Rask uden medicin: 24 naturmidler der virker

Se kosttilskud og naturlægemidler her

Hylderne i Matas, helsekostforretninger og i supermarkederne bugner af vitaminer, mineraler, naturlægemidler og kosttilskud. Efter sigende kan naturmedicinen helbrede alt fra søvnløshed til blodpropper og kræft.

Men meget er løgn, en del er opspind, og noget er bare fri fantasi. Kun enkelte af præparaterne holder rent faktisk, hvad der loves.

Senest har danske læger på Rigshospitalet dokumenteret, at det kan være farligt at spise store mængder af f.eks. A- og E-vitamin. En behandling, som alternative behandlere ellers gladeligt anbefaler som kur mod både blodpropper og kræft.

- Vi opdagede, at vitamin A, betakaroten og vitamin E øger dødeligheden, når de indtages som kosttilskud,« fortæller overlæge Christian Gluud, der står bag undersøgelsen.

I dag viser B.T. vej gennem kosttilskudsjunglen. Sammen med Jerk W. Langer, der er læge og førende forsker i naturmedicin og kosttilskud, har B.T. samlet en række af de bedste og mest veldokumenterede kosttilskud.

Køber sundhed for milliarder
- Der findes masser af kosttilskud og naturlægemidler, men kun et fåtal har en vis dokumenteret effekt. Listen er en guide over, i hvilken retning du som forbruger kan gå, siger Jerk W. Langer, der er forfatter til en række bøger om naturmedicin.

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange penge vi årligt bruger på kosttilskud, vitaminer og mineraler. Men Jerk W. Langer vurderer, at danskerne hvert år køber naturlig sundhed for en mia. kr. 90 pct. af pengene bliver brugt på kosttilskud.

- Men det er forbudt at sige, at kosttilskuddene virker på en sygdom. Du kan spørge, lige så tosset du vil, nede i Matas. Du får ikke noget at vide, siger han.

Derfor køber vi kosttilskud efter mund-til-mund-metoden.

- Den mekanisme, der driver hele markedet for kosttilskud, er venner og bekendte, der siger: 'Prøv det her. Det virkede for mig,' siger han.

Bivirkninger og advarsler
Jerk W. Langer efterlyser, at forbrugerne bliver hjulpet bedre, når de skal klare sig igennem kosttilskudsjunglen.

- I dag har de ikke skyggen af chance for at vide, hvad et præparat kan og ikke kan. Hvornår de kan bruge det, og hvornår de bør lade være. Jeg ville ønske, at når et kosttilskud havde vist en vis virkning på en bestemt tilstand, så skulle man have lov at skrive det på pakken sammen med bivirkninger og advarsler, siger han.

Overlæge Kaj Winther, Frederiksberg, der forsker i bl.a. kosttilskud, er enig:

- Forbrugerne er på herrens mark. De smider enorme summer væk til helt udokumenterede produkter, der ikke virker bedre end snydepiller af kalk. Intet burde kunne sælges, medmindre der kan skrives på pakkens etiket: »klinisk afprøvet« eller »ikke klinisk afprøvet.

Staten bør nu gå ind og oprette en forskningsfond med både offentlige og private midler, der sikrer de nødvendige afprøvninger. De fleste af pengene må industrien selv betale. Tænk på de mange pensionister og alvorligt syge, som hver dag bliver snydt, så vandet driver, siger Kaj Winther.

Se kosttilskud og naturlægemidler her

Læs også:
23 råd: Spis dig smuk