Fyrst Rainier er træt af sin yngste datters erotiske eskapader.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Prinsesse Stephanie af Monaco er blevet smidt ud af fyrstepaladset. Hendes far, fyrst Rainier, er træt af sin yngste datters ustandselige erotiske eskapader med mænd under hendes stand.

I fjor var det en hushovmester. Nu er det en balancekunstner, hun lægger an på. Mandlige ansatte i fyrstepaladset klager over, at hun ikke kan lade dem være i fred.

Hendes fyrstelige far har ekspederet hende og de tre børn, Louis, Pauline og Camille, til Hotel Columbus, hvorfra hun kan kikke til sine tidligere gemakker i fyrstepalæet.

Det erfarer bladet Paris Match torsdag. Bladet bringer billeder, der viser Stephanie og børnene gå ud af Hotel Columbus. Hotellet var ellers fuldt besat. Men efter ordre fra fyrsten har man givet hende en suite. Han kan simpelthen ikke holde sin sexforstyrrede datter ud længere.

Han er rasende på hende, siger det franske blad.

Fyrst Rainier blev rasende, da han hørte, Stephanie havde en ung gartner i paladset og derefter opdagede, at hun også havde kastet sin kærlighed på en af Peres-brødrene. Det er portugisiske akrobater, der også har optrådt på Moulin Rouge-cabareten i Paris.

For nogle uger siden var det en elefanttæmmer, som hun hyggede sig med i en dyr riviera-villa. Nu er det Franco, den ene af Peres-brødrene. Hun er besat af den unge akrobat og har fulgt efter på Cirkus Knies turné rundt i Europa for at kunne være sammen med ham.

Han frabad sig ifølge cirkus-ledelsen, at hun viste sig på tilskuerrækkerne 28. marts, da det havde en forestilling. Prinsessen måtte vente på sin akrobat uden for cirkusteltet.

Det var for meget for Rainier. Hans ældste datter, prinsesse Caroline, opfordrede ham til at smide hende ud. Men man sætter ikke en prinsesse på gaden. Hun er derfor flyttet ind på Hotel Columbus med sine børn.

Det koster fyrsten omkring 6.000 kr. om dagen.

Efter at prinsessen er kommet i unåde hos sin far, var hun som det eneste medlem af fyrste-familien ikke til stede ved et stort heste-arrangement.