Skuespilleren Sandra Bullock gift med bikeren Jesse James

Skuespilleren Sandra Bullock gift i Californien med Harley-manden Jesse James.

Den amerikanske skuespiller Sandra Bullock er blevet gift med tv-stjernen og bikeren Jesse James på en vinranch i nærheden af Santa Barbara i Californien, oplyser flere amerikanske medier.

Flere hundrede mennesker deltog i ceremonien lørdag på ranchen i Santa Ynez-dalen, oplyser fjernsynsshowet Entertainment Tonight samt tidsskrifterne People og US Weekly.

Det er den 40-årige Bullocks første ægteskab. Den 35-årige James har været gift to gange tidligere. De to mødte hinanden i 2003. Den stærkt tatoverede James er kendt fra tv-stationen Discoverys udsendelsesserie "Monster Garage", hvor han ombygger Harley-Davidson-motorcykler. Jesse James, der er grundlægger af virksomheden West Coast Choppers, er en fjern slægtning af den legendariske Wild West-gangster af samme navn.

/ritzau/Reuters

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: