Byt din fartbøde ud med en gratis kroferie med minigolf, motionsrum og billard i huset. Plus penge med hjem! Sådan tænker 75-årige Jørgen Henry Glamsbo nu, efter han undlod at betale sin fartbøde på 600 kroner.
I stedet fik han et "rekreationsophold", som han kalder det, med minigolf, motionsrum, førsteklasses forplejning og med billardborde på afdelingerne i Statsfængslet Kærshovedgård ved Ikast i Jylland. Og efter fire dage med gratis kost og logi fik han udbetalt 158 skattefrie kroner i løn."Hvis jeg på et tidspunkt får en bøde, som kræver en afsoning på en uges tid, så tager jeg da afsted igen. Det var en meget dejlig oplevelse. Jeg har intet negativt at sige om det," griner han nu.
I januar sidste år blev han taget i en fotofartfælde i det indre København. 11 kilometer for stærkt havde han kørt. Og så gik det store officielle maskineri i gang.
Først fik han et brev med billedet fra fartfælden. Her blev han bedt om at oplyse, hvem der var chaufføren i bilen. Han kunne nemt genkende sig selv, men i første omgang svarede han ikke. Han regnede med, de ville sende et girokort på et senere tidspunkt.
Derfor røg brevet i papirkurven - en kurv, der de kommende måneder skulle tage imod mangen en rudekuvert fra Københavns Politi.
For bøden blev til en principsag for pensionisten, der ville se, hvor langt det offentlige ville gå i forsøget på at indkradse de 600 kroner.
"Jeg havde jo kørt for stærkt, det erkender jeg. Men jeg regnede egentlig med, at de tilsidst enten ville opsøge mig, eller trække mig i min pension," lyder det fra Glamsbo, der som ejer af to biler og en splinterny motorcykel, nok skulle kunne klare at blive trukket 600 kroner over sin pension, hvis det offentlige var gået den vej.
Men det skete ikke. I stedet blev han - godt fem måneder og nogle ubetalte girokort senere - indkaldt til møde i Københavns Byret mandag den 14. august sidste år. Da Glamsbo, der bor i Haslev på Sjælland, kun kommer til hovedstaden om onsdagen, mødte han ikke op på den tilsagte dato.
Retten dømte ham til at betale de 600 kroner, men da han stadig ikke reagerede, fik han tilsidst et brev fra statsfængslet i Jylland - og en bon, som kunne veksles til en enkeltbillet hos DSB til 261 kroner.
"Jeg vidste jo, der ikke ville blive sat rykkergebyr på bøden. Og da det endelig var kommet så vidt, så tænkte jeg: en tur under Storebælt, havde jeg aldrig prøvet.
En yderligere motivitation i den groteske situation var, at min søn og jeg havde væddet seks flasker vin om, hvorvidt jeg egentlig ville tage en tur i fængslet."
Den gevinst fik Jørgen Henry Glamsbo udbetalt i januar i år. Plus så meget andet. For bøden på 600 kroner fra "pengemaskinen" alias fotofartfælden, udviklede sig til at blive Glamsbos egen pengefidus.
I Statsfængslet i Ikast, der kun huser folk, der enten afsoner bøder eller hæftedomme, er der principielt arbejdspligt. De indsatte kan for eksempel arbejde på snedkerværkstedet, i landbruget eller i køkkenet, men på grund af Glamsbos høje alder, skulle han bare gå lidt til hånde med at feje på gangene og bære maden til den afdeling han boede på.
"Jeg opfattede arbejdet som en form for tidsfordriv. Vi passede stort set os selv. Men da jeg skulle hjem efter tre overnatninger fik jeg stukket 158 kroner - skattefrit - i hånden. Det var min løn. Og så fik jeg selvfølgelig en togbillet tilbage til København."
Ifølge B.T.s oplysninger koster en indsat i Kærshovedgård i gennemsnit 400 kroner om dagen, når kost, logi, løn og rejse er betalt. Derfor undrer Jørgen Henry Glamsbo sig stadig over, at det offentlige ville spendere godt 1.600 kroner på, at han undlod at betale en bøde på 600 kroner.
"Det er jo fuldstændig latterligt. Jeg har da kørt for stærkt og skal have en bøde for det. Det benægter jeg ikke. Men det udviklede sig til en grotesk situation, hvor det offentlige kunne have sparet en masse penge.
Enten kunne man jo have trukket bøden fra min pension - som man for eksempel gør, hvis man skylder restskat. Eller også kunne de have idømt mig samfundstjeneste hjemme i Haslev. Jeg kunne da ligeså godt have fejet gader der, som gangene i fængslet."
Men når viljen til at betale en bøde vitterlig ikke er til stede, så ryger synderen en tur i fængsel. Uanset, hvad det koster, oplevede Glamsbo.
Tilbage sidder han med ën dejlig omend så grotesk oplevelse, at han har fået lyst til at stå frem med sin historie.
Ikke vores opgave at straffe folk
Statsfængslet Kærshovedgård huser i tilfælde indsatte, hvor udgifterne langt overstiger, hvad synderen skylder.
De indsatte, der kommer fra hele landet, har i gennemsnit en dom på fjorten dage. Men der er eksempler på, at en sjællænder for eksempel bare skal afsone 200 kroner over et par dage.
"Hvis viljen til at betale bøden ikke er til stede, så skal man jo afsone den.
Men det er ikke vores opgave at straffe folk. Vi skal bare fuldbyrde den dom, de er idømt. Derfor får de selvfølgelig en pæn behandling, god mad og en seng at sove i," siger overvagtmester Vagn Nedergaard.
Og fængslet, der ligger omkranset af en tæt skov i det midtjyske, kan sammenlignes med et provinshotel. Med den lille forskel, at der principielt er arbejdspligt for de indsatte.
"Vores helt nye afdeling har da en standard, som kan måle sig med kroværelser og provinshoteller. Men vi har da også otte-mandsværelser, som er beregnet til de folk, der kun er inde for en kort bemærkning," fortæller overvagtmester Vagn Nedergaard. cal
