Når newyorkerne ikke må ryge før under og efter maden, gider de slet ikke gå ud at spise. For den enkelte kan der være en kæmpe økonomisk gevinst ved at kvitte smøgerne - ud over den helbredsmæssige.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men de restauranter, der bakker op ved at udstede rygeforbud, betaler tilsyneladende en meget høj pris. Rygeforbudet har mindsket omsætningen på New Yorks mange restauranter med i gennemsnit ikke mindre end 30 pct.

Visse restauranter melder om en tilbagegang på op til 50 procent, viser en frisk undersøgelse. For cirka en måned siden blev der indført totalt rygeforbud på byens restauranter.

Det er New Yorks borgmester, Michael Bloomberg - nu eks-ryger - der har stået i spidsen for rygereformen, som er begrundet i bl.a. ønsket om at beskytte restaurantpersonalet mod skadevirkningerne af passiv rygning.

Nu ser det ud til, at en stor del af det måske lidt sundere personale til gengæld sendes ud i arbejdsløshed - med de skader, et liv i inaktivitet ofte medfører.

Det er New York Post, som har lavet undersøgelsen, som viser den markante omsætnings-tilbagegang. Et af de meget populære steder, Four Seasons, har mistet 40 procent af sin tidligere omsætning.

»De gæster, som holder af at nyde et godt glas vin og en god cigar eller en cigaret, bliver nu ikke mere så længe i restauranten, som de plejede at blive,« siger ejeren Alex von Bidder til New York Post.

Ryge-problemerne rammer ind på et i forvejen svært tidspunkt. Efter terrorangrebet på World Trade Center oplevede restauranterne også en mærkbar tilbagegang.

»New Yorks styre har stukket en kniv i ryggen på den eneste næring, som holder byen oppe. Det her er jo ellers en sprudlende branche, som opsamler mange penge til byen, og nu har de dræbt den,«, siger en tydeligt forbitret Bill O'Donel fra restauranten Village's Corner Bistro.