Allerede i klasselokalet demonstrerede Mette Frederiksen, at hun var som de færreste. Og få på hendes vej har siden været i tvivl: Socialdemokraternes nye formand bærer et indre kompas, som viser vejen mod toppen
Ord som ‘omsorg’, ‘retfærdighedssans’, ‘frygtløshed’ og ‘temperamentsfuld’ går igen, når venner, bekendte, lærere og politiske kolleger skal beskrive den nye formand for Socialdemokraterne.
De fortæller også om et ‘indre kompas’ og en ‘urkraft’, der altid viser hende vej. Næsten altid den rigtige. Hun ejer også den afgørende brutalitet og snarrådighed, som skal til, hvis man vil nå sine mål og skille sig ud som eneren.
Opret abonnement på BT PLUS og læs hele portrættet om Socialdemokraternes nye formand Mette Frederiksen. Husk ... første måned er gratis - herefter 29 kr. pr. måned uden binding.
Slaget rammer rent på siden af hovedet. Mette Frederiksen falder ned fra sin stol og lander på gulvet.
Stilheden overtager på Byplanvejens Skole i Aalborg, hvor spisefrikvarteret er i gang i begyndelsen af 90erne. Men kun et kort øjeblik. Engelsklæreren trækker vejret dybt, så han råbende kan forlange svar på, hvad i alverden det er, teenageknægten laver. Så langt når han bare aldrig.
Forinden rejser Mette Frederiksen sig op og banker en knyttet næve i katederet foran den overraskede lærer.
»Palle, din idiot. Sådan noget kan du sgu da ikke sige til ham. Enhver ved jo, at han ikke kan forstå det,« råber hun, mens smerten fra slaget stadig må brede sig som en varme i ansigtet.
I dag fortæller engelsklæreren Palle Anesen historien til alle, der gider lytte. Om skolepigen, der ikke slog tilbage på sin klassekammerat. Ham der begyndte. I stedet rettede hun vreden mod læreren, der i hendes øjne var den virkelige årsag til problemet.
Klassekammeraten med indvandrerbaggrund havde kastet sin kærlighed på Mette Frederiksen. Forelsket, men klodset gav han hende al sin opmærksomhed. Han skubbede, prikkede, stjal hendes mad og opførte sig i det hele taget ‘pisseirriterende’, husker Palle Anesen.
Det forstyrrende kurmageri valgte læreren at påtale med en vittighed om stenalderen. Han spurgte den smaskforelskede teenager, hvorfor han ikke bare gokkede hende i nødden og slæbte hende hjem i hulen.
Straks efter blev Mette Frederiksen slået i gulvet.
Han opfattede det helt bogstaveligt. Slaget var vejen til Mette Frederiksens hjerte. I hendes øjne var han derfor uskyldig.
Frygtløs
Episoden fra Byplanvejens Skole indkapsler på mange måder essensen af Mette Frederiksen. For taler man med venner, bekendte, lærere og politiske kolleger, så er det da også ord som ‘omsorg’, ‘retfærdighedssans’, ‘frygtløshed’ og ‘temperamentsfuld’, der går igen, når de skal beskrive den nye formand for Socialdemokraterne.
De fortæller også om et ‘indre kompas’ og en ‘urkraft’, der altid viser hende vej. Næsten altid den rigtige. At hun går efter sagen og ikke manden. Dét, som driver hende, er ‘en dybt forankret social indignation’ og ‘omsorg for samfundets svageste’. Dem på kanten af samfundet, som hun bl.a. gik i klasse med i Aalborg.
Hun ejer også den afgørende brutalitet og snarrådighed, som skal til, hvis man vil nå sine mål og skille sig ud som eneren i en ellers yderst talentfuld generation af ungdomspolitikere.
For misforstå endelig ikke. Mette Frederiksen er også et magtmenneske og rækker gerne ud efter indflydelsen. Men når hun, der er blandt de skarpeste politiske debattører, har fået det, som hun gerne vil have det, så bliver hun ved forhandlingsbordet. Så husker hun også dem ‘som tabte’ – de skal også have noget med derfra. Om ikke andet nogle smil eller et klap på skulderen. Det har forvandlet mange fjender til venner.
Fra et kommunalt folkeskolegulv til Falkoner Centret. I dag afholder Socialdemokraterne ekstraordinær kongres på Falkoner Allé i det centrale København. Eneste punkt på dagens dagsorden er valget af ny formand efter Helle Thorning-Schmidt. Hovedbestyrelsen har enstemmigt indstillet Mette Frederiksen, så selve kåringen er blot en formalitet. Det er lang tid siden, at et socialdemokratisk formandsskifte er blevet gennemført så fredeligt.
Den 69-årige Mogens Lykketoft, formand for Folketinget samt for FNs Generalforsamling og fhv. partileder, har levet et helt liv i partiet. Gode som dårlige tider, når fløje kæmpede for hårdt om magten.
»Vi er alle helt sikre på, at Mette er den rigtige formand.«
Kronprinsessen, blev hun da også hurtigt døbt. Nummer to efter Thorning. En titel som både Nicolai Wammen og Nick Hækkerup undervejs ellers også rakte ud efter, men reelt var de chanceløse.
Faktisk er troen på Mette Frederiksen så fast, så man dybt ind i partiet drømmer om en ny storhedstid.
»Jeg tror, at hun har forudsætningerne for at blive en ny Stauning eller Svend Auken for Socialdemokraterne,« siger Bjarne Laustsen, mangeårigt socialdemokratisk folketingsmedlem:
»Hun kan trække vælgere tilbage fra både venstrefløjen og højrefløjen, og jeg er sikker på, at hun bringer os tilbage på den størrelse, vi havde under Svend Auken, hvor vi lå på 71 mandater.«
En tung arv at løfte
Thorvald Stauning. Den første socialdemokratiske statsminister. Manden, der sammen med den radikale udenrigsminister Peter Munch styrede Danmark fri af klipperne i 30ernes kriseår med enorm arbejdsløshed. Under det berømte slogan ‘Stauning eller kaos’ fik han næsten halvdelen af stemmerne – 46 pct. – i 1935. Socialdemokraternes til dato bedste valgresultat.
’Mette Frederiksen eller kaos’. Det kan man kalde et solidt rygstød. Eller en tung, umulig arv at løfte.
Det hele begyndte i Aalborg i 1977. Hjemmet var trygt, men man skulle ikke langt ned ad gaden, før der var småkriminalitet og problemer. Mange af Mette Frederiksens kammerater havde svære betingelser – og har det stadig.
»Det blev meget tidligt tydeligt for mig, at der var børn, der ikke ville få de samme muligheder som andre alene pga. deres familiebaggrund. Det er, synes jeg, grundlæggende uretfærdigt,« har hun sagt til Eurowoman.
Faderen var typograf og fagforeningsmand. Flemming Frederiksens politiske kumpaner kom ofte på besøg i huset. Her stod døren altid åben for venner, medlemmer af den store familie, naboer og bekendte. Luften var tyk af politisk snak, duften af kaffe og ostemadder.
Moderen, Anette Frederiksen, var dagplejemor og gik hjemme. Hun var basen af omsorg for den lille Mette, en spinkel pige, der havde sit lange, lysebrune hår samlet i en ‘palme’ på hovedet.
Hun svømmede i Aalborg Svømmeklub, hvor hun endte på konkurrenceholdet og til sidst trænede hver dag. Hun gik også til spejder hos FDF, hvor samværet trak mere i hende end bål, rafter og udeliv.
I loftet over sengen hang en fullsize-plakat af Michael Jackson. Hun kunne – og kan stadig – samtlige hans tekster. Mette Frederiksen var en hestepige, der læste Penny-bladet og brugte oceaner af tid på ridning og byggelegepladsen, hvor der var brune heste, kaniner og geder i små træhuse.
Da hun var 12 år gammel, påvirkede billeder af sorte børn i Sydadrikas apartheid hende dybt. Derfor blev hun langdistancemedlem af Nelson Mandelas venstreorienterede parti ANC (African National Congress).
To år senere, som 14-årig, meldte hun sig ind i Socialdemokratiet. Med en farfar, der var politiker, og en afdød oldemor, der var et af de første medlemmer af både parti og fagforening, flød værdierne i blodet.
Mette Frederiksen blev medlem af elevrådet på Byplanvejens Skole og senere formand for DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, i Aalborg. Ungdomspolitikerne lærte hurtigt ‘hende den skrappe’ fra Aalborg at kende. Rejste hun sig op, var det en god idé at tage ladegreb, som én husker. For det kunne godt blive heftigt.
’Hun blæste mig bagover’
Johannes Lundsfryd Jensen kender Mette Frederiksen fra DSUs forretningsudvalg og hovedbestyrelse. Første gang de mødtes, var han underviser på organisationens ‘påskekursus’, hvor ungdomspolitikerne over fire-fem dage debatterede og ikke mindst festede.
Det viste sig hurtigt, at brunetten fra Aalborg havde en ualmindelig skarp tunge. Den aften måtte han læse op på sit stof for ikke at havne på glatis næste dag.
»Hun blæste mig bagover. Det var værdierne, der gjorde hende skarp. Hun har sådan en ursocialdemokratisk retfærdighedssans. Hun gav ikke noget for smarte ord. Det var tydeligt, at der var en vilje bag. Hun var der med hjertet,« siger Johannes Lundsfryd Jensen, der ikke er overrasket over, at hun nu står på magtens tinde.
»Jeg mener, hun er et politisk menneske frem for et magtmenneske. Hendes drivkraft er indignationen, og hun er meget engageret. Derfor lader hun sig ikke affeje med standardsvar. På den måde forstår jeg godt, at hendes facon kan føre til konflikter som f.eks i Justitsministeriet, hvor embedsmændene har været vant til at bestemme selv,« siger han.
Om aftenen, når Ace of Base pumpede ud af højttalerne og øllene kom på bordet, var Mette Frederiksen også med. Hun var sjældent ret beruset, for hun har det bedst med at beholde kontrollen. Til gengæld var hun langtfra den første, der gik i seng. Hjemme i Aalborg elskede hun de tidlige morgentimers gåtur hjem fra byens berømte værtshuskvarter, Jomfru Ane Gade.
Når man taler med dem, der var tæt på Socialdemokraternes nye formand i DSU-tiden, bruger flere ord som ‘indre kompas’, ‘socialdemokratiske værdier’ og ‘indignationen’ som grunden til, at det netop var hende, der steg op fra kuldet af ungdomspolitikere.
Klassen var i oprør
Hun har en indbygget evne til at træffe den beslutning, der sender hende i den rigtige retning. Også selv om det er via øretævernes holdeplads.
Den forhenværende vicerektor fra Aalborghus Gymnasium husker en episode fra 3. g. En elev fra Mette Frederiksens klasse var blevet smidt ud af skolen, og klassen var i oprør. I kammeratlig loyalitet rykkede de tilbageværende sammen og krævede med bål og brand, at vennen, der havde truet en lærer, kom tilbage. Indtil Mette Frederiksen gik imod gymnasieklassen og helt alene tog det modsatte standpunkt: »Jeg husker det meget tydeligt. Efter hun havde tænkt sig lidt om, sagde hun ‘Jamen, for fanden – true med vold. Det kan man da ikke på en skole’,« beretter Søren Hindsholm.
Han husker særligt sin gamle elev for at være ‘modig, veltalende og med et stort engagement’. Det brugte hun blandt andet på Operation Dagsværk og nødhjælpsprojekter i Afrika.
Ida Feline kom i privatskole
Det indre kompas har dog også sendt Mette Frederiksen på afveje. Som for eksempel da hun í 2010 buldrede mod forældre, der satte børn i privatskole. Senere meldte hun selv sin førstefødte, Ida Feline fra december 2002, i friskole. ‘Livet indhentede mig dér’, fortalte hun senere om en af karrierens første ‘møgsager’.
Efter studenterfesterne, hvor man købte brunsviger ved bageren på vej hjem, rejste hun til Kenya med en kæreste. Det afrikanske kontinent har altid betydet meget for hende. I DSU blev hun kendt som ‘Afrikas dronning’.
»Hvis man skulle have glemt, at der var nogle børn, der sultede i Afrika, så blev man hurtigt mindet om det,« som en kilde fra DSU-tiden formulerer det.
På det tidspunkt var Mette Frederiksen berømt og berygtet i organisationen som lidt af en ‘skrap dame’. Hun argumenterede uimponeret, firkantet og stod fast på sine holdninger. Mange af de unge og kloge statskundskabsstuderende mænd blev decideret skræmt. Med brandtaler og den berømte indignation kunne hun argument for argument nedkæmpe modstanden.
Slank og svømmetrænet
Samtidig var ‘Afrikas dronning’ eftertragtet hos det modsatte køn. Figuren var slank og svømmetrænet. Hun havde høje kindben, langt hår og var humoristisk. Mette Frederiksen både tiltrak og stødte fra sig.
»Hun var mere end bare en dum blondine,« som en fhv. ungdomspolitiker formulerer det. Hos Socialdemokraternes venner hos LO havde man udset sig Mette Frederiksen til en ledig stilling som ungdomskonsulent.
På sit kontor regnede Claus Jørgensen med, at han i et par måneder skulle hygge sig med at lære sin nye og underordnede kollega op. Han tog grueligt fejl. Hun var selvkørende fra dag ét.
»Jeg tænkte: ‘Hvad fanden foregår der’. Men inden jeg kunne tælle mine trumfer sammen og tage kampen op, var hun allerede forbi. Jeg kunne ikke andet end at lette på hatten.«
Som en bulldozer bragede hun igennem organisationens hierarkiske struktur og ledelses-lag.
‘Hvorfor har ungdomskonsulenten en mening om det her,’ spurgte økonomer og specialkonsulenter undrende. En ældre amtsformand, der kunne have været hendes far, kom ud fra et møde med håret ‘blæst tilbage’.
»Godt jeg ikke skal forhandle lommepenge med hende dér,« udbrød han.
Daværende næstformand Tine Aurvig-Huggenberger beordrede på et tidspunkt Mette Frederiksen til at skrive en tale. ‘Nej, den bliver meget bedre, hvis du selv skriver den’, lød svaret bramfrit.
Opgaven endte i stedet på Claus Jørgensens skrivebord.
»Jeg endte med at skrive den tale, for jeg turde sgu ikke sige nej.«
Ifølge ham er forklaringen på Mette Frederiksens succes en grundfæstet tro på, at hun gør det rigtige. En selvtillid, der er som ‘en slags urkraft i hende’. Grundlæggende ved hun, hvor hun vil hen. Han afviser, at hun ‘tromler’ folk.
»Men man kan bestemt godt mærke, når man har været i nærkontakt af tredje grad. Position, rang og den slags betyder intet for Mette. Men hun bliver aldrig personlig, hun holder sig til sagen. ‘Hør nu her, de faktiske forhold er sådan og sådan’,« genfortæller han.
Irriterende
»Der er sikkert nogle, der undervejs har syntes, jeg var irriterende, fordi jeg altid har sagt min mening. Jeg har ikke oplevet ret mange ting, som jeg ikke har haft stærke holdninger til, og det har man nok kunnet høre,« forklarede hun i 2012 til BT.
På daværende tidspunkt havde Mette Frederiksen, der endnu ikke var fyldt 23 år, buldret mod alt og alle. Lige fra DSU-formand Henrik Sass Larsen, LO-næstformanden samt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Han inviterede til sidst den genstridige ungdomskonsulent ind i Statsministeriet til en samtale. Kort efter opfordrede han hende til at stille op til folketingsvalget i 2001.
Mette Frederiksen blev valgt ind med 3.602 personlige stemmer i Københavns Amtskreds. Undervejs tordnede hun blandt andet mod tonen i udlændingedebatten. Hun erklærede sig dybt uenig med tidligere indenrigsminister Karen Jespersen (dengang S), der varslede stramninger over for udlændinge og kom med forslag om at sende kriminelle asylansøgere ud på ‘en øde ø’.
»Vi vil aldrig være i stand til at vinde en udlændingedebat med krav om stramninger, fordi der altid vil være nogle, der kan overtrumfe os,« sagde Mette Frederiksen til Information i 2001.
Uroen ulmede i partiet, og flere begyndte at tvivle på Nyrup som formand. På Christiansborg fik Mette Frederiksen kontor ved siden af bl.a. Svend Auken og Frank Jensen, men gjorde en dyd ud af at forklare, at hun ikke var med i deres ’fløj’. Hun ville hellere snakke politik og værdier med vælgerne.
I 2003 pressede Mogens Lykketoft Nyrup til at gå af som formand, og han overtog selv posten. Han var en varm støtte af Mette Frederiksen og pegede allerede dengang på hende som en kommende bolig- og ligestillingsminister.På dette tidspunkt var der også flere, der nævnte hende som en mulig formand efter Lykketoft.
Ved valget i 2005 tabte Lykketoft stort til Anders Fogh Rasmussen (V).
»Kennedy sagde, at sejren har mange fædre, men nederlaget er forældreløst. Sådan er det ikke her. Jeg har haft lederskabet. Jeg har gjort det så godt, jeg kunne. Men resultatet er ikke godt nok. Og det påtager jeg mig ansvaret for,« sagde Mogens Lykketoft fra scenen i Jazzhouse, mens fotograferne stillede skarpt på Mette Frederiksen, der græd som pisket.
Da Socialdemokraterne derefter gik til formandsvalg, viste en meningsmåling, at næsten en tredjedel foretrak Mette Frederiksen. Kun 16 pct. ville have Thorning, mens Frank Jensen havde 12 pct. bag sig.
Husk hvem fjenden er
Men Mette Frederiksen blev ikke opfattet som en samlende figur i partiet. Snarere som en kontroversiel rappenskralde. På trods af kraftige opfordringer fra bl.a. Mogens Lykketoft meldte hun sig ud af formandskampen og bad samtidig partiets tre gamle kæmper, Auken, Nyrup og Lykketoft, blande sig uden om formandskampen.
»De gamle formænd skal holde nallerne for sig selv, hvad de sikkert ikke gør, men det synes jeg, at de skal. Deres opgør har stået på længe nok. Man skal huske på, hvem fjenden er. Det er den borgerlige regering og ikke den anden halvdel af Socialdemokraterne,« sagde Mette Frederiksen.
I dag forklarer Mogens Lykketoft, hvorfor han for ti år siden mente, at nordjyden skulle være formand.
»Mette indeholdt allerede dengang de ursocialdemokratiske træk. Men hvis jeg havde været hendes far, så havde jeg også frarådet det. Hun var 27 år og et helt andet sted i sit liv på det tidspunkt,« siger Lykketoft.
Da Helle Thorning-Schmidt vandt afstemningen, blev Mette Frederiksen næstformand i folketingsgruppen, og det faldt Auken-fløjen for brystet. De støttede Frank Jensen i formandskampen og havde alle sagt nej til at få indflydelsesrige poster i partiet. Deres opfattelse var, at Frederiksen havde spillet dobbeltspil.
Helle Thorning-Schmidt var derimod båret frem af Henrik Sass Larsen og partiets højrefløj. Sass Larsen-fløjen ’Morgenmadsklubben’ og Auken-fløjen ’Rustbankerne’ blev enige om en fredsaftale fløjene imellem. Mette Frederiksen etablerede derimod sin egen kaffeklub – ’Netværket’ – med bl.a. Lykketoft.
»Nogle mener, man skal justere sin politik efter, hvad fokusgrupper vil have, mens jeg mener, at værdigrundlaget og proportionerne er indiskutable. Jeg synes, man skal holde op med at spørge vælgerne, hvad de gerne vil have. Og i stedet fortælle dem, hvad man står for,« lød det fra Mette Frederiksen i 2008.
Forinden lancerede hun ‘10 socialdemokratiske teser for et bedre Danmark’. Hun argumenterede larmende for, at ’pligt kommer før ret’, at ’overførselsindkomster, der bidrager til at skabe fattigdom, skal afskaffes’ og ’at skatten skal ned på lave indkomster’.
Det var en facon, der skabte modstand. Året efter opfandt Ekstra Bladets daværende chefredaktør Bent Falbert det øgenavn, der stadig klæber.
‘Skrigeskinken’, kaldte han hende.
’Når hun slår øjnene op om morgenen hjemme på Solbrinken 1.200 meter fra Ballerup Rideklub, spejder hun omgående efter en ølkasse, hvorfra hun kan holde dagens 1. maj-tale. Munden passer næsten sig selv,’ skrev han dengang.
I dag står Bent Falbert ved sin kommentar.
»Jeg tror, at beskrivelsen ramte meget godt dengang, hvor hun jo også var en lidt mere fyldig landhusmor. Men nu har hun rettet sig. Hun gjorde det ganske godt som både beskæftigelsesminister og som justitsminister, synes jeg. Hun skal nok blive en rigtig god formand,« siger Bent Falbert.
Og husmor i Ballerup er hun i hvert fald ikke længere. Mette Frederiksen blev i 2014 skilt fra sin mand, kommunikationschef Erik Harr. Parret har to børn sammen. I dag danner hun par med fotograf Bo Tengberg.
Upopulære reformer
Da Helle Thorning-Schmidt overtog regeringsmagten i 2011, blev Mette Frederiksen udnævnt til beskæftigelsesminister. Det var en uriaspost, hvor hun skulle føre regeringen helskindet gennem implementeringen af de mest upopulære reformer overhovedet, nemlig dagpengeproblematikken, efterlønsreformen og en reform af kontanthjælps- og førtidspensionsområdet.
Thorning kæmpede mod beskyldninger om løftebrud og styrtdykkede selv i popularitetsmålingerne. Men Mette Frederiksen arbejdede støt og roligt med at skabe alliancer og inddrog både fagbevægelse og repræsentanter fra de politiske partier i sit arbejde. Venstres finansordfører Peter Christensen blev ofte indkaldt til såkaldt ’hulemøder’ med beskæftigelsesministeren.
»Hun er en af de ministre, som jeg har haft nemmest ved at lave aftaler med. Hun har et godt blik for, at alle skal have noget med fra forhandlingsbordet. Man kan også mærke mennesket Mette, når man forhandler,« siger ‘PC’ til Altinget.
‘Mennesket Mette’ fik embedsmændene at mærke, da Helle Thorning-Schmidt i efteråret 2014 bad hende overtage Justitsministeriet efter Karen Hækkerup. Flere kilder fortalte til Politiken, hvordan Mette Frederiksen ‘overfusede’ embedsmænd i andre kollegers påhør. Embedsapparatet var rystet, og selv erfarne ansatte havde aldrig oplevet noget lignende.
Selv afviste Mette Frederiksen, at hun gik for hårdt frem. Men hun erkendte, at der havde været et behov for at rydde op. Andre politikere talte om ‘en syg kultur’ blandt embedsmændene, som der var brug for at gøre op med. Efter faglige møder og en fredagsbar, hvor ministeren selv stillede sig ved ølhanerne, blev der til sidst fred. Store fans af Mette Frederiksen blev de aldrig på Slotsholmsgade 10. Man kan stadig finde dem, der i det skjulte kalder hende en hysterisk kælling.
»Hun er skrap og forstår at sætte sig igennem, når det gælder. Det er ikke hvem som helst, der kan slippe af sted med at fyre to departementschefer og insistere på, at det er politikken, der skal være det styrende for et ministerium,« siger partikollega Bjarne Laustsen i dag.
Hun blinkede en enkelt gang
»Kære venner. Jeg har besluttet at træde tilbage. Derfor skal vores parti have en ny formand,« sagde Helle Thorning-Schmidt.
Igen fandt kameraerne ‘Afrikas dronning’ i mængden på valgnatten den 18. juni i år. Med det mørke hår strøget tilbage og iklædt en gul blazer så Mette Frederiksen med ansigtet i alvorlige folder mod talerstolen og sin formand. Da ordene faldt, blinkede hun en enkelt gang.
Den aften på Christiansborg kunne de tilstedeværende socialdemokrater kun pege på én mulig arvtager. Tidligere har også Nick Hækkerup og Nicolai Wammen været emner, men mens S havde regeringsmagten, løb hun fra dem.
Blandt andet baseret på en strategisk alliance med Henrik Sass Larsen fra partiets højrefløj, da han kom tilbage som gruppeformand i 2012. Begge var de arge modstandere af at sænke selskabsskatten. Langsomt opbyggede de to et fortroligt forhold og samlede fløjene i partiet.
På venstrefløjen peger Bjarne Laustsen på det samme, som DSU’erne fra fortiden. Evnen til at danne netværk. Hun rækker ud efter magten, men har også et blik for dem, der sidder tomhændede tilbage. Hun kan være brutal, når det gælder, men har charmen til at bløde en situation op.
»Mette er god til alliancer. Hun er ikke ’vinderen, der tager det hele’. Hun tror på fællesskabet og på, at det hedder ’vi kan’ i stedet for ’jeg kan’,« siger Bjarne Laustsen.
Når Mette Frederiksen i dag træder ud af Falkoner Centret som nyvalgt S-formand, tror også Mogens Lykketoft på, at hun kan blive partiets nye Svend Auken. Eller måske endda Thorvald Stauning.
»Det mener jeg bestemt, at hun har alle muligheder for. Hun har dybe rødder i Socialdemokraterne, både familiemæssigt og gennem aktiv tjeneste i partiet. Hun er en af dem, som er allerbedst til at formidle de følelser og holdninger, som Socialdemokraterne altid bør repræsentere. Samtidig har hun som både beskæftigelsesminister og justitsminister haft lejlighed til at vise, at hun også mestrer det politiske og ledelsesmæssige håndværk,« siger Mogens Lykketoft.
Mange år efter folkeskolens forelskede knytnæve mødte engelsklærer Palle Anesen en voksen Mette Frederiksen i Aalborg. Hun skubbede rundt på en barnevogn, men episoden fra 90erne var langtfra glemt.
»Hun pegede på sin næse og sagde ‘Palle, det er din skyld, at min næse er lidt skæv i dag’. Om det passer, ved jeg ikke. Men hun grinede, da hun sagde det,« siger Palle Anesen og ler.
BLÅ BOG - METTE FREDERIKSEN
- Født 19. november 1977 i Aalborg, datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Har datteren Ida Feline og sønnen Magne.
- Justitsminister siden oktober 2014.
- Beskæftigelsesminister fra 2011 til 2014.
- Masteruddannelse i Afrikastudier fra Københavns Universitet, 2009.
- Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
- Student, Aalborghus Gymnasium, fra 1993 til 1996
- Byplanvejens Skole fra 1983 til 1993.
- Ungdomskonsulent i LO fra 2000 til 2001.
- Valgt til Folketinget første gang i 2001. Genvalgt i 2005, 2007, 2011 og 2015 med høje personlige stemmetal.
