Forfatter og kunstner Susanne Krage blev smidt ud af to katolske skoler, fordi hun tegnede nonnerne i sexet undertøj og syede sin skoleuniform ind. Da hun læste til reklametegner, ernærede hun sig som luksus-escortpige, og senere var hun gift med Henrik Stangerup.

I MIT FOTOALBUM fortæller Susanne Krage om sit vilde liv som kunstmaler, forfatter og luksus-escortpige. Her uddyber hun, hvordan hun blev oplært i sengen, hvordan hun mistede sin elskede mand Richard for et halvt år siden og hvor ondt det gjode, og meget, meget mere ...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Susanne Krage, suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Forfatter og kunstner Susanne Krage blev smidt ud af to katolske skoler, fordi hun tegnede nonnerne i sexet undertøj og syede sin skoleuniform ind. Da hun læste til reklametegner, ernærede hun sig som luksus-escortpige, og senere var hun gift med Henrik Stangerup.

I MIT FOTOALBUM fortæller Susanne Krage om sit vilde liv som kunstmaler, forfatter og luksus-escortpige. Her uddyber hun, hvordan hun blev oplært i sengen, hvordan hun mistede sin elskede mand Richard for et halvt år siden og hvor ondt det gjode, og meget, meget mere ...

1. Foretrak sjov og ballade

Jeg voksede op på Nørrevold i København i en stor lejlighed lige overfor Ørstedsparken, min arkitektfar kaldte sig Conny Krage, selvom han egentlig hed Konstantin, og min mor Sonja styrede billetkontoret hos Lommer på ABC-Teatret. Jeg var et vildt barn, der havde svært ved at koncentrere sig, jeg ville hellere lave sjov og ballade end høre efter undervisningen i de skoler, jeg gik på. Her står jeg med min barnepige.

2. Smidt ud af skolen

Jeg gik på katolske skoler, først Den franske Skole og siden Sct. Josefsøstrenes Skole. Der var regler og orden i tingene der, men i femte klasse blev jeg smidt ud, fordi jeg lavede for meget ballade. Nonnerne kunne ikke styre os. Vi havde skoleuniform på, og den syede vi evigt om på, og det kunne nonnerne ikke ha’. Vi lavede dem stramme, og siden med strutskørter, og jeg lod pandehåret vokse ned i øjnene. Desuden tegnede jeg nonner i sexet undertøj, og de blev konfiskeret, og så blev jeg smidt ud. Jeg kom over på en anden skole på Nørrebrogade, der dengang hed Katolsk Centralskole, som ikke kun var en pigeskole, der var også drenge, og det var en fordel. For da jeg gik på pigeskole, talte vi jo om drenge hele tiden.

3. På vej i helvede

Det sidste år i skolen blev jeg model og vandt en pigekonkurrence i EkstraBladet, og derfor kom jeg på forsiden. Derfor blev jeg kaldt op til overnonnen og fik en skideballe, hun mente, at man var på vej i helvede, når man gjorde sådan. Og det blev ikke bedre af, at jeg arbejdede på ABC-Teatret, hvor jeg viste folk på plads. Dengang var jeg 15 år og 178 cm høj. Jeg blev fascineret af miljøet, som jeg havde fulgt via min mor, siden jeg var lille, og det var sjovt at være i selskab med Dirch Passer og Kjeld Petersen. På billedet er jeg go-go-danser.

4. Min datter var ikke planlagt

Tiden i tresserne var en anden, man var ikke snerpet. Da p-pillen kom, var der eufori, for unge kvinders store skræk var at blive gravide. Efter skolen blev jeg sendt et år i huset - jeg havde måske godt af at lære lidt husholdning og få nogle andre tanker i hovedet end at være fotomodel. Det blev til et år i Liverpool og jeg mødte en mand og blev gravid efter omtrent første gang, det var overhovedet ikke meningen, det var faktisk en katastrofe, men det ved min flotte datter godt, for hun har læst min bog. Min datter er designer og arbejder i dag på en café i Saxogade. Hun er 50 og står ved siden af mig på billedet.

5. Blev udlært i sengen

Jeg gennemførte en uddannelse som reklametegner, men brugte den ikke, fordi jeg ikke kunne holde reklamer ud. Mens jeg tog uddannelsen, gik jeg meget i byen og på diskoteker. Efter et års kedeligt ægteskab i England - og den katolske skole, skulle jeg ud at afreagere. Jeg fik en veninde, som var i escortbranchen, der fortalte mig om systemet. Det foregik på Kakadu bar, der dengang var en lækker natklub med orkester og tjenere - i dag er det et skrabet sted med kvinder fra Zambia. Dengang havde man lange kjoler på, ikke billige kostumer. Det kom til at gå helt automatisk med at komme ind i branchen som luksusescortpige, og det blev til knap to år fra jeg var 21. Der var masser af spænding i det, det var sjovt at gøre sig i stand, ordne hår og tage fine kjoler på - og så ud at købe ting og sager for pengene næste dag. Jeg tjente store penge på en times tid. Jeg kan godt afsløre, at bag de lukkede døre er mænd temmeligt ens, lige meget om de er grever og baroner eller kontormænd. Og de gør omtrent det samme. Det kunne være god sex, og jeg fik nogle faste klienter, som jeg senere rejste med. Måske er jeg ikke helt almindelig, man har jo hørt om nogle, som er gået ned, efter de har været i den branche. Men for mig var det  udmærket, også seksuelt, for jeg fik jo lært, hvordan det var godt at opføre sig i sengen - jeg blev udlært. Jeg havde forhold med mange kendte og royale, men det fortæller jeg ikke her, men i min bog ’Natsværmer’. Men jeg kan da fortælle, at Tom Jones syntes, han skulle muntre sig med min veninde og mig. På billedet er jeg på Rhodos, hvor jeg lidt senere fik en kæreste og vandt en Miss Rhodos-konkurrence.

6. Fem strande på én dag

’Hvor mange strande kan man nå på en dag’ var temaet for en artikel i BilledBladet, hvor jeg fløj rundt i en lille Piper-maskine og var på fem strande i løbet af en dag, blandt andet Løkken og Anholt. Det var sjovt, der var en særlig energi dengang, hvor danskerne oplevede fremskridt hvert år.

7. Dejlig, men alkoholiker

I 1982 blev jeg gift med Henrik Stangerup, som jeg kendte fra Drop inn-miljøet i Vognmagergade. Sammen med ham mødte jeg masser af spændende mennesker og havde gode oplevelser. Jeg boede sammen med ham i 16 år, han var ti år ældre end mig, han var dejlig, det med alderen betød ikke noget. Det var værre, at han var alkoholiker. Her holdt Elsa Gress tale, vi blev næsten veninder.

8. Som at få revet sin arm af

Nu bor jeg alene på Kragerup Gods sammen med min kat, efter at have været ti år i Spanien i Marbella. Her er vidunderligt, man kan også blive træt af for meget fest og farver. Det var sjovt i de første fem år, men så jeg ville jeg gerne hjem. Jeg blev enke her for et halvt år siden, efter jeg mistede min mand Richard From Hansen. Han var vinhandler – meget komfortabelt. Han er den mand, jeg har været gladest for. Han blev 78 og var hjertepatient og samtidigt levemand. Han ville ikke leve fornuftigt og faldt om i haven, mens han var ved at hugge en gren af. Det var som at få revet en arm af.

9. Med i en film

I filmen ’Stille dage i Clichy’ af Jens Jørgen Thorsen spillede jeg pigen Kristine, som var fotomodel i Paris.