Prins Henrik lavede et forsvindingsnummer til Venedig, da Dronningen fyldte 75 år. I dagene før var han for syg af influenza til at deltage i fejringen af Dronningen. Efterfølgende er dronning Margrethe gang på gang set alene til officielle forpligtelser. Er det kulminationen på 50 år i Danmark, hvor han aldrig blev konge?

’Et ligegyldigt vedhæng’. ’Degraderet, ydmyget’. Prins Henrik har i årevis klaget over sin status.

Blot få dage før fejringen meldte prins Henrik afbud til sin hustrus 75 års fødselsdag. Han har influenza. Næste morgen rejser han til Venedig, hvor han i vinrøde bukser sætter sig midt i folkemængden på den populære italienske feriedestination. Er det prinsgemalens reaktion på 50 år i Danmark, hvor han aldrig blev konge?

Vi portrætterer Henrik - Danmarks prinsegemal - som altid har gået sine egne veje. Opret abonnement på BT PLUS og læs hele portrættet og artiklen "Henriks skandaler". Første måneds abonnement er gratis - herefter 29 kr. per måned uden binding.

 


»Jeg er taget til Cayx for at tage mit liv op til overvejelse. . .Der vil gå nogen tid.«

Ordene falder på en februardag for 13 år siden. En tynget og tydeligt vingeskudt prins Henrik har meldt afbud til det store kongelige bryllup i Holland, hvor kronprins Willem-Alexander skal ægte sin Máxima Zorreguita. Prins Henrik er skuffet over, at han stadig er prins i Danmark. Og ikke konge.

Alene sidder han nu på sit middelalderlige slot Château de Cayx i det sydvestlige Frankrig, hvor Lot-floden snor sig ind og ud mellem stejle klippevægge og skarpt skårne vinmarker. Prins Henrik er ikke bare skuffet. Han er såret, siger han.

Vinrøde bukser i Venedig

Blot få dage før fejringen meldte prins Henrik afbud til sin hustrus 75 års fødselsdag. Han har influenza. Næste morgen rejser han til Venedig, hvor han i vinrøde bukser sætter sig midt i folkemængden på den populære italienske feriedestination.

Få dage senere meddeler hoffet, at et kapitel i historien om prinsgemalens elskede Château de Cayx er forbi. Vinproduktionen fra slottet er blevet bortforpagtet. Det står klart, at ingen af sønnerne alligevel vil overtage det livsværk, han har bygget op om sin sydfranske stolthed.

Temperamentsfuld

Myterne om Danmarks prinsgemal er mange. Han er kendt som temperamentsfuldt familieoverhoved, som stolt vinproducent, som mad-, kunst- og hundeelsker og som franskmanden, der aldrig helt lærte at mestre det danske sprog.

Og så er han kendt som prinsen fra Danmark, der gang på gang på gang foran verdenspressen har beklaget sig over, at han ikke kan få titlen som ‘konge’.

På mange måder er prins Henrik en del af selve symbolet på Danmark. Og i det store og hele ganske vellidt blandt danskerne. Men paradoksalt nok er det, når han stikker hovedet frem, at hans popularitet daler. Når han klager over, at han ikke er populær nok. Ikke vellidt nok. Ikke respekteret nok.

Hvem er han så, denne mand, der opgav sit navn, sit statsborgerskab, sin religion og sin karriere, da han som ung fransk greve og diplomat forlod sit land og tiltrådte som prins af Danmark? En loyal, ærlig og fantastisk ven, lyder det fra dem, der kender ham helt privat. En rebel, der går sine egne veje, uanset hvordan samfundet og omverdenen reagerer, lyder det fra historikeren, der følger kongehuset tæt. Et ligegyldigt vedhæng, har prinsgemalen kaldt sig selv i sine mørkeste stunder.

I dag klokken 21:00 modtager regentparret Fredensborg bys fakkeltog i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot. Regentparret har midlertidigt flyttet deres residens til Fredensborg Slot. .Dronning Margrethe og prins Henrik. Fredag den 11 april
I dag klokken 21:00 modtager regentparret Fredensborg bys fakkeltog i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot. Regentparret har midlertidigt flyttet deres residens til Fredensborg Slot. .Dronning Margrethe og prins Henrik. Fredag den 11 april
Vis mere

Da Henri de Monpezat den 10. juni 1967 blev gift i Holmens Kirke i København med Danmarks tronfølger Margrethe II, var danskerne henrykte over den unge, sofistikerede prins, der havde slået benene væk under landets kommende dronning. De seneste uger har danskerne dog rynket bryn over den nu 80-årige prinsgemal, der var for syg til at komme til vinduet på Fredensborg Slot og vinke ved den traditionsrige morgenvækning ved sin hustrus 75-års fødselsdag, men som under et døgn efter var frisk nok til at sætte sig i sin bil og køre til Hamborg for at flyve til turistmagneten Venedig.

’Rekreation’ lyder forklaringen fra hoffet. Senest er det kommet frem, at prinsgemalen efterfølgende har været til undersøgelse på Rigshospitalet.

I 50erne var den unge Henri de Monpezeat en respekteret del af Paris’ intellektuelle overklasse. Forfatter og journalist Stéphanie Surrugue beretter i biografien ’Enegænger – portræt af en prins’ om, hvordan den unge Henri de Monpezat var som en filmstjerne, når han kom hjem på ferie fra Paris til Château le Cayrou i det sydvestlige Frankrig, hvor han er opvokset.

»Alle familierne håbede at gifte en datter bort til ham. Vi var alle sammen forelskede i Henri,« har hans kusine fortalt i et interview mange år senere.

Den bly prinsesse

Men den ambitiøse greve og diplomat valgte en kvinde langt væk fra landsbyen i Frankrig. Ved et middagsselskab i London i 1965 fik han den bly danske prinsesse Margrethe til bords, og året efter friede han til hende. En uge efter frieriet blev han tilbudt en ambassadørpost. En post, han havde stræbt efter hele sit voksne liv, men som han blankt måtte afslå.

»Beslutningen var ikke vanskelig. Men hvis jeg ikke havde mødt prinsessen, havde jeg uden tøven takket ja. Det var et utroligt tilbud. Men, som man siger – ’Kærligheden overvinder alt’, n’est-ce pas?«, betror han Stéphanie Surrugue.

Prins Henriks franske familie var mindre overbevist.

»De bliver flået resten af deres dage,« tordnede hans far André de Monpezat, der ikke forstod, hvorfor hans søn ville smide sin karriere, sit familienavn og sit fædreland over bord. Han mente at vide, hvordan pressen ville behandle en franskmand i det danske kongehus.

I begyndelsen tog dansk presse ellers vel imod den totalt ukendte greve. I Politiken berettede Lise Nørgaard om ’en højt begavet ung mand, af et udmærket ydre, høj og mørk, men også et sympatisk menneske fra et af de mest kultiverede miljøer i Frankrig.’

Omdømmet slog revner

Men et halvt års tid efter brylluppet begyndte den nye prins’ omdømme at slå revner. Blandt andet klædte prins Henrik sig efter højeste mode i London, hvilket nok var en tand for avanceret for det kølige nord. Hurtigt slog pressen fast, at han var ’en klovn, der var kommet på den forkerte hylde’.

Det gjorde ondt. På kort tid var den unge franske diplomat med den så lovende karriere skrumpet ind til en fransk klovn.

»Jeg kom jo med et ønske om at integrere mig totalt i mit nye land,« siger prinsgemalen til Stéphanie Surrugue i ’Enegænger – portræt af en prins’.

»Jeg var i færd med at lære Danmarks historie og geografi, traditioner og skikke, jeg forsøgte at definere indholdet af min rolle som tronfølgerens ægtemand, og jeg modtog undervisning i dansk, men slet ikke nok.«

EN UNG PRINS HENRIK MED BØRNENE KRONPRINS FREDERIK OG PRINS JOACHIM SAMT FAMILIENS HUNDEHVALPE.
EN UNG PRINS HENRIK MED BØRNENE KRONPRINS FREDERIK OG PRINS JOACHIM SAMT FAMILIENS HUNDEHVALPE.
Vis mere

Som udgangspunkt er prins Henrik i dag, snart 50 år senere, populær blandt danskerne, selv om han ligger under både dronning Margrethe og kronprinsparret i popularitetsmålinger. Men der er ingen tvivl om, at prinsgemalen gang på gang selv sørger for at slå hul i den velvilje, danskerne har opbygget til ham. Det siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

En rebel

»Prins Henrik er en rebel og en mand, der gør, hvad han vil, uanset hvordan samfundet og omgivelserne reagerer på det. Det er på godt og ondt. Når man er prinsgemal, er der faktisk bestemte rammer for og forventninger til, hvad man skal gøre og kan tillade sig. Og det kolliderer med en personlighed, der synes, han kan gøre, hvad han vil. Så vil man få kritik,« siger Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Prins Henrik har da heller aldrig lagt skjul på, at han har haft svært ved at finde sin rette hylde i Danmark. Reduceringen fra en betydningsfuld, eftertragtet og succesfuld mand i sit hjemland til ægtemand uden egentligt arbejde og uden egentlig løn, var pinefuld.

Prins Henrik tog en uddannelse i flyvevåbnet og blev udnævnt til ordenskansler, men det var ikke nok. I 1969 tog han derfor et civilt job for Dansk Røde Kors.

Ikke integreret

Men han havde stadig ikke fundet sine fødder i Danmark, og var stadig ikke en integreret del af landet. Det hjalp da heller ikke på situationen, at den stolte franskmand kort forinden i et interview med Berlingske talte om sit syn på børneopdragelse.

»Børn er som hunde eller heste, de skal tæmmes, for at man kan få et godt forhold til dem. Jeg har selv fået mine lussinger, det tager man ikke skade af,« sagde han i interviewet, hvilket vakte et ramaskrig i datidens rundkredspædagogiske Danmark.

Et kvart århundrede senere fik prins Henrik efter alt at dømme en stikpille med på vejen ved hans og dronning Margrethes sølvbryllup, da kronprins Frederik i sin tale kommenterede sin fars opdragelsesmetoder.

»Papa, man siger, at den, man elsker, tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed.«

Vellidt blandt venner

Blandt vennerne var og er prins Henrik vellidt. Sin passion for tennis har han taget med sig fra Frankrig, og han har gennem årene opbygget varme venskaber med blandt andre modeskaberen Erik Brandt, entertaineren Eddie Skoller og komponisten Bent Fabricius-Bjerre.

»Jeg synes, han er et af de mest fantastisk mennesker, jeg har mødt i mit liv. Han er klog og venlig, en guttermand uden lige. Det synes jeg sådan set også, han har vist i hele sin gerning for Danmark og i sin færden i al almindelighed,« siger vennen Erik Brandt, der understreger, at han ingen kommentarer har til det, der i øjeblikket foregår omkring prinsgemalen.

»Jeg udtaler mig ikke om noget, der ikke kommer mig ved. Men jeg har plejet meget omgang med ham, vi har spillet enormt meget tennis sammen, og jeg har rejst meget med ham. Han er vittig, morsom og videbegærlig,« siger han.

Heller ikke erhvervsmanden Christian Kjær vil udtale sig om de verserende episoder i kongehuset. Om prinsgemalen, som han i årevis har nydt selskab af på jagtmarkerne, siger han:

»Han er en af de bedste personligheder blandt mine venner. Han er så ærlig og ligefrem og så venlig. Han er loyal og en fantastisk ven.«

At vennerne klapper i, når det handler om Prinsens mystiske forsvinden til Venedig, hænger formentlig sammen med, at det ikke er første gang i år, han gør sig uheldigt bemærket. Kort efter terrorangrebet mod København i februar holdt regentparret pressemøde for hollandske journalister forud for et statsbesøg fra det hollandske kongehus.

Prins Henrik med sønnerne Prins Joachim og Kronprins Frederik på Fredensborg Slot
Prins Henrik med sønnerne Prins Joachim og Kronprins Frederik på Fredensborg Slot
Vis mere

Dæmpet af Margrethe

Her tog prins Henrik ordet. Og fortalte i lange vendinger om, at han stadig ønsker at være kongegemal og ikke forstår, hvorfor han ikke bliver betragtet som ligeværdig med sin hustru. Først da dronning Margrethe lagde en hånd på prinsgemalens ryg for at få ham til at holde inde, stoppede han sin lange talestrøm.

Det er titlen ’prins’, der gør ondt. I 2005 ændrede han selv titel til prinsgemal for at distancere sig fra alle de små prinser, der begyndte at pible frem i form af børnebørn. Men kimen til mindreværd var allerede plantet. Og i 2002 gik det galt.

Torsdag d. 27. november. HKH prins Joachim ankommer til den traditionsrige Kongejagt i Grib Skov. Fredensborg Slot. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2014)
Torsdag d. 27. november. HKH prins Joachim ankommer til den traditionsrige Kongejagt i Grib Skov. Fredensborg Slot. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2014)
Vis mere

Året var kun lige begyndt, da en guldkaret trillede gennem København. Traditionen tro skulle dronning Margrethe stå for første del af nytårskuren, men hun var faldet ned ad trappen på Marselisborg Slot og havde kvæstet ribbenene. Ved siden af prins Henrik i kareten sad derfor i stedet hans søn, kronprins Frederik. Om morgenen havde Dronningen fortalt sin mand, at han ikke som forventet skulle overtage hendes rolle ved nytårskuren. Det skulle i stedet Kronprinsen.

Det blev dråben, der fik prins Henriks hårdtprøvede bæger til at flyde over. En måned senere kunne hele Danmark for første gang læse hans harmdirrende skuffelse på forsiden af BT: ’Jeg føler mig kasseret’ stod der. Prins Henriks livskrise var med ét blottet for befolkningen.

Det var BTs daværende royale reporter Bodil Cath, der besøgte Prinsen på hans Château de Cayx i det sydvestlige Frankrig.

Kasseret og ydmyget

’Prins Henrik føler sig efter 35 år som dansker og 30 år som prinsgemal tilsidesat, kasseret og ydmyget. Han føler, at han har mistet sin selvrespekt og er blevet trådt over tæerne én gang for mange. Det toppede ved årets nytårskure, hvor han meget stærkt følte, at han i fuld offentlighed blev degraderet til nu pludselig at være nummer tre i monarkiets hierarki, efter Dronningen og Kronprinsen,’ indledte hun artiklen.

Den danske kongelige famlie fotograferet i maritime rammer ombord på Kongeskibet Dannebrog. (Udateret arkivfoto, ca. 1976).
Den danske kongelige famlie fotograferet i maritime rammer ombord på Kongeskibet Dannebrog. (Udateret arkivfoto, ca. 1976).
Vis mere

Prins Henrik proklamerede, at han var taget til Cayx for at tage sit liv op til overvejelse. Og at der ville gå noget tid, før han ville vende tilbage.

»Hvordan er årene som prinsgemal i virkeligheden gået? Og hvad er der gået galt,« spurgte Bodil Cath.

»Årene er gået meget hurtigt. Det har været meget interessant. Det har altid været en fornøjelse, men der har også været skuffelser. Der har været gode, og der har været dårlige år. Sådan er livet,« svarede prins Henrik.

»Det dårlige er, at man ikke har opnået en slags anerkendelse for, hvad man gør, og derfor bliver man skuffet. Jeg føler, at jeg stadigvæk efter 30 år er lagt på is. At være nedvurderet og ikke accepteret.«

Regentparret på Chateau de Cayx - Dronning Margrethe og prins Henrik møder pressen tirsdag aug. 10, 2004 på Chateaux Caix i Frankrig.
Regentparret på Chateau de Cayx - Dronning Margrethe og prins Henrik møder pressen tirsdag aug. 10, 2004 på Chateaux Caix i Frankrig.
Vis mere

»Nu efter 30 år i Danmark gives der stadig det indtryk, at jeg er nummer tre. At Kronprinsen erstatter mig. Hvis det skal være sådan – så gør det! Men samfundet retter sig ikke efter reglerne. Jeg vil ikke være med i det spil. Jeg er nummer to. Jeg skal være nummer to,« sagde han.

»Jeg troede, jeg var et næsehorn med en tyk, tyk hud, som jeg har sagt for år tilbage. Men det har vist sig, at huden ikke er tyk nok. Jeg siger til mig selv, at livet skal gå videre, men jeg har som sagt ikke så meget lyst til at spille med på regler, som ikke bliver holdt.«

Vinen bortforpagtet

En lille måned senere forlod prins Henrik Château de Cayx og vendte tilbage til Danmark. I denne uge meddelte hoffet så, at prinsgemalens livsværk, vinproduktionen på slottet, er blevet bortforpagtet.

Hvorfor prins Henrik morgenen efter Dronningens 75-års fødselsdag i sidste uge, som han var for syg til at deltage i, rejste til Venedig og sætte sig på en tætbefolket plads, står endnu hen i det uvisse. At hans status stadig spøger i prinsgemalens hoved, er der ingen tvivl om. Den mangeårige ven Christian Kjær siger:

»Det er nok heller ikke urimeligt. Det er svært at udtrykke alting. Og det er heller ikke alt, der skal i avisen.«

Til Stéphanie Surrugue siger prins Henrik selv i 2010:

»Jeg vil gerne fortælle om en ting, som sårer mig – ikke på min forfængelighed, men på min nationalfølelse. Når mine venner og bekendte i Sydeuropa vil drille mig lidt for sjov med Danmark, så siger de: ’Ha, I har mange gode ting deroppe i Danmark, men I har da ikke den dér ligestilling, som I praler med? Ellers ville du vel få lov at sidde ved siden af din kone?«

Da hele Danmark fejrede dronning Margrethes 75-års fødselsdag, sad der ingen prinsgemal ved hendes side.

I research til denne artikel er bl.a.brugt bogen ’Enegænger – portræt af en konge’ af Stéphanie Surrugue, Politikens Forlag i 2010.

Prins Henrik og dronning margrethe vinker fra vinduet. Venner og familie fejrede fra morgenstunden prins Henrik, som kunne begynde sin 70-års fødselsdag med sang og musik leveret af Studentersangerne og Det Kongelige Kapel i slotshaven på Fredensborg.
Prins Henrik og dronning margrethe vinker fra vinduet. Venner og familie fejrede fra morgenstunden prins Henrik, som kunne begynde sin 70-års fødselsdag med sang og musik leveret af Studentersangerne og Det Kongelige Kapel i slotshaven på Fredensborg.
Vis mere

Krise i kongehuset

I begyndelsen af 2002 talte en forsmået prins Henrik ud til BTs daværende hofreporter Bodil Cath. Anledningen var den nyligt overståede nytårskur, hvor hans ældste søn, kronprins Frederik, trådte til som aftenens vært, fordi Dronningen måtte melde afbud. Prinsgemalen var vred over at være degraderet til nummer tre efter Dronningen og Kronprinsen.

»Det er, hvordan man ser mig, der optager mig. Det er ikke, hvordan jeg klarer mit job og gør det, der er det afgørende. Det er, hvordan jeg bliver betragtet! Det er, når jeg bliver nedvurderet eller ydmyget. Når jeg læser, at jeg bliver kasseret som nummer to,« lød det fra prins Henrik, der efterfølgende tog en tænkepause på Cahors. I 2005 tog han titlen ’prinsgemal’.

Kongesnak efter terrorangreb

Da dronning Margrethe og prins Henrik holdt pressemøde for den hollandske presse i februar i år – kort efter terrorangrebet i København, valgte Henrik endnu en gang at tage diskussionen om sin titel.

»Hvorfor skal jeg være under min kone? Hvorfor,« spurgte prinsgemalen, der mener at hans prinsetitel er udtryk for manglende ligestilling:

»Hvorfor skal Danmark kopiere England og ikke kopiere Spanien eller Skotland? Dronningerne af Skotland har gjort deres mænd til konger,« lød det vredt fra prins Henrik, der gjorde sin dronning tydeligt utilpas under pressemødet.

Forstokket franskmand

Prinsgemalen kom i modvind i sit nye, frisindede fædreland, da han i 1967 i et interview med Berlingske fortalte, at han mente, at gifte kvinder ikke burde have fuldtidsjob, og at manden er familiens overhoved.

»Efter min mening er det lykkeligt for en familie, hvis det er manden, der står for styret. Der er pligter i et hus, som kun en kvinde kan tage sig af, og som manden ikke kan overtage – børnepasning, madlavning og så videre,« lød det fra Henrik, med ramaskrig til følge fra kvindebevægelsen.

Børn skal opdrages som hunde

I samme interview fra 1967 talte den stolte franskmand om sit syn på børneopdragelse – der lå endda meget langt fra tidens rundkredspædagogik.

»Børn er som hunde eller heste, de skal tæmmes, for at man kan få et godt forhold til dem... Jeg har selv fået mine lussinger - det ta’r man ikke skade af,« lød det i interviewet i Berlingske.

Kronprins Frederik kommenterede sin fars opdragelsesmetoder til regentparrets sølvbryllup i 1992: »Papa, man siger, at den, man elsker, tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed.«

Kronprins Frederik holder tale i anledning af dronning Margrethe og prins Henriks sølvbryllup ved gallamiddagen på Fredensborg Slot.
Kronprins Frederik holder tale i anledning af dronning Margrethe og prins Henriks sølvbryllup ved gallamiddagen på Fredensborg Slot.
Vis mere

Bidske bedstevenner

Prins Henrik elsker sine små firbenede venner af gravhunde-racen. Men selvom de måske nok elsker deres ’far’, så elsker de bestemt ikke kongehusets ansatte. Hele tre gange er det nemlig sket, at en garder er blevet bidt til blods af Henriks nu afdøde gravhund Evita med stivkrampevaccinationer og sygemelding til følge. Og i 2013 blev også en gartner på Fredensborg Slot bidt – denne gang af hunden Querida.