Det startede mere end overbevisende, og det endte rent ud sagt betagende. En musikalsk opvisning i melankolsk dæmoni… eller dæmonisk melankoli, om man vil. Kald det hvad I har lyst til – kald blot ikke udøverne af samme musikalsk opvisning andet end ét af de mest originale rockbands nogensinde.
Efter otte års pause er kærligheden til og længslen efter musikken fra dengang blevet for stor, og nu er Sort Sol – dem er det naturligvis – sammen igen.Og efter måneder i øvelokalet er sanger Steen Jørgensen, guitarist Lars Top-Galia og trommeslager Tomas Ortved i storform. I øvrigt i lighed med de gamle soles tre unge legekammerater, bassisten Anders Christensen samt guitaristerne Manoj Ramdas og Adam Olsson.
Det stod lysende klart fra starten i et udsolgt Horsens Ny Teater, da Solen endelig atter stod op. Allerede med de indlende 'Angelus Novus', 'Dog Star Man' og 'Popcorn' var det kun lettelsen over endelig at have disse eminente musikere tilbage, hvor de hører hjemme, der afslørede, at Sort Sol faktisk har været væk så længe.
Og dog. Med de tre nye musikere har Sort Sol genopdaget et barsk, bidsk og beskidt rockattack, som klæder klassikere som en høvlende 'Dog Star Man', en potent 'Popcorn', en rystende monumental 'Shapes Of Summer' samt måske dén bedste version af vidunderlige 'Daughter Of Sad', jeg nogensinde har været vidne til.
Hold da helt kæft og så – for en sikkerheds skyld – hold da helt kæft én gang til, hvor var det blandt meget andet fedt at høre Steen Jørgensens gulvbrædde-vibrerende baryton tilbage i sit rette element.
Vanen tro var manden cool som isterningerne i Humphrey Bogarts bourbon, men selv det kunne ikke skjule, hvor glad Steen selv var for at være tilbage i Sort Sol.
Ikke mindst takket være hans påtrængende og indædte indsats i 'Kiss The Streets' og 'Siggimund Blue' samt i en ligeud fremragende finish med 'Who’s Afraid Of Virginia Woolf', 'Shaheeba Bay' og den mesterlige messe 'Tatlin Tower' udviklede denne koncert sig fra det fornemme til det formidable.
Sådan skal det gøres, drenge! Det er sådan, man tilrettelægger en sætliste. Så koncerten – trods det at den starter på et højt niveau – kun kender én vej, og den vej er opad!
Og dette var kun turnépremieren. Man tør jo næsten ikke tænke på, hvad Sort Sols koncerter kan udvikle sig til, som turen skrider frem.
Solen er så Sort, mor! Og så smuk som nogensinde
DET SPILLEDE SORT SOL
'Angelus Novus', 'Dog Star Man', 'Popcorn', 'A Knife For The Ladies', 'Shapes Of Summer', 'Next Century', 'Daughter Of Sad', 'Copenhagen', 'Misguided', 'Kiss The Streets', 'Midget Finger', 'Siggimund Blue', 'Erlkönig',
EKSTRA:
'Let Your Fingers Do The Walking', 'Who’s Afraid Of Virginia Woolf', 'Shaheeba Bay', 'Boy/ Girl – Abyss', 'Tatlin Tower'
