Både som plejehjemsleder og som minister kæmper Thyra Frank for medmenneskelighed, for ældres ret til at blive respekteret som mennesker – til at blive holdt af, holdt om og holdt ud. Selv vil hun blive gammel blandt diakonisser.

»Jeg har sagt til min mand Peter, at hvis der skulle ske mig noget, så vil jeg gerne et sted hen, hvor der er diakonisser. Jeg fungerer bedst, hvor der er medmenneskelighed.«

Sådan sagde Thyra Frank i et interview med BT, lige efter hun var tiltrådt som ældreminister i november 2016. Samtalen handlede om, at mange ældre frygter at skulle på plejehjem. Det gør Thyra Frank også.

Når man fungerer bedst, hvor der er medmenneskelighed, hvorfor siger man så ja tak til at være en del af det benhårde politiske miljø på Christiansborg? Hvorfor siger man ja til at blive minister for de udskældte plejehjem? Og hvorfor er det egentligt, at hun selv foretrækker at blive passet af diakonisser?

For at undersøge dét, besøger vi sammen med Thyra Frank Diakonissestiftelsens plejehjem Søster Sophies Minde på Frederiksberg. Plejehjemmet blev oprindeligt bygget til diakonisser, der efter et langt liv i andres tjeneste havde brug for pleje og omsorg. I dag huser det private, selvejende plejehjem 24 beboere, som alle er visiteret fra Frederiksberg Kommune. Tre af dem har været diakonisser hele deres liv. Plejehjemmet har samme økonomi og samme normering som kommunale plejehjem, så vilkårene her er der samme som på alle andre af landets plejehjem.

En diakonisse har en kirkelig uddannelse og har givet et løfte om at være til rådighed for sin næste som kirkens tjener. Men i modsætning til de katolske nonner søger en diakonisse selv sit job, har selvstændig økonomi og kan godt være gift. Mange har desuden en uddannelse som sygeplejerske.

Barndommen

Thyra Frank er selv vokset op med bibel, fadervor og kirkegang i Gl. Skørping i Nordjylland. Hendes mor bragte Bibelen med ind i ægteskabet, faderen bragte Sokrates og Kierke-gaard. Han var førstelærer på Gl. Skørping Skole og gav alle eleverne fri, den dag Thyra blev født, 10. maj 1952. Og så var han kirkesanger. Hver søndag sad Thyra Frank derfor sammen sine to storebrødre og forældre i kirken. Hun forbinder det stadig med fred og tryghed. Både at sidde i kirkerummet og at tro på noget, der er større end én selv.

Efter syv måneder som minister er hun blevet så garvet som politiker, at hun lige tager forbehold, inden vi træder ind ad indgangsdøren til Søster Sophies Minde:

»Når jeg sagde, at jeg ville passes af diakonisser, så skal det ikke misforstås... Der findes masser af fantastiske plejehjem i Danmark. For mig er det vigtigt at mærke medmenneskelighed, helt generelt tror jeg på livet før døden,« siger Thyra Frank og skraldgriner.

Thyra Frank besøger sin 97-årige mor, der i 2012 var indlagt på Frederiksberg Hospital med en alvorlig lungebetændelse. Foto Bax Lindhardt
Thyra Frank besøger sin 97-årige mor, der i 2012 var indlagt på Frederiksberg Hospital med en alvorlig lungebetændelse. Foto Bax Lindhardt
Vis mere

Inde på Søster Sophies Minde har forstander Hanne Munkholm planlagt ministerens besøg til mindste detalje. Vi skal se værelserne, fællesstuerne og omgivelserne. Vi skal tale med beboere, pårørende og frivillige. Vi skal høre om deres hverdag og opleve, hvordan deres værdier om ’medmenneskelighed’ har overlevet gennem stiftelsens 154 år, og præget livet på plejehjemmet siden begyndelsen i 1954.

Plejehjemmet har 24 værelser fordelt på to etager. Gangene er tapetseret med smukke, engelske tapeter i forskellige farver og mønstre. Uden for hver dør hænger en kasse, hvor beboeren kan sætte en personlig ting, de holder af, f.eks. en figur, en vase eller et tøjdyr. På den måde er det nemmere at finde hjem.

Der flyder klassisk musik fra højttalerne, og snak og latter fra opholdsstuen. Under et ternet slumretæppe sidder en ældre herre og kigger ud ad de store vinduer, mens han fortæller usynlige tilhørere om, sine oplevelser i skyttegravene under krigen.

»Allerede nu kan jeg høre, at der er liv, og at der foregår noget. Det var det første, jeg tænkte på, da vi kom ind. Med den voldsomme ensomhedsfølelse vi ser rundt omkring, er nærheden og fællesskabet dét, der betyder noget,« siger Thyra Frank.

28. november 2016 blev Thyra Frank (LA) udnævnt som ny Ældreminister Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016
28. november 2016 blev Thyra Frank (LA) udnævnt som ny Ældreminister Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016
Vis mere

Vi banker på døren hos Oda Jensen. Neglene er lakeret røde, og ved siden af armbåndsuret sidder armbåndet med alarmknappen. Hun lytter til klassisk musik i. Musik har altid spillet en stor rolle i hendes liv – hendes mand var musiker og hendes søn og barnebarn er begge dygtige musikere.

»Jeg kunne ikke være derhjemme mere, fordi jeg faldt. Sidste gang lå jeg fire timer alene, det var for meget, så bliver man nervøs. Det er mere trygt for mig at være her, og personalet er så flinke og rare. Jeg er glad for at være her,« siger hun.

Thyra Frank får snakket om både kunsten på væggene, julepynten øverst i vinduet og glæden ved musik, inden vi er ude igen.

Den første møgsag

I opholdsstuen sidder beboere og personale ved køkkenbordet. De har skåret bananer, appelsiner og æbler og den store skål i rustfrit stål er fyldt med frugtsalat.

»Velkommen hos os. Det er klogt af dig at besøge os, men der er altså meget at lave. Her er et pragtfuldt personale, og vi har det godt. Vi har en snor ved sengen, den hiver vi bare i, så kommer personalet,« siger Elin Redford på 91 år. Hun har arbejdet som diakonisse hele sit liv og har nu sin bolig på plejeafdelingen.

»Tak. Den idé tror jeg, at jeg vil tage med hjem. Så vil jeg se, om min mand Peter kommer løbende, når jeg hiver i snoren,« siger Thyra Frank og slår en skraldlatter op, der smitter hele vejen rundt om bordet.

Foto: Jens Astrup
Foto: Jens Astrup
Vis mere

Thyra Frank hilser på alle beboerne. Tager hver enkelt i hånden, lægger den anden hånd på skulderen og har direkte øjenkontakt. Samtalen flyder uhindret. Hun er i sit es – finder en kommentar til alle – og får smilene frem.

Det er slet ikke med samme overskud og livsglæde, vi har oplevet hende som minister. I de første syv måneder af hendes ministertid har vi set en lettere skræmt minister, der snubler over ordene og fremstår tøvende og usikker. Som f.eks. den 4. december 2016.

I Nyhederne på TV2 blev Thyra Frank som nyudnævnt ældreminister bedt om at forholde sig til sager fra landets plejehjem, hvor beboere havde siddet længe med tis i bukserne og fyldte bleer. Den nye minister fremstod tydelig utilpas i situationen, fik ikke taget ministeransvaret på sig, men svarede: ’det er op til kommunerne at få styr på sagerne’. Dagen efter forsøgte hun at forklare, at det bare var, fordi hun ville bakke op om det kommunale selvstyre. Men skaden var sket, og det blev begyndelsen på nærmest et bombardement af kritik mod ældreministeren de næste måneder.

»Politikerrollen falder mig ikke på samme måde naturlig. Hvis jeg havde været lige så længe i politik som Bertel Haarder (V), havde jeg lært alle de parlamentariske spilleregler. Nu er det som at være med i et spil kort, hvor jeg ikke kender reglerne. Men al begyndelse er svær, og øvelse kommer med erfaring.«

Tid til nærvær

En ældre kvinde hænger i en stol med et fraværende blik rettet mod en sort/hvid-udgave af Billed-Bladet fra 1951.

»Neej, et fint blad, du læser der. Dejligt billede af den royale familie, og så fra 1951. Jeg er født i 1952, det er gode årgange,« smiler Thyra Frank og får en samtale i gang med kvinden, der lyser op.

Maj-Britt Hansen er på besøg hos sin far Herman, der er dement. Hun fortæller, at deres far/datter forhold har udviklet sig til dybe samtaler, efter at Herman er flyttet på plejehjem

»Når jeg sammenligner min hverdag før og nu, så er jeg afslappet. Den drøm jeg havde om at besøge min far med to kanelsnegle og sidde og hygge med ham, oplever jeg her. Da han stadig boede hjemme, skulle jeg altid handle ind, og vi havde aldrig tid til at hygge. Nu har han boet her siden december 2015, og jeg kan mærke hans livsglæde,« siger datteren.

Ledende sygeplejerske Mette Prip forklarer, hvordan plejehjemmet passer beboerne, der i dag udskrives meget tidligere fra hospitalerne end for bare få år siden.

Alt personale mødes to gange om dagen og taler om samtlige beboere. Hver beboer får derefter en grøn, gul eller rød farve afhængig af, hvor akut den plejekrævende indsats er i forhold til medicin, fald, tryk og en samlet helhedsvurdering.

Statsbesøg af Belgiens Kong Philippe og Dronning Mathilde. Statsbanket på Christiansborg tirsdag aften d. 28. marts 2017, her gæster: Ældreminister Thyra Frank med mand. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Statsbesøg af Belgiens Kong Philippe og Dronning Mathilde. Statsbanket på Christiansborg tirsdag aften d. 28. marts 2017, her gæster: Ældreminister Thyra Frank med mand. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Vis mere

»Vil du ikke sende mig et par linjer om det. Jeg er ved at rydde op i alt det her, og der er dokumentation, som er uendelig vigtig for os. Men der er brug for at gøre det lettere,« siger ministeren.

Hun har haft et anstrengt forhold til unødig dokumentation gennem sin tid som plejehjemsleder. Hun har bekæmpet bureaukratiet med alle tænkelige midler, for ’omsorg foregår ikke foran computeren, men i tæt kontakt med dem, der har brug for hjælp’, mener hun.

Den anden møgsag

23. december 2016 beskrev Dagbladet Politiken, hvordan Thyra Frank i sin tid som plejehjemsleder fik bemærkninger fra tilsynet, fordi der ikke var navne og cpr-numre på doseringsæskerne til beboerne, og fordi flydende afføringsmiddel blev betragtet som ’fælles medicin’. Tidligere har Thyra Frank ligeledes i sin biografi ’Livsglæde og stjernestunder’ underholdt med, hvordan hun kopierede teksten til en arbejdspladsvurdering fra en kollega i Jylland og nærmest gjorde en dyd ud af at modarbejde regler og bureaukrati. Efter artiklen blev Thyra Frank kaldt i samråd, hvor hun forklarede, at der ikke var tale om afskrift eller kopi fra andre.

Thyra Frank lytter interesseret til, hvordan Søster Sophies Minde arbejder med dokumentation.

»Dokumentation er utrolig vigtigt for både beboerne og for os som personale,« siger Thyra Frank og bemærker ikke selv fortalelsen. Men efter én times besøg på plejehjemmet siger hun altså ’os som personale’ og glemmer for en stund, at hun nu er minister.

»Det falder så naturligt for mig, jeg tænker slet ikke over det. Det sker bare. Jeg brænder for det her område,« forklarer hun.

En del af aktiviteterne på plejehjemmet sker med hjælp fra frivillige. En gymnasielærer læser f.eks. bøger højt som bagefter diskuteres over et lille glas portvin. Det er også frivillige, der står for fredagsbaren, hvor man serverer ugens drink, mens musikskolen kigger forbi og giver et nummer.

»Jeg synes, at det er en sød tanke, at I laver skønhedsklinik for alle beboere. Vi bliver jo ved med at være forfængelige hele livet, så dét er noget, der betyder rigtig meget. Mine egne niecer er blevet instrueret i, at når jeg bliver gammel, skal de komme og tjekke, at jeg ikke har heksehår på hagen. Hvis de synes, der er for mange, skal de barbere mig,« siger Thyra Frank.

Frivillige hjælper

Marianne Haagensen har været frivillig på stedet, siden hun gik på pension fra jobbet som hjemmesygeplejerske for snart seks år siden.

»Jeg havde brug for at fylde min dag med noget meningsfyldt. Jeg begyndte som frivillig at købe ind for beboerne her i huset, og det har jeg gjort lige siden. Jeg kommer tre timer hver torsdag og får bestillinger på alt fra vin, chokolade til strømper og tandpasta. Så får jeg en pose penge, går i byen og handler og kommer tilbage med tingene, mens vi får en lille sludder.«

En af de seneste initiativer fra Thyra Frank var at give kommunerne mulighed for at søge af en pulje på 425 mio. kr. til at genetablere køkkener på plejehjemmene, så ’der kan dufte af mad som i et hjem.’

Den 6. juni 2017 var Thyra Frank kaldt i samråd for at orientere om, hvor mange kommuner der havdesøgt puljen. Normal procedure er, at den ordfører, der har indkaldt til samrådet redegør for sit spørgsmål. Derefter læser ministeren den tale op, som hun er udstyret med af sit ministerium. Først derefter er der tid til spørgsmål og svar. Men på samrådet skrev Thyra Frank politisk historie ved at svare på spørgsmål i hele 17 minutter, før hun læste sin tale op.

En ung Thyra Frank. Foto fra bogen ’Livsglæde og stjernestuder’
En ung Thyra Frank. Foto fra bogen ’Livsglæde og stjernestuder’
Vis mere

Ikke behov for profilering

Hanne Munkholm har søgt og er glad for at få del i køkkenpuljen. Men som leder af en selvejende institution er hun ikke helt tilfreds med, at hun skulle søge via kommunen, for det udelukker friplejehjem fra at kunne søge og begrænser det selvejende aspekt.

Thyra Frank fortår hende, men sådan er virkeligheden, når man er politiker og underlagt regler og procedurer.

»Jeg er opmærksom på det. Det er igen mere bureaukrati, og det er jo ærgerligt, hvis en del af pengene skal bruges til at administrere puljen. Men problemet er, at hvis vi ikke sender det ud som pulje, så risikerer vi, at kommunerne ikke bruger pengene på det, de var tiltænkt. Men jeg træder videre i andres sko, og har brug for at kunne underbygge dét, jeg selv tænker, med eksempler fra jer kolleger udefra.«

Måske er vi ved at nærme os et svar på, hvordan Thyra Frank vil forsøge at få succes som minister.

»Jeg har ikke behov for at profilere mig selv, men arbejder på at skabe alliancer. Det er herude (i virkeligheden, red.) tingene skal forandres. Samråd og §-20 spørgsmål hører med til det parlamentariske arbejde på Christiansborg, det tager jeg med. Men hvad skaber det af forandring for beboerne og personalet på plejehjemmene? Det er ren skueret, når kameraerne er på, men sådan er det.«

Politikerkollegaerne på Christiansborg kalder hende over en bred kam for et fantastisk og hjertevarmt menneske, men sætter spørgsmålstegn ved, om hun vil få gennemslagskraft som minister, fordi hun ikke kender og følger magtens spilleregler på Borgen. Flere har spået, at hun ikke vil holde tiden ud – som minister.

Tiden ud

»De kan bare komme med deres popularitetsmålinger og kommentarer om, at jeg skulle være både blank og naiv. Jeg er 65 år, og jeg ved fra et langt liv, hvad jeg kan. Nu sidder jeg et sted, hvor jeg har mulighed for at gøre endnu mere for det område, jeg har kæmpet for i 37 år. Først på Lotte, så med foredrag og nu som minister. Det hårde politiske miljø er en del af prisen for at kæmpe for dét, der er vigtigt, men det tager jeg med. Jeg har erkendt, at det aldrig vil ændre sig. Men selv den pris er ikke for høj.«

Modstand har givet Thyra Frank ekstra næring hele livet. Både da hun kæmpede mod unødigt bureaukrati som leder af plejehjemmet Lotte, når hun har trådt kolleger over tæerne med sine holdninger og værdier, og nu, når hun bliver skældt ud for at være en dårlig politiker.

»Jeg har aldrig haft ambitionen om at blive politiker. Men jeg kunne ikke sige nej til også at bruge dén mulighed for at gøre noget for plejehjemmene, der altid har haft lavstatus. Jeg har aldrig været bange for at tage en udfordring op og jeg har aldrig valgt den letteste vej, men taget kampene.«

Politikere fra regeringspartierne fortæller, at regeringen har slået ring om Thyra Frank efter hendes hårde start. Anders Samuelsen (LA) beskyldes for at være decideret blind for fejl hos hende, mens statsministeren roste hende personligt, da han holdt tale på Liberal Alliances årsmøde den 22. april.

Hun er begyndt at ryste den katastrofale ministerstart af sig og er ved at finde sit fodfæste med en anderledes selvtillid, lyder vurderingen fra flere sider. Samrådet, hvor hun glemte talen og selv svarede på spørgsmål var ét eksempel på det.

Thyra Frank er ikke den fødte politiker, men hun er et levende menneske, der i højere og højere grad vover at fylde ministerrollen ud – med Thyra Frank.

»Jeg hviler mere i mig selv. Jeg bliver nødt til at tro på, at jeg kan. Jeg vil det her, og jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Jeg ved, hvilken vej jeg vil, og jeg går den ufortrødent. Også selv om jeg møder modstand.«