En æra er slut. Fyrst Rainier er den europæiske monark, der har regeret længst, i flere end 55 år var han miniputstatens regent.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han satte det lille fyrstendømme på verdenskortet, da han i 1956 giftede sig med den glamourøse Hollywood-stjerne Grace Kelly, som blev prinsesse Grace af Monaco.

Hollywood kunne ikke have leveret et bedre filmeventyr, men virkelighedens eventyr blev ramt af tragedie i 1982, da Grace, der var elsket af sit folk, omkom ved en bilulykke, hvor kun hun og hendes yngste datter Stephanie, der var med i bilen, var involveret. Prinsesse Grace blev kun 53 år. Hendes datter Stephanie var med i den Rover 3500, som i det lille eventyrrige styrtede 30 meter ned ad en skrænt. Prinsesse Grace overledede ikke og Stephanie blev hårdt såret.

Hvorfor ulykken skete, er aldrig blevet klarlagt, men i tiden efter blev fyrstens smil aldrig det samme. Han blev alenefar til tre børn, prins Albert, prinsesserne Caroline og Stephanie.

Dygtig forretningsmand
At fyrst Rainier var en særdeles dygtig forretningsmand, har selv de største måttet sande. På et tidspunkt troede den græske milliardær, skibsrederen Aristotle Onassis, at han kunne komme til at kontrollere Monacos kasino-verden. Men han gjorde regning uden vært. Fyrst Rainier trynede ham og udviklede lilleputstaten til et blomstrende finanscentrum.

Da Monaco fejrede sit 700 års jubilæum, formulerede fyrst Rainier selv sin rolle: »Prinsen må om nødvendigt agere som koncernchef, men må ikke tillade koncernchefen at desavouere prinsens rolle.«

cath@bt.dk