Cirka en procent af danskerne lider af overfølsomhed over for selv små mængder af kemikalier og dufte. Det giver problemer, hvis man skal indlægges på hospitalet.

For mange danskere er hverdagens dufte og kemikalier ensbetydende med voldsomme problemer. Kroppen reagerer lynhurtigt. Duftstofferne går i lunger, lever og nervesystem.

Det bliver sværere og sværere at trække vejret, og diarréen kommer øjeblikkeligt.

Det sker for Lis Mammen og adskillige andre danskere i det øjeblik, de træder ind på det, der burde være helbredelsens højborge: de danske sygehuse.

Her hersker duften af parfume og kemikalier fra luftfriskere, rengøringsmidler og personale. Dufte, som - når man lider af duft- og kemikalieoverfølsomhed, kan bringe store smerter med sig

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

59-årige Lis Mammen er ofte på sygehuset grundet uhelbredelig lymfekræft. I sin hverdag kan hun holde sig fra parfumer, men det er umuligt at undgå stofferne under en hospitalsindlæggelse. MCS (Multiple Chemical Sensitivity) er en sygdom, der udløses af selv små mængder af dufte og kemikalie.

Lidelsen står ikke på WHO's liste over internationalt anerkendte sygdomme. Det skyldes, at det endnu ikke er muligt at stille en decideret diagnose på sygdommen, da der mangler en standardiseret måde at teste på.

Derfor ved man heller ikke, hvor mange danskere, der lider af sygdommen. Ifølge forskningslederen på det nyligt oprettede Videnscenter for Duft- og kemikalieoverfølsomhed, læge Jesper Elberling, skønnes cirka én procent af den danske befolkning at have MCS.

Foreningen for Duft- og kemikalieoverfølsomme er med sine knap 500 medlemmer den største af landets tre MCS-foreninger.Ifølge foreningen er det et meget stort problem for hovedparten af foreningens medlemmer, at der ikke eksisterer en parfumepolitik på de danske sygehuse. Et synspunkt, der ubetinget bakkes op af Patientforeningen MCS-Danmark.

- Det er påkrævet, at man i dagens Danmark gør sig nogle tanker omkring en parfumepolitik på sygehusene. Vi kan lade være med gå i teatret. Det er en fornøjelse. Men at komme på hospitalet er ikke en fornøjelse, men en menneskeret.

- Derfor bør der gælde andre regler her end i det øvrige offentlige rum. Mange af vore medlemmer frygter hospitalet og forsøger at undgå indlæggelser, siger næstformand i Patientforeningen Bodil Dam Bak Nielsen.

Siden Miljøstyrelsen i 2002 kom med en rapport om MCS, har Danmark på initiativ fra miljøminister Connie Hedegaard (Kons.) fået et videnscenter, der skal forske i og informere om sygdommen, som man fortsat ved meget lidt om. Rapporten anbefalede dengang, at man begrænsede brugen af kemikalier og i særdeleshed parfumer i det offentlige rum. Men på sygehusområdet er intet sket.

Centerleder Annemarie Yde-Andersen fra Astma-Allergi Forbundet ser det som et logisk skridt og vil tage mulighederne for en parfumepolitik op til det næste møde i Forbundet.

Dr.med. og professor i indeklima Peder Wolkoff fra Arbejdsmiljøinstituttet var med til at udarbejde Miljøstyrelsens rapport om MCS, og han mener, at det vil være naturligt at indrette duftfrie områder på hospitalerne. Det er almindelig sund fornuft, mener Wolkoff.

Med en parfumepoliti, må læger og sygeplejersker lade deodorant, after shave og parfume stå.Hos Lægeforeningen og hos Dansk Sygeplejeråd har man ikke diskuteret emnet og har derfor ikke en officiel holdning.

Men overlæge og chef for arbejds- og miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital, Finn Gyntelberg, mener ikke, at en duftpolitik er en god løsning.

- Det vil være svært at gennemføre, siger han.I Canada har en række af landets regioner indført en duftfri politik, hvor både skoler og sygehuse er fri for parfume, og i Sverige findes et stort antal sygehuse, hvor ikke bare personalet, men også besøgende skal undgå parfume og andet, som dufter.