Stein Bagger lyver om svensk forbindelse

Stein Bagger lyver om svensk forbindelse - 1

Stein Bagger har udtalt, at han holdt total telefontavshed i de dage, han kørte tværs over USA, inden han meldte sig selv til politiet. Men ifølge hans svenske forbindelse, Mikael Ljungman (til venstre), stemmer det ikke. Han hævder, at de var i kontakt flere gange undervejs. (Foto: Hans Sandberg, Mikael Hjuler) Se stort billede

Hvad lavede Stein Bagger, da han krydsede USA? Stein Bagger er taget i mange løgne. Men B.T. kan i dag påvise en meget central én af slagsen. Den drejer sig om hans »svenske forbindelse«.

Da den flygtende Stein Bagger ankom til New York, opsøgte han den svindeldømte svensker, Mikael Ljungman. Han lånte Ljungmans bil og hans kreditkort. Herefter kørte Stein Bagger 4.000 km fra kyst til kyst for fem dage senere at melde sig til politiet i Los Angeles. Det afgørende interessante i dag er, hvad han lavede på den tur? Gemte han nogle af de mange millioner af vejen? Og hvem var han i kontakt med?

I kontakt med svensk forbindelse
Selv har han bedyret, at han ikke talte med et eneste menneske. Han bare »kører og kører«.

Men det passer ikke, hvis man skal tro Mikael Ljungman. Han har forklaret til en svensk freelancejournalist i New York, at han kontinuerligt er i kontakt med sin »danske ven«, mens denne kører på tværs af USA.

- Om tirsdagen fik jeg at vide, at han var forsvundet. Jeg havde vanskeligt ved at forstå det, for han var så glad for sin familie. Han ringede til mig og sagde, at han befandt sig under vældigt stort pres - dog uden at gå i detaljer. Jeg sagde til ham, at du må tage hånd om det her, siger Mikael Ljungman.

Ljungmans udsagn står i grel kontrast til Stein Baggers. Da Ekstra Bladet opsøgte Stein Bagger i det amerikanske fængsel, fortalte han om køreturen, at der var total mobil-tavshed. Han åbnede først telefonen, da han tjekkede ind på et motel i Los Angeles.

- Her talte jeg for første gang med en person - min storebror - i telefonen. Han fortalte mig, at jeg var eftersøgt i Danmark, udtalte han - og nævnte ikke samtalerne med svenskeren med et ord.

Statsadvokat undersøger svenskerne
At Bagger endte i netop Los Angeles, kan skyldes, at en vis Carl Freer bor i byen. Han er også svensker og forretningsmand med et yderst blakket ry med forbindelser til både Ljungman og Stein Bagger.

Det danske bagmandspoliti vil derfor her i det nye år fortsætte med at granske »den svenske forbindelse«. Det var i går ikke muligt at få kontakt til statsadvokat Jens Madsen, men til Politiken udtalte han fredag om svenskerne. »Dem har vi jo i særdeleshed kig på. Og det har man også i Sverige.« Mikael Ljungman har - hver gang han er blevet spurgt - pure nægtet at have medvirket i Stein Baggers leasingkarrusel.

It-kommentatoren Dorte Toft skriver på sin blog, at Stein Baggers svenske forretningsforbindelser er begyndt at slette sporene efter sig. Blandt andet har selskabet The Media Power Group fjernet sine henvisninger til nogle universiteter og navne på partnere.

- Noget tyder på, at The Media Power Group har haft et hovedrengøringsselskab på nettet. Et selskab, der har til formål at fjerne spor - en praksis, som også IT Factory benyttede hen mod slutningen, skriver Dorte Toft.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: