Stress hos personalet er en af de væsentligste årsager til op mod hver tiende patient får forkert medicin, for lidt eller for meget medicin, mens de er indlagt.

Hver tiende patient på landets sygehuse bliver ikke medicineret rigtigt, skriver De Bergske Blade, mandag.

Halvdelen af alle indberetninger skyldes medicin-fejl, viser ny undersøgelse. Stress hos personalet er en af de væsentligste årsager til op mod hver tiende patient får forkert medicin, for lidt

eller for meget medicin, mens de er indlagt på et af regionens sygehuse:

- Det er noget, vi har meget stor fokus på. Fejl kan ikke undgåes. Men en del af fejlene, tror vi, kan udryddes, siger speciallæge Peter

Barner-Rasmussen fra kvalitetsafdelingen i Ringkøbing Amt til De Bergske Blade.

Afdelingen har netop udarbejdet en rapport over antallet af medicin-fejl ved amtets sygehuse. Langt de fleste fejl kommer under kategorien forholdsvis harmløse, men små ti procent af alle medicin-fejl på sygehusene bliver kategoriseret i risikogruppe 3 - den værste.

De mange fejl kommer til udtryk på flere forskellige måder. Der er sager, hvor patienter forveksles. Hvor patienter får medicin, de ikke kan tåle, og tilfælde hvor de får den helt forkerte dosis, hvis de da overhovedet får noget.

En af hovedårsagerne til de mange fejl er dog ifølge Peter Barner-Rasmussen, at personalet på mange afdelinger har utrolig

travlt:

- Stress står aldrig som hovedårsagen, når vi ser rapporterne. Men det ligger utvivlsomt bag mange af fejlene, siger Peter Barner-Rasmussen til De Bergske Blade og tilføjer:

- Stress og travlhed kan være svært at gøre noget ved. Derfor er det vigtigt, at personalet kender deres egne symptomer og selv ved, hvad der hjælper dem, når de føler sig stressede, så de har en mulighed for at undgå at lave fejl.