Peter Qvortrup Geisling går meget op i sit kolesteroltal. Det er superlavt - 3,2.

Mere opmærksomme
- Vi er blevet meget mere opmærksomme på kolesterolets rolle i forbindelse med hjertekarsygdomme. Efterhånden danner det bløde kolesterolfedt en hård kalkoverflade. Det er specielt farligt i hjertekransårerne.

Ifølge Hjerteforeningen har en kvart million danskere behov for kolesterolsænkende medicin, og 70 procent af den danske befolkning over 35 år har et kolesteroltal på fem eller derover.

Risikoen for at få en blodprop afhænger bl.a. af , hvor meget kolesterol man har i blodet.

Men det er de samlede risikofaktorer, som rygning, for højt blodtryk, alder, køn, motionsvaner og kosten, der tæller.

- Vi fokuserer ikke kun på selve kolesteroltallet, men ser på de samlede risikofaktorer. Vi vil ikke gøre over halvdelen af den danske befolkning urolige for helbredet med den konsekvens, at flere skal behandles med medicin, siger dr. med. Jørgen Videbæk, forskningschef i Hjerteforeningen.

Alarmerende højt hos mange

Alarmklokkerne ringer for alvor hos hver tiende dansker, som har et kolesteroltal på 7 eller derover.