LANDSKRONA: "Når broen over Øresund åbner om 25 dage, vil det betyde alt! København vil blive vores hovedstad - og ikke Stockholm. Vi vil endelig være hjemme igen." Sådan siger arkitekt Peter Broberg. Han er godtnok svensker. Det står der i hvert fald i hans pas, men han føler sig langt fra svensk.

Som direktør for Det Skånske Akademi og medlem af bestyrelsen i "Skånsk Fremtid" kæmper han for et frit Skåne med tætte bånd til det gamle moderland, Danmark.

Vi møder ham i hans hjem i Landskrona på vores opdagelsesrejse ind i Skåne. Det gamle, danske kerneland, som svenskerne erobrede for 300 år siden - efter 800 år som en del af det danske kongerige.

Den gang var det en national tragedie.

Med tabet af Skåne (Halland og Blekinge) mistede Danmark en tredjedel af sit rige. Hver fjerde dansker blev pludselig svensk og skulle til at finde på ord som rimede på potatis i stedet for kartofler.

Kong Christian V lod vinduerne i Kronborg, hvorfra Skåne kunne ses, mure til i sorg og forbitrelse over synet af den tabte provins - og i øvrigt for ikke at få appetitten ødelagt, som historikeren Palle Lauring noterer sig i sin bog, Danmark i Skåne.

I dag tager vi lidt lettere på sagen.

Den Store Skandinaviske Forbrødring har gjort sit. Men vi har stadig et regnskab at gøre op. Vi har måske tilgivet. Tiden læger som bekendt alle sår. Men vi glemmer ikke.

Og nu da Færøerne vil løsrive sig, og vel snart også Grønland, burde vi måske forsøge at genvinde det tabte terræn, når Skåne med Øresundsbroen gøres landfast med det gamle rige. Heden er opdyrket, så der er ikke mere at vinde indad, hvad udad tabes.

Så skal vi snuppe Skåne?

Om ikke med magt og rustne stridsøkser, så med charme, billige bajere, hygge og lækkert hår. Er det et forsøg værd, spurgte vi - med slet skjult nationalchauvinisme - Peter Broberg.

"Danmark behøver slet ikke at kæmpe for at få Skåne igen. Det vil ske helt naturligt med broens åbning. Vores fælles historie går så langt tilbage og har så dybe rødder. Når vi som skåninger kommer til Stockholm, kalder de os hånligt for halvdanskere. Nej. Vi er heldanskere, siger vi så til dem," bemærker Peter Broberg.

I danske ører lyder mange af hans udsagn mærkværdige. De fleste af os opfatter vel Skåne som SydSVERIGE - og lige så svensk som elge og klippesten. Det er - ifølge Peter Broberg - fordi danskerne lige som svenskerne har fortrængt de historiske fakta.

"Svenskerne har opført sig som ægte imperialister og undertrykt alt skånsk. Danske bøger blev brændt, og dansksindede forfulgt. Men vi blev også svigtet af Danmark. Danskerne griner af os, hvis vi siger, at vi ikke er svenskere, men skåninger. Det er vel udtryk for en særlig dansk form for hygge-nationalisme. Men mærkeligt at opleve, når man tænker på, hvor mange følelser danskerne f.eks. har for det danske mindretal i Tyskland," tilføjer Peter Broberg.

Mange skåninger mener, at Sverige først starter ved de dybe, smålandske skove. At vildmarken er grænsen - og ikke Øresund.

"Øresund har altid gennem historien bundet os sammen, og ikke skilt os ad. Det er logisk geografi, og den logiske geografi kan ikke besejres, selv om man laver en kunstig landegrænse," fastslår Peter Broberg.

Han noterer med stor glæde, at den skånske befrielseskamp får flere og flere tilhængere. 7.000 klikker sig dagligt ind på "Skånsk Fremtids" hjemmeside, og hver dag i ugen er repræsentanter for bevægelsen ude og holde foredrag.

"Broen over Øresund vil forstærke den proces. Alt for meget magt og kapital er i dag centreret i Stockholm. Det vil broen totalt ændre. I Øresundsregionen bor der 3,5 mio. indbyggere, mens Stockholm kun kan mønstre 1,5 mio. Vi vil blive Nordens, måske Europas, nye vækstcenter, mens Stockholm for os vil forblive et fjernt og fjendtligt sted," fastslår Peter Broberg og stirrer på B.T.s udsendte med et fast blik.

Vi takker for samtalen, og Peter Broberg følger os ud, mens han til ære for fotografen svinger med det skånske flag.

"At vi er svenske statsborgere er én sag. Men vi er det ikke af hjertet. Derfor har magthaverne i Stockholm også været skrækslagne ved broen. De er bange for at miste skåningerne. Og det gør de. København er VORES hovedstad," lyder afskedssalutten fra ham.