Thorkild Simonsen vil forvandle vand til guld

Thorkild Simonsen vil forvandle vand til guld

De nærmest ubegrænsede mængder af rent drikkevand i Grønland kan blive en guldgrube i en tid, hvor flere og flere mennesker foretrækker at drikke flaskevand.

Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen er sammen med to danske erhvervsfolk gået ind i et projekt, der skal hjælpe det grønlandske vand ud på verdensmarkedet. I dag ankom Thorkild Simonsen til Nuuk, hvor han de følgende tre dage skal forhandle med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og borgmester i Nuuk, Agnete Davidsen. Realiseres projektet, vil det skaffe 90 nye arbejdspladser i Nuuk.

Det er den århusianske forretningsmand Jacob Ebar, der har skudt kapital i Greenland Water Production A/S, og han skønner, at firmaet årligt vil kunne omsætte for 1,5 mia. dollars. Vandet udvindes fra en gletscher 20 kilometer uden for Nuuk og skal tappes på flasker, inden det udskibes.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: