Snart pant på kildevandsflasker

Snart pant på kildevandsflasker - 1

Kildevand er skønt i den varme sommer, men snart kommer der pant på flaskerne.<br>Arkivfoto: Jakob Boserup Se stort billede

Vi er vilde med vand på flaske. Men snart skal de tørstige danskere sikkert betale pant for kildevandsflaskerne.

Hver dag bruger danskerne i tusindvis af kroner på flaskevand, som de danske butikker i stor stil langer hen over desken til de tørstige danskere i sommervarmen.

Indtil videre har kildevandsflaskerne været uden pant, men det lader til snart at være slut. Det skriver DR Regionalen.

Folketinget diskuterede i aftes et beslutningsforslag fra oppositionen om at indføre pant på flasker med kildevand, som man kender det fra flasker og dåser med øl og sodavand.

Miljøminister Connie Hedegaard mener ikke, det er nødvendigt med en ny lov. Men Socialdemokraternes Jytte Wittrock fra Nakskov er spændt på, hvornår der sker noget.

- Folk drikker jo ikke vand fra hanen længere. Man smutter hen i kiosken efter en flaske koldt vand. Det er praktisk - men det har altså nogle konsekvenser for miljøet, siger Jytte Wittrock til DR Regionalen.

Og det er da også gigantiske mængder af engangsflasker, som risikerer at havne i den danske natur. Alene sidste år drak danskerne 100 millioner flasker kildevand - uden pant.

nve@bt.dk

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: