SKATs ledelse har i dag besluttet at rejse disciplinære sager mod seks medarbejdere i SKAT - fire chefer og to medarbejdere - der mistænkes for at have svigtet deres ansvar i forbindelse med SKATs kritisable sagsbehandling i en række sager.
SKATs direktion har efter indstilling fra statens advokat, Kammeradvokaten, taget det usædvanlige og historiske skridt at rejse tjenestemandssager mod de seks medarbejdere. De pågældende personer skal nu igennem en månedlang proces, hvor de afhøres af en særlig udpeget forhørsleder, der efterfølgende afleverer en redegørelse med anbefalinger til SKAT om, hvorvidt og hvordan de pågældende ansatte bør straffes. De risikerer alt fra en påtale til afskedigelse.
- Efter at have læst Kammeradvokatens vurderinger og indstilling har jeg i dag orienteret de omfattede medarbejdere og chefer om, at der iværksættes tjenstlige forhør af dem. Det er min forhåbning, at sagen finder sin afslutning inden udgangen af første kvartal 2014, siger direktør i SKAT, Jesper Rønnow Simonsen.
Kammeradvokaten har ikke fundet grundlag for at indstille, at de omfattede ansatte bliver suspenderet under det tjenstlige forhør. Jesper Rønnow Simonsen har på denne baggrund besluttet, at de pågældende fortsat kan møde på arbejde.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg tager opfølgningen på redegørelsen om kontrolsager, og den rejste kritik meget alvorligt. Retssikkerhed for skatteyderne er afgørende for tilliden til skattemyndighederne, siger Jesper Rønnow Simonsen, og fortsætter:
- Retssikkerhed for de ansatte i SKAT er afgørende for tilliden mellem ledelse og medarbejdere. Der er nogle helt faste rammer omkring et tjenstligt forhør, som sikrer, at de ansatte overfor en uvildig person kan forklare sig, og sagen afsluttes med, at der ligger nogle helt klare konklusioner for både de ansatte og mig.
SKAT og Kammeradvokaten mener, at de alle seks har optrådt så kritisabelt, at det skal have ansættelsesretlige konsekvenser. De seks medarbejdere har alle afleveret en redegørelse om deres handlinger. Disse er gennemgået af Kammeradvokaten, der på det grundlag mener, at der skal gennemføres tjenestemandssag mod dem alle.Blandt de ansatte, der nu rejses sag mod, er flere fra den nu nedlagte afdeling for økonomisk kriminalitet, der godkendte og medvirkede til behandlingen af erhvervsmanden Jesper ‘Kasi’ Nielsen, der under møder og i en række mails blev truet til ‘frivilligt’ at acceptere et millionstort skattesmæk - mod at SKAT til gengæld lovede ikke personligt at forfølge Jesper ‘Kasi’ Nielsen, hans søster og mor personligt.
SKAT ønskede, at ‘Kasi’ selv skulle skrive til SKAT og bede om at betale mere i skat, dermed undgik SKAT en langvarig sagsbehandling, hvor myndigheden selv skulle argumentere for sin sag og lave en grundig og juridisk sagsfremstilling, som der efterfølgende kunne klages over. Hvis Jesper ‘Kasi’ Nielsen selv ‘frivilligt’ ønskede at betale mere i skat, kunne han ikke bagefter klage over afgørelsen.
BT har foretaget en omfattende gennemgang af sagen og påvist, at SKATs medarbejdere direkte og gentagne gange har truet og presset Jesper ‘Kasi’ Nielsen til at acceptere en ‘frivillig’ aftale og gjort det klart, at skete det ikke, ville hans skattesmæk mangedobles, ligesom han ville risikere politianmeldelse, retsforfølgning og fængselsstraf.
BT og også Jyllands-Posten har i en serie artikler dokumenteret, hvordan SKAT i en række sager har handlet kritisabelt. SKATs særlige retssikkerhedschef har undersøgt de alvorlige påstande og konkluderede i juni, at kritikken var reel, og at SKAT i en række tilfælde har handlet kritisabelt. SKATs direktør meddelte på det tidspunkt, at SKAT nu ville overveje at indlede personalesager mod de ansvarlige, og statens advokat, Kammeradvokaten, og SKAT er nu enige om, at nogle af sager er så grove, at de ansvarlige bør retsforfølges disciplinært.
Hvad har SKAT gjort i KASI-sagen
1.
SKAT pressede Jesper ‘Kasi’ Nielsen og hans familie til at acceptere en øget beskatning af flere firmaer i Kasi-gruppen - mod at SKAT undlod at pålægge Jesper Nielsen, hans søster og mor et personligt skattesmæk på mindst det tredobbelte, idet SKAT så også ville beskatte en række sportssponsorater.
SKATs retssikkerhedschef anfører om dette:
‘[Den] skattemæssige vurdering af et forhold - både den skattemæssige behandling af forholdet og beløbsfastsættelsen - bør være den samme, uanset om man når frem til et resultat ved enighed (ved aftale) eller ved en forvaltningsafgørelse fra SKAT. Det er således særdeles betænkeligt, hvis en skattemæssig behandling af nogle konkrete forhold ændres markant fra SKATs side, afhængigt af om SKAT opnår enighed med skatteyder, eller om SKAT træffer en forvaltningsafgørelse.
og
Sagstilskæring er en proces, der finder sted ved fx udvælgelse af, hvilke virksomheder der udtages til kontrol, og hvilke forhold der nærmere kontrolleres. Sagstilskæring sker ikke, når de konkrete forhold, som er undersøgt ved en kontrol, skal vurderes skatteretligt.
2.
SKAT forsøgte at få Jesper ‘Kasi’ Nielsen til at acceptere den frivillige aftale - mod at hans million-sponsorater ikke blev beskattet. Da aftalen ikke blev til noget, fastslog SKAT pludselig, at Jesper ‘Kasi’ Nielsen havde handlet ‘groft uagsomt’ (hvilket kan være strafbart og udløse bøder) ved at lade Kasi ApS betale sponsoraterne og fratrække disse i sine regnskaber”- uagtet at SKAT umiddelbart forinden selv pressede på for en aftale, hvor han og familien ikke blev beskattet af disse sponsorater.
SKATs retssikkerhedschef anfører om dette:
‘Det findes kritisabelt og i strid med god forvaltningsskik, hvis SKAT på den ene side vil indgå aftale med en skatteyder om en skattemæssig behandling af konkrete forhold og på den anden side senere, i en forvaltningsafgørelse gør gældende, at skatteyderne har handlet som minimum groft uagtsomt ved at selvangive med udgangspunkt i den samme skattemæssige opfattelse af de konkrete forhold.’
3.
SKAT ønskede at indgå en aftale med Jesper ‘Kasi’ Nielsen om, hvordan hans (påståede) skattegæld skulle betales - inden det overhovedet var fastslået, at han reelt skulle betale pengene, og inden beløbets størrelse blev opgjort.
SKATs retssikkerhedschef anfører om dette:
‘Det er ikke i sig selv problematisk, at SKAT kan indgå individuelle betalingsaftaler, når det bedst sikrer det offentliges krav, så længe sådanne aftaler overholder gældende ret. Det er dog i høj grad problematisk og formentligt også usædvanligt, hvis SKAT indgår en betalingsaftale med en skatteyder, inden det er fastslået ved en afgørelse, at der eksisterer et skattekrav, og inden kravets størrelse er fastlagt.’
4.
SKAT pressede og truede Jesper ‘Kasi’ Nielsen til at acceptere et million-stort skattesmæk, men han skulle selv selvangive beløbet - dermed slap SKAT for at træffe en formel, juridisk holdbar begrundelse, der bagefter kunne indbringes for Skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
SKATs retssikkerhedschef anfører om dette:
‘En sammenkobling, hvor skatteyder forpligter sig til betaling af et ikke nærmere fastsat krav, som ikke efterfølgende kan prøves ved en højere instans, idet der ikke træffes en forvaltningsafgørelse, er yderst betænkelig og i strid med grundlæggende retsgarantier - selv hvis skatteyder/rådgiver har deltaget i forhandlinger om at nå frem til en aftale.”
5.
SKAT har overfor Kasis revisor anvendt et frit, direkte, ofte truende sprog, hvori det gøres klart, at accepterede han ikke aftalen, ville skattebetalingen blive langt højere, ligesom Jesper Nielsen og hans familie risikerede politianmeldelse, bøde eller fængsel:
SKATs retssikkerhedschef anfører om dette:
‘SKAT er en myndighed, der træffer bebyrdende afgørelser over for borgere og virksomheder.
SKAT bør være sig dette bevidst i den måde, man kommunikerer på - både for så vidt angår form og indhold. SKAT bør således holde en grad af formalitet i sin tone i korrespondancen med borgere og virksomheder. Det er uacceptabelt, hvis dette ikke efterleves, og tonen bliver for familiær eller grov.
6.
SKAT har fremsendt en række personfølsomme oplysninger på almindelig mail.
SKATs retssikkerhedschef anfører om dette:
I de tilfælde, hvor e-mails ikke kan sendes krypteret, fx. hvis modtager ikke kan modtage krypterede e-mails, bør oplysningerne udveksles i et beskyttet miljø som skattemappen, i de tilfælde, hvor dette kan lade sig gøre, eller sendes med post. Det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt og problematisk, at retningslinjerne ikke følges - hvad enten det skyldes, at de ikke er praktisk anvendelige eller ukendskab til deres eksistens.
Sponsorater
Jesper ‘Kasi’ Nielsen og hans søster og mor, der er medejere af firmaet, har brugt et tre-cifret millionbeløb på at sponsere tre sportsklubber, herunder Brøndby og AG København. Disse sponsorater er betalt af Kasi-firmaerne og trukket fra i skat. SKAT mener, at der er tale om såkaldt ‘maskeret udlodning’ - altså et forsøg på at lade firmaet betale private udgifter. Påstanden er, at sponsoraterne ikke har haft nogen relevans for Kasi-selskaberne, men alene er betalt for at pleje familiens ‘fritidsinteresser’. Derfor skal de betale 42 procent i skat af disse penge.
