Politiet holder øje med Ruth

Politiet holder øje med Ruth - 1

Ruth Evensen og sekten Faderhuset er under skærpet overvågning på Bandholm. (Foto: Bax Lindhardt) Se stort billede

Ruth Evensen og sekten Faderhuset er under skærpet overvågning på Bandholm Hotel på Lolland.

Både politiet og Lolland kommune holder grundigt øje med, hvad der foregår efter anklager om børnemishandling, vanrøgt, hjernevask og tortur.

»Vi har jo hørt forlydender om, at der skulle foregå forskellige ting. Noget af det har ligget i socialt regi og det reagerede vi på prompte. Vi har dog ikke fundet beviser på, at der foregår noget ulovligt. Men vi har fokus på dem, og vi holder skarpt øje med dem,« siger politiinspektør Flemming Madsen, Sydsjællands og Lolland Falsters politi.

For nogle måneder siden anmeldte Børns Vilkår sager om børnemishandling mod 44 børn, der var i Faderhusets vold.

»Vi har ikke været inde i sagen for nylig, så jeg ved ikke, hvor mange børn, der er nu. Men vi har fået mange rapporter om omsorgssvigt. Og jeg håber, myndighederne gør noget,« siger Dorthe Lysgaard, direktør i Børns Vilkår.

Adskillige afhoppede medlemmer fra Faderhuset har fortalt hårrejsende historier om børn, der bliver slået regelmæssigt med stumpe genstande og skreget direkte ind i hovedet i timevis - såkaldt »blasting« - hvis de afviger fra den rette tro, som den dagligt udlægges af Ruth Evensen. Men det er altså ikke lykkedes hverken politiet eller kommunen at dokumentere den slags overgreb.

»Vi holder også et skarpt øje med Faderhuset. Og hvis der er grund til at gribe ind, så gør vi det. Jeg kan ikke kommentere personsager. Men for at være sikre på, at vi gør det rigtige, har vi startet et samarbejde med VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation under Servicestyrelsen i Velfærdsministeriet,« siger Lotte Christensen, sektorschef i børn- og ungerådgivningen i Lolland kommune.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: