Sådan undgår du kvaksalvere

Alternativ behandling er en nærmest uigennemtrængelig jungle - snublende let at fare vild i. Hvad hjælper og hvad er rent fup eller overtro? Hvem er oprigtigt interesseret i at gøre dig rask, og hvem tænker kun på at lænse dig for en masse penge? Skal det være en behandler, som giver zoneterapi, akupunktur eller healing? Eller er det bedre med urtemedicin?

Her er nogle vigtige tjek-punkter, før du vælger din behandler:

1. Gør dig fuldstændig klart, hvilket problem du vil hjælpes med. Hvad forventer du konkret af en alternativ behandling? Er behandlingen tænkt som et supplement til lægens behandling? Skriv evt. dine symptomer og forventinger ned på et stykke papir.

2. Tjek, om behandleren er med i branchens egen registreringsordning, RAB dvs. er en registreret alternativ behandler. Bemærk, at RAB-stemplet ikke er nogen garanti for, om behandlingen virker. Det betyder kun, at behandleren har gennemgået basale kurser i bl.a. sygdomslære og fører journal over behandlingen.

3. Stil kritiske spørgsmål til behandleren: Hvor lang praksiserfaring har du? Hvad har du af konkrete behandlings-resultater? Er din behandling blevet videnskabeligt undersøgt, og hvad er resultatet?

4. Før du beslutter dig for en behandler, vil det være klogt at søge den nyeste viden om de konkrete behandlingsformer hos Videns- og Forskningscenter for Alternativ behandling (Vifab). Det er en selvejende institution under Ministeriet for Forebyggelse med bopæl i Århus. Centret har en hjemmeside www.vifab.dk.

5. Alle advarselslamper bør blinke, hvis en alternativ behandler lover helbredelse for kræft. Det er der ingen dokumentaion for. Find en mere troværdig behandler.

6. Hold dig altid fra behandlere, der konsekvent nægter at samarbejde med læger.

7. Mund-til-mund metoden kan være vigtig at støtte sig til. Lyt til andre, som har erfaringer med den pågældende behandler.

8. Mange klienter får rigtig ubehagelige overraskelser, når regningen skal betales. Få helt præcise svar på, hvad behandlingen vil koste.

9. Der er grund til at være mistænkelig, hvis en behandler reklamerer med, at han/hun kan klare næsten alle sygdomme i lægeleksikonet. Det samme hvis behandleren hævder at mestre en hel stribe af forskellige behandlingsformer.

10. Tjek dokumentationen for de forskellige former for alternativ behandling på internettet. Der forskes nu en del på området - både herhjemme og rundt om i verden.

11. Fortæl din læge, at du benytter alternativ behandling/naturmedicin, der i visse tilfælde kan påvirke den almindelige medicin, du evt. tager. Vær især forsigtig, hvis du har hjerte-kredsløbsproblemer. Naturmedicin og kosttilskud kan forstærke eller nedsætte virkningen af den lægeordinerede medicin. F.eks. kan planten gingko biloba og anden naturmedicin med et højt indhold af K-vitamin forstyrre virkningen af blodfortyndende medicin. Det kan være alvorligt for patienter med kunstige hjerteklapper og patienter med risiko for blodpropper.

12. Gode råd: Hvis du vil bruge alternativ medicin, så opvej generelt virkning over for risici. Sæt dig grundigt ind i evt. bivirkninger. Det er en udbredt myte, at naturmedicin ikke har bivirkninger. Hvis du ikke får det mærkbart bedre - eller måske ligefrem bliver dårligere - så drop medicin og behandling med det samme.

Kilde: Vifab, WHO m. fl.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: