Den nu afslørede bombemand Lors Doukaiev var dygtig til sit arkitektstudie

Den 24-årige bombemand deltog i projekter om brobygning og var dygtig til sit arkitektstudie. Men efter et års tid, så begyndte han at miste interessen.

Det forklarer Norbert Nelles, rektor for arkitektskolen i Liege i Belgien.

- Han virkede faktisk som en flink fyr. Men efter et års tid går det ned af bakke. Han siger selv, at det går ned ad bakke med motivationen, forklarer rektoren.

- Det første år gik det fint, men de næste to år dumpede han sine eksamener, siger han.

Bt.dk erfarer, at Lors Doukaiev blandt andet deltog i et projekt med flere andre studerende, hvor de skulle byde ind med forslag til at bygge en bro. Universitetet i Liege stod for projektet, som var udformet som en konkurrence.

Lors Doukaiev byggede således også en model over en bro sammen med to andre studerende