Se godt på dette billede. Ingen eksperter har i over 30 år kunne give en forklaring på det mystiske objekt, der ser ud til at fare af sted i høj fart.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Er dette en UFO, der suser forbi Avedøre Holme i 1975? Ingen ved det - og ingen kan afvise det.

Billedet er siden det blev taget blevet undersøgt utallige gange, men uden resultat.





DEBAT: TROR DU PÅ UFO'ER?

- Ingen har fundet fejl eller tegn på svindel, og fotografen har heller ikke forsøgt at tjene penge på billedet, siger Ole Henningsen, der er redaktør af Skandinavisk UFO Informations elektroniske ufo-mail og siden 1959 har beskæftiget sig med UFO’er.

Alligevel er han ikke fuldstændig overbevist om, at der er tale om en UFO.

- Der kan ligeså godt være tale om et naturfænomen, som vi ikke kender til endnu, siger han.

I dag kalder han sig selv UFO-skeptiker, men da han som teenager begyndte at interessere sig for de flyvende tallerkner, var han overbevist om at de af og til kiggede forbi.

Gennem tiderne er der dukket utallige billeder og film op, der angiveligt har vist UFO’er. Og for år tilbage udsendte den mexicanske regering optagelser af, hvad man mente var 11 UFO’er. Historien ramte medier verden over, men ifølge Ole Henningsen, holdt den ikke vand.

- Det viste sig at være optagelser af brændende oliefelter i den mexicanske golf, siger han.

Han er efter næsten 50 års søgen endnu ikke stødt på det nagelfaste bevis på, at der findes UFO’er eller rumvæsener. Og han savner, at flere mennesker over en længere periode observerer det samme, og at deres observationer bliver undersøgt og bekræftet af myndigheder.

- Det vi har nu er ikke nok til at bevise noget som helst, siger han.

Ville det ikke være helt utroligt, hvis vi var de eneste i hele universet?

- Jo og i de sidste 5 til 10 år har man opdaget flere hundrede planeter omkring andre stjerner. Men de er 50 til 100 lysår væk. Flere af planeterne ligner vores, så det er da sandsynligt.

Men hvorfor skal det være noget, der ligner os?

- Det er det, som vi kender, og det vi tror, at vi kan kommunikere med. Men det kan da godt være, at der findes en anden form for liv, siger Ole Henningsen, der ikke tror på et UFO-gennembrud før tidligst om 20 til 30 år.

Han understreger, at han ikke tror på alt, men på at alt bør undersøges.

DELTAG I UFO-DEBATTEN HER

SE UFO-VIDEOER HERUNDER

Interview med den amerikanske astronaut Buzz Aldrin


De mexicanske UFO'er