Hvem regner med at være i skudlinjen, når man stille og roligt opholder sig i sit hjem? Engelske prins Andrew vejrede ikke nogen fare i sit hjem på Sunninghill Park, slot i Berkshire. Men pludselig hørte han et skud, og en kugle fløj gennem væggen i en korridor, hvor han opholdt sig.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Uden at ane, hvad der foregik, kastede Andrew sig i dækning, indtil han blev klar over, at der var tale om et vådeskud.

Den noget chokerede prins fandt efterfølgende ud af, at skuddet var gået af ved et uheld. En kongelig livvagt Jeff Fuller skulle tage patronerne ud af sit våben, en østrigsk produceret Glock. Helt uventet gik der et skud af, og kuglen røg ikke alene gennem et skrivebord og en væg, før den overraskede prins Andrew i korridoren, nær hvor han stod.

Den dramatiske skudepisode fandt sted allerede 25. april, men er først nu beskræftet.

I en kort pressemeddelelse fra Scotland Yard meddeles, at en politimand fra Metropolitan Police ved et uheld fyrede våbnet af, da han skulle tømme det.

Politimanden er foreløbigt taget ud af tjenesten, men ikke suspenderet.