Når unge muslimske kvinder bærer tørklæde, så »gejler« de danske mænd og teenagedrenge op. Kvinderne misbruger tørklædet som en form for sex-symbol, og det burde forbydes på skoler og i virksomheder.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»At tilsløre sig, og dermed gøre sig selv hemmelighedsfuld, er verdens ældste trick, når kvinder vil fange mænds interesse. Gik kvinderne f.eks. rundt med nøgne underkroppe, ville virkningen ikke være nær så voldsom,« siger læge Knud Wilson.Han er en af Dansk Folkepartis mest erfarne lokale politikere. Tidligere amtsformand i Nordjylland og nuværende medlem af byrådet i Frederikshavn.
Han forventer partitoppens opbakning til sine opsigtsvækkende synspunkter. »Jeg har været med til at bygge partiet op lokalt og har altid haft et glimrende forhold til Pia Kjærsgaard, Søren Espersen (pressechef, red.) og Kristian Thuesen Dahl,« fastslår Knud Wilson.
Knapt så kyske
Han nedtoner den mere almindelige opfattelse af tørklædet som et udtryk for religiøs overbevisning. »Kvinderne lader som om, de er kyske, men det kommer til at virke direkte modsat. Ved at bære hovedtørklæde reklamerer de for deres køn på en meget provokerende måde.
Tørklædet indgår som en del af hele det seksuelle forspil, hvor mænd skal blive draget af kvindernes mystik og tilsyneladende reservation. De unge, muslimske kvinder kan ikke være i tvivl om, at det virker seksuelt opmuntrende på mænd,« mener Knud Wilson.
Det var tidligere indenrigsminister Karen Jespersen (S), som i weekenden tændte op under den fornyede debat om tørklæderne ved at foreslå et forbud mod, at kvindelige muslimske lærere bærer tørklæde. Karen Jespersen mener, at tørklæderne kan virke missionerende og må betragtes som »religiøs påklædning«.
Knud Wilson er en varm tilhænger af et forbud, ikke kun på skolerne, men også på landets virksomheder. »De unge muslimer - og de kvinder, som er konverteret - vil gerne sende et signal om det rene sind og den rene krop.
Men spørgsmålet er, om kvinder, som så tydeligt går op i at vise deres køn, er egnede til at undervise børn og især drenge.
Drengene hopper på
Drengene kan næppe undgå at blive påvirket af de tydelige sexsymboler og feromoner (seksuelle duftstoffer, red.), som svirrer i luften. Hvorledes vil det påvirke en større dreng, som reagerer på disse kvinders invitation og her efter ender i en følelsesmæssig konflikt?« spørger Knud Wilson, som afviser, at han selv har sex på hjernen.
»Jeg drev i mange år lægepraksis, så jeg kender til både mænds og kvinders behov. De adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden, og unge muslimske kvinder har selvfølgelig også de følelser. Dem kan de ikke dække bag et tørklæde,« siger han. Han skelner mellem unge og ældre muslimer.
Kun de unge
»De ældre muslimske kvinder bærer på en tradition. De har taget tørklæderne med hjemmefra, hvor hovedbeklædningen har haft den logiske funktion at beskytte dem mod solen. For dem er det ikke et sexsymbol,« siger han.
Diskussionen for eller imod tørklæder i skolerne foregår i øjeblikket i mange europæiske lande, bl.a. Frankrig, Tyskland og Sverige. Ingen andre steder har argumentet om, at de muslimske kvindelige lærere misbruger tørklædet som et sexsymbol dog været fremført.
