Politiet inddrager ofte asylansøgeres mobiltelefoner. De skal leveres tilbage hurtigere med flere ressourcer.

København: Det kan ofte være nødvendigt for politiet at inddrage asylansøgeres mobiltelefoner for at sikre sig, at deres identitet og nationalitet er korrekt. Der kan gå lang tid, inden de bliver leveret tilbage, men det skal flere ressourcer råde bod på.

Det fortæller centerchef hos Nationalt Udlændingecenter under Rigspolitiet, Richard Østerlund La Cour, efter Politiken tirsdag fortæller, at mindreårige asylansøgere må gå måneder uden deres mobiltelefon og tilhørende kontakt til familien.

- I de sidste tre måneder af 2015 fik vi ekstraordinært mange asylansøgere. Det har selvsagt udfordret os på vores kapacitet og vores ressourcer.

- Allerede for flere uger siden, blev vi selv opmærksomme på, at det var et problem, og at det tog for lang tid, inden folk fik deres mobiltelefoner tilbage, siger Richard Østerlund La Cour.

- Så der er sat flere personale af til det, og vi har bestilt ekstra udstyr hjem, så det kan gå hurtigere.

Flygtninge oplader deres mobiltelefoner i et flygtningecenter i Serbien d. 12. februar 2016- - Se RB 16/2 2016 10.22. Politiet inddrager ofte asylansøgeres mobiltelefoner. De skal leveres tilbage hurtigere med flere ressourcer. (Foto: MARKO DJURICA/Scanpix 2016)
Flygtninge oplader deres mobiltelefoner i et flygtningecenter i Serbien d. 12. februar 2016- - Se RB 16/2 2016 10.22. Politiet inddrager ofte asylansøgeres mobiltelefoner. De skal leveres tilbage hurtigere med flere ressourcer. (Foto: MARKO DJURICA/Scanpix 2016) Foto: MARKO DJURICA
Vis mere

Asylansøgere, også de mindreårige, kommer dog fortsat til i visse situationer at få inddraget deres mobiler, når de ankommer til Danmark.

- Vores opgave er at registrere asylansøgere, når ankommer til Danmark. Men mange kommer uden dokumenter eller papirer. Så er det vores opgave sikre, at de er, hvem de siger og kommer derfra, hvor de siger, de kommer fra, siger Richard Østerlund La Cour.

Her kan man inddrage mobiltelefoner, da de ofte indeholder mange oplysninger, der kan bruges til at sikre identiteten på asylansøgerne.

- Vi ved, at det ikke er alle, der opgiver deres rigtige navn og nationalitet, fordi der i forhold til asyl og opholdstilladelse er en fordel i at komme fra nogen lande frem for andre.

- Vi vil gerne tro på det bedste i mennesker, men det er ikke altid, at folk taler sandt. Og det er jo af afgørende betydning for sagsbehandlingen, hvilken nationalitet folk har, fortæller Richard Østerlund La Cour.

/ritzau/