Udspilede øjne, rådne lunger og blodige svulster. Det er, hvad man som ryger bliver mødt af, når man fremover køber sine smøger hos den lokale cigaretforhandler.

Fra 15. februar er det sidste chance for cigaretproducenterne at fremstille pakker med de sædvanlige tekster, der advarer om, at det er usundt at ryge.

Det sker som følge af en lovændring, den daværende regering og sundhedsminister Bertel Haarder sammen med Sundhedsstyrelsen vedtog i 2010. Den skulle sikre, at alle cigaretpakker blev forsynet med et skræmmebillede i 2012. Nu håber man på, at flere rygere vil kvitte smøgerne, og at det vil afholde andre fra helt at begynde.

TROR DU, AT BILLEDERNE AF DE RÅDNE LUNGE VIL FÅ FLERE DANSKERE TIL AT LADE VÆRE MED AT RYGE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

LÆS OGSÅ:

Hos British American Tobacco, der blandt andet producerer mærkerne King’s og Prince, mener man ikke, at billederne løser noget.

 - Vi synes generelt, at det er bedre at fortælle budskabet gennem tekst frem for billeder. Teksten giver den præcise information om de risici, der er forbundet med det produkt, man køber. Men vi følger naturligvis altid lovgivningen, siger talsmand Frederik Berling.

LÆS OGSÅ:


Billederne modtages positivt i Kræftens Bekæmpelse. Her er man interesseret i, at så få ryger som muligt. Men på trods af Sundhedsstyrelsens intentioner om, at antallet af rygere skal mindskes, mener de dog ikke, at det bliver tilfældet.

- Jeg tror ikke, vi vil se et markant fald af rygere. Det giver snarere folk en bredere viden om, hvad, der sker, når man ryger. Det har undersøgelser fra Canada blandt andet vist, siger Niels Them Kjær, koordinator for forebyggelse mod tobak.

Tror du, at de billeder af rådne lunger på cigaretpakker vil få færre danskere til at ryge? Eller er det reelt uden effekt?


Deltag i debatten herunder.