædbørn Henriette og Sabrina døde. Her er hele den gribende historie ...


En af Folketingets mest erfarne politikere og minister i både Poul Nyrups og Helle Thorning-Schmidts regeringer, Henrik Dam Kristensen, løfter nu sløret for en tragisk hemmelighed, han og hustruen har båret på i 40 år.

Den nu 59-årige socialdemokrats døtre Henriette og Sabrina blev født med to års mellemrum. De blev kun henholdsvis 7 uger og 3 måneder gamle. De blev født med en arvelig sygdom, som både Henrik Dam Kristensen og hans kone er bærere af. De vidste det bare ikke. I dag er det 40 år siden, men det er først nu, han har modet og lysten til at indvie offentligheden i den sørgelige historie.

»Som politiker skal man være opmærksom på, at alt, hvad man deler om sit privatliv, vil blive analyseret og tolket ind i ens gerninger som politiker. Sådan er Christiansborg. Jeg havde ikke lyst til, at mine døtre skulle køres gennem den mølle. Og som politiker ville jeg ikke risikere at blive beskyldt for at få ’medlidenhedspoint’ på grund af en privat sorg,« siger Henrik Dam Kristensen, der i dag sidder i Folketingets Præsidium som 1. næstformand.

Han fylder 60 år til januar. Har været aktiv i Socialdemokratiet, siden han var 16 år, hvor han også mødte sit livs udkårne, Bente. Han kom i Folketinget første gang i 1990 og blev minister første gang i 1994. Var i spil som mulig formand for Socialdemokratiet efter Nyrup, men sagde nej.

Den store sorg

Han har levet et liv i offentlighed det meste af sit voksne liv, og alligevel er det først nu, at offentligheden får indblik i hans store sorg. Medierne fik nys om tragedien allerede, da han kom i Folketinget i 90erne, men har respekteret, at han ikke ville fortælle om det. Men så kom forfatteren Bo Østlund og spurgte, om han ikke ville medvirke i en samtalebog med modne mænd, der reflekterer over ’alt det, som mænd normalt ikke taler om, f.eks. døden’. Og lige dér føltes det rigtigt at fortælle om det. Bogen er netop udkommet, og derfor har Henrik Dam Kristensen også sagt ja til at give dette første interview om det til BT.

Henriette og Sabrinas gravsten på kirkegården i Vorbasse. foto: michael drost-hansen
Henriette og Sabrinas gravsten på kirkegården i Vorbasse. foto: michael drost-hansen
Vis mere

Henriette bliver født

Vi er tilbage i 70erne. Henrik voksede op i Vorbasse, en lille by midt i Jylland, vest for Vejle og øst for Blåvand, Som 16-årig var han blevet formand for DSU i Ribe Amt, og der havde han også mødt Bente, der var et år yngre end ham.

Hun boede i Aarhus, hvor hun var vokset op. Hun gik ud af skolen i sommeren 1975, og inden jul var hun gravid. Henrik fik arbejde hos en grønthandler i Aarhus, hvor de flyttede sammen. Deres datter Henriette blev født i august 1976, og i lighed med andre førstegangsforældre var det en livsbegivenhed fuld af usikkerhed på grund af det nye ansvar.

»Henriette græd meget, og det stod relativt tidligt klart, at der var et eller andet i vejen. Hun blev indlagt på Aarhus Kommunehospital, men lægerne kunne ikke give os nogen forklaring. De anede ikke, hvad hun fejlede. Vi var så unge og forstod ingenting. Hun døde, da hun var syv uger gammel, og den eneste diagnose, hun ikke fik, var nok, at hun var død af alderdom,« siger Henrik Dam Kristensen i dag med et glimt i øjet.

Men den manglende forklaring var en ekstra belastning oven i sorgen for de unge forældre.

»Henriettes død satte en masse tanker i gang, og vi var meget påvirkede af det. Alt i Aarhus mindede om, at vi havde mistet. Vi blev meget eftertænksomme, og efter et stykke tid stod det klart, at vi havde brug for at skifte spor. Bentes læge anbefalede, at vi skulle skynde os at få et barn mere. Sådan siger man ofte, men jeg tror, at det er noget af det værste, man kan sige til nogen, der lige har mistet et barn. Vi har selv aldrig gjort det siden. Det lyder som om, man siger ’pyt’ og bare kan erstatte et barn, og det kan man jo ikke. Det er noget vås at sige. Jeg tror sådan set, at der kan være noget rigtigt i det. Man skal bare ikke sige det til unge, følsomme forældre, der lige har mistet et barn.«

Gravid igen

Henrik og Bente valgte at flytte fra Aarhus til Vorbasse, hvor Henrik havde sin familie. Det var trygt og blev en ny begyndelse for dem. Han fik arbejde ved postvæsenet i Vorbasse, og Bente blev ansat på Vejen Avis. Og så gik de i gang med at bygge deres eget hus sammen med Henriks far. Rammerne blev gode og stabile. Kærligheden blomstrede mellem dem. Og så blev Bente gravid igen. De blev gift i april 1978, og datteren Sabrina blev født samme år.

Henrik Dam Kristensen med familien i hjemmet i Vorbasse: Bente og børnene Jannick og Christina, der i dag er henholdsvis 27 og 34 år.foto: palle hedemann
Henrik Dam Kristensen med familien i hjemmet i Vorbasse: Bente og børnene Jannick og Christina, der i dag er henholdsvis 27 og 34 år.foto: palle hedemann
Vis mere

»Alle var lykkelige og glade over, at vi ventede barn igen. Men et eller andet sted lurede angsten hos Bente og mig på grund af vores forhistorie med Henriette. Vi frygtede en gentagelse, men overbeviste os selv og hinanden om, at denne gang ville det gå godt. Det begyndte godt med Sabrina. Men så begyndte det hele at gentage sig. Vi var hos vores familielæge i Vorbasse med hende flere gange. Han var en fantastisk læge og menneskekender. Han vidste, hvilken søndag Sabrina skulle døbes. Og da han vurderede, at festen var overstået om aftenen, kom han hjem til os og indlagde hende på Kolding Sygehus samme aften. Han havde mistanke om, at der var et eller andet galt med hende.«

På sygehuset i Kolding fandt lægerne ud af, at Sabrina led af en arvelig stofskiftesygdom, som hedder tyrosinæmi. Den er livstruende, hvis den ikke bliver behandlet, og Sabrina var det første barn, der havde fået diagnosen i live. Så pludselig valfartede forskere fra hele verden til lille Sabrinas sygeseng.

»Vi blev hvirvlet ind i en mærkelig symbiose af sorg og lægelig forskning. Vi håbede det bedste, men var forberedte på, at Sabrina også ville dø fra os. Det blev en turbulent periode, og Sabrina døde, da hun var tre måneder gammel.«

Forskerne fulgte efterfølgende Henrik Dam Kristensen og hans kone Bente i en årrække. Og det var formodentlig medvirkende til, at forskerne fandt ud af, at man kan teste moderkagen for sygdommen. Senere fandt man også en behandlingsmetode, så man i dag kan leve med sygdommen. Men bare det at få en diagnose og en forklaring på, hvorfor deres døtre døde fra dem, var en lettelse for Henrik Dam Kristensen og hans kone.

Ekstremt uheldige

»Det var dét, der gjorde, at vi kunne komme videre. Vi havde gjort os mange tanker om, hvorfor Henriette døde. Om vi selv kunne bebrejdes noget. Diagnosen gjorde, at vi kunne slippe de tanker. Tyrosinæmi er en arvelig sygdom, og både Bente og jeg er uheldigvis bærere af sygdommen. Men der er til gengæld kun 25 pct. risiko for, at vores børn vil arve sygdommen. Vi var bare ekstremt uheldige. Men efter nogle år udviklede man muligheden for at tage moderkageprøver og teste for sygdommen. Det var det, der gjorde, at vi i 1982 endelig fik først Christina, som i dag er 34 år, og i 1989 fik vi så vores søn Jannick. Vi var alligevel enormt bekymrede hver gang. Hold da kæft.«

Henrik Dam Kristensen fortæller med ømhed i stemmen, hvordan datteren Christina må have følt sig som en nålepude på Kolding Sygehus, fordi hun skulle igennem et hav af undersøgelser. Henrik og Bente undersøgte hende hele tiden for, om der kom væskeophobninger på maven.

Henrik Dam Kristesen har været minister i både Poul Nyrup Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer. Her udnævnes han til beskæftigelsesminister i oktober 2014.foto: keld navntoft
Henrik Dam Kristesen har været minister i både Poul Nyrup Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer. Her udnævnes han til beskæftigelsesminister i oktober 2014.foto: keld navntoft
Vis mere

»Én ting er, hvad lægerne siger, det hele ligger alligevel stadig i baghovedet. Men det gik heldigvis godt. Christina havde ikke sygdommen. Grunden til, at der efterfølgende gik syv år, inden vi fik Jannick, var også, at vi ikke turde udfordre skæbnen, fordi det nu endelig var gået godt. Men vi var så heldige også at få Jannick.«

Henrik Dam Kristensen fortæller, at sorgen har været medvirkende til, at han og Bente tidligt engagerede sig endnu mere i det politiske arbejde. Han er med egne ord ’ikke typen, der sætter sig hen og pensler tingene ud i en rundkreds’. I modsætning til andre unge på deres egen alder havde de nemt ved at aflyse en fest og i stedet tage til en politisk konference.

Lærte på den barske måde

»Efter først Henriettes og bagefter Sabrinas død, var der kommet mere alvor ind i vores liv. Vi blev meget hurtigt voksne og ansvarsbevidste. Det kan lyde banalt, men som ung tager man ofte tingene for givet. Det lærte vi tidligt og på den barske måde, at man ikke skal regne med. Jeg tror, at det har været medvirkende til, at vi ikke har brugt tid på at ærgre os over mere materielle ting. Vi lærte på den hårde måde at sætte udfordringer i perspektiv. Så ’småting’ er aldrig blevet til store problemer hos os. Vi fik en tidlig øjenåbner for, at livet ikke altid går, som du regner med.«

’I dag er jeg i harmoni’

Henrik Dam Kristensen har i sin politiske karriere haft flere ministerposter og også vikarieret som stedfortrædende statsminister under Helle Thorning-Schmidts ferie. Han er det sikre, solide og erfarne kort. Den sympatiske politiker, som nyder stor troværdighed også i andre partier. Men han ville ikke være formand for Socialdemokratiet, da Nyrup slap tøjlerne i sin tid.

»Som formand skal man gå den ekstra mil, og det var jeg ikke parat til. Bente og jeg har reelt været weekendkærester siden 1990, hvor jeg kom i Folketinget, og jeg var ikke parat til at tage det ekstra ansvar som partiformand. I dag er jeg i harmoni, og jeg tror, at det er godt for både mig og Socialdemokratiet, at jeg ikke blev formand.«

Foto: michael drost-hansen
Vis mere