Besynderligt nok er garanti ikke en af de vigtigste salgsparametre for købere af ny bil. Her kan du se en stor analyse af 19 bilers garanti.

Opret abonnement på PLUS og få tusindvis af guider, som handler om blandt andet biler, sundhed, privatøkonomi og meget andet.

I denne PLUS pakke får du en kæmpe analyse af 19 bilers garanti:

  • Mazda
  • Tesla S
  • Alfa Romeo
  • Fiat
  • BMW
  • Volvo
  • Hyundai
  • Honda
  • Subaru
  • Suzuki
  • Kia
  • Peugeot
  • Mercedes Benz
  • VW
  • Nissan
  • SEAT
  • Mitsubishi
  • Skoda
  • Ford

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 


Fra to til otte år og fra 80.000 til ubegrænset antal kilometer.

Besynderligt nok er garanti ikke en af de vigtigste salgsparametre for købere af nye bil.

Derfor holder nogle firmaer sig til lovens minimum på to år med uberænset antal kilometer. Andre yder flere år og med ubegrænset kilometertal. Mens atter andre kniber det maksimale kilometal ned under 100.000 km, så snart man er ude over de lovbefalede to år.
Men nogle importører yder helt op til fem års fabriksgaranti med fri kilometer. Eller syv år med 150.000 kilometer. Andre spiser kunden af med den kortest lovlige fabriksgaranti på to år. Forskellene er meget store. Og det gælder også for så vidt angår de udvidede garantier mod gennemtæring og dårlig lak, der fbobler op, revner eller udvikler såkaldte fugtknopper.
Hvis man har forelsket sig i en bil, men ikke i dens garantiforhold, er det hos visse bilmærker muligt at udvide garantien. Eller rettere: At tilkøbe en ordning der svarer til garantien.
Garanti er nemlig en gratis ydelse, og hvis man skal betale for at forlænge perioden med gratis reparation af bilen, er der tale om et andet produkt.
»Købere af en ny VW kan tilkøbe en såkaldt Plus2Dækning, som dækker præcis det samme som garantien i yderligere to år. Men vi må ikke kalde ordningen en udvidet garanti, fordi forbrugeren selv betaler for forlængelsen,« siger Søs Righolt Illum fra VW-importøren i Danmark.

Større garantibevidsthed


VW har har to års nyvognsgaranti, tre års lakgaranti og 12 års anti-rust-garanti mod indefrakommende rust. Ønsker man at tilkøbe to år mere i form af den såkaldte Plus2Dækning koster det fra 2.900 kr. for de mindste VW-modeller til 9.490 kr. for f.eks. en Touareg.
Det kræver således ikke megen hovedregning at finde frem til, hvad en model med kort garanti ville koste, hvis den i denne henseende skulle leve op til de bedre dækkede konkurrenter med fire, fem eller syv års garanti. Og dem bliver der stadigt flere af, for der synes at være en gryende bevidsthed på vej omkring garantierne vigtighed.

Garanti forlænges


For nylig satte Seat fabriksgarantien op fra to år til fire år på Mii-modellen. Baggrunden er, at Mii trods lavere pris har haft svært ved at konkurrere salgsmæssigt med bilens mikro-søskende Skoda Citigo og i endnu højere grad VW Up.
Knap var den lange garanti på Mii-modellen trådt i kraft, før Mitsubishi fulgte trop. Mitsubishis storsælgende model Space Star, der er en direkte konkurrent til Seat Mii, hoppede fra tre til fems år garanti. Også de større Mitsubishi-modeller fik garantien forlænget. Alle uden merpris.
Når mange bilimportører hellere vil sælge en udvidet servicekontrakt end forlænge bilens egentlige garanti, hænger det samme med skattesystemet, der straffer biler med lang garanti. I Tyskland sælges Fiat-modeller således med fem års fabriksgarnti. Herhjemme kun med to.

Øger ikke salget


»Vi kunne principielt følge tyskernes lange garranti, og vi har også tidligere tilbudt f.eks. servicekontrakt i tre år på Alfa Romeo. Men vores erfaring har hidtil været, at det ikke giver meget mere salg. Og det er dyrt i Danmark, da kunden skal betale registreringsafgift af ekstra ydelser som f.eks. gratis service eller garantiforlængelse. Der skal til gengæld ikke betales registreringsafgift, når ydelsen købes separat. Derfor har vi valgt at have gode priser på forlængelser og servicekontrakter i stedet for at forlænge fabriksgarantien. Så kan kunden selv vælge om de vil have et eller helt op til fem år ekstra,« siger PR-chef Steffen Holm fra Fiat og Alfa Romeo i Danmark.
En bil består som bekendt af komponenter med vidt forskellig levealder. Derfor har nogle bilmærker som f.eks. Honda besluttet, at yde en mere varieret garanti i stedet for at lade det hele dække af den såkaldte fakriksgaranti. Honda har f.eks. fem år på hele udstødningssystemet inkl. den dyre katalysator uanset antal kørte kilometer. På undervognskomponenterne ydes 10 år uanset antal kørte kilometer. Honda og flere andre yder desuden garanti på eftermonteret originaludstyr på lige fod med bilens almindelige garanti. Hondas almindelige fabriksgaranti er tre år.
Her i oversigten kan du se, hvordan fabriksgarantierne er på en lang række bilmærker og modeller. Du kan også se, hvad garantierne er på lak og mod gennemtæring. Og i mange tilfælde, hvad det koster at forlænge garantien på forskellig vis.