Peter Ingemann, der er aktuel med serien ’Nybyggerne’ på TV2, fortæller her om sin lettere turbulente ungdom. I dag, hvor han selv er far til to døtre, tror han ikke på streng kontrol. Han mener, de fleste forældre glemmer, hvordan de selv opførte sig engang. Han mener, forældre og børn skal have tillid til hinanden
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs meget mere om Peter Ingemann suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Peter Ingemann, der er aktuel med serien ’Nybyggerne’ på TV2, fortæller her om sin lettere turbulente ungdom. I dag, hvor han selv er far til to døtre, tror han ikke på streng kontrol. Han mener, de fleste forældre glemmer, hvordan de selv opførte sig engang. Han mener, forældre og børn skal have tillid til hinanden.
1. Klippen og nytårsraketten
Jeg gik i børnehaveklasse på den private Kornmod Realskole i Silkeborg. Jeg var - som regel - altid glad og i godt humør, og havde også mine meningers mod, hvilket kunne afføde, at nogle blev provokeret. Men jeg lærte - også - hjemmefra at være venlig, og at der skulle være plads til alle. Sådan var det også i mit hjem, hvor min far var direktør og byggematador. Hos os kom der folk fra alle samfundslag - fra direktører til advokater og fulderikker. Min mor var kørende sundhedsplejerske i Ry, og hun har altid været den faste klippe under mig, hvor min far var den eksploderende nytårsraket. Jeg lærte meget om ordentlighed og næstekærlighed af hende, for min far var grænserne lidt mere flydende. Der var episoder, som ikke var så rare, som hun prøvede at skærme mig imod, og som opstår, når man har en kvartalsalkoholiker i hjemmet.
2. Streng disciplin
Den privatskole, jeg gik på, havde enormt fokus på disciplin, der var ingen nåde. Så hvis man mobbede en person én gang, kunne det måske gå. men tredje gang røg man ud af skolen. Man skulle heller ikke komme for sent. Selvom jeg gik i skole i 70'erne, fik jeg lussinger to gange. Første gang da jeg var 11 år. Det skete en dag, hvor jeg sad i vindueskarmen på skolens toilet, og en lærer kom ind og stak mig en lussing, for det var forbudt at sidde i vindueskarmen. Det var jeg egentlig temmelig rystet over, og jeg havde aldrig fået bank derhjemme. Jeg gik op til skoleinspektøren og klagede over læreren, og gjorde det klart, at det ville jeg ikke finde mig i. Men udover den kedelige episode, var jeg enormt glad for at gå på skolen, hvor der var trygt og godt, og hvor man lærte noget. Skolen har den dag i dag et fantastisk ry, og det er helt fortjent!
3. Fredelig fest efter skilsmissekrig
Her er min konfirmation et godt eksempel på, at man dengang tog ét billede og ikke flere, for de kostede jo tre-fire kroner. Konfirmationen foregik efter en hård periode, for mine forældre var blevet skilt, da jeg var 11, og nu havde de hver sin respektive kæreste med, selvom der havde været kamp om forældremyndighed og andet. Men freden var indtrådt, og jeg havde en fin konfirmation, hvor jeg fik en compact disc afspiller fra Philips, som kostede 5.000 kr. Desuden fik jeg 12.500 kr. – det var mange penge, som især min fars venner kom og lagde. Konfirmationen, hvor vi var 60, foregik på en kro, min far ejede, hvor forpagteren ikke havde betalt. Jeg arbejdede på kroen og vidste, at kvinden, der forpagtede den, drak en flaske Von Oosten om dagen, og derfor var det ikke så mærkeligt, at det kneb med at få det til at løbe rundt. Hun var sød, men skidefuld også den dag, da hun skulle lave maden til konfirmationen. Resultatet, var at oksestegen blev branket. Hahaha.... men det gjorde ikke noget. Det var en dejlig og hyggelig konfirmation.
4. 75 km i timen
Dette her billede er fra en video, hvor jeg kørte med min Puch Monza – og den havde altså originale alufælge. Den kunne køre omkring 75 km i timen, fordi den var tunet. Jeg havde nemlig været med min mor i Flensborg og købe tunsættet, og graveren fra kirken i Ry kunne finde ud af at sætte det på. Jeg tror ikke, min mor ved, hvad det var jeg købte dengang.
5. Fuld af projekter
Der var fuldt knald på her, da jeg var med min far og hans mange venner på Mallorca i 1997. Min far og jeg står som nummer to og tre fra højre. Min far var storentreprenør og byggede huse, hoteller og feriecentre. Han havde lige bygget Danmarks største – en sommerhusudstykning og det største feriecenter på Rømø, i alt 155 sommerhuse og 207 boliger. I 1970’erne drev han spilleautomatfabrikken Bell-Matic og fik patent på den første enarmede tyveknægt med mikrochip. Han gik på røven flere gange, men kom op næsten hver gang igen. Min far var min bedste ven, men som jeg tidligere har fortalt, satte han selv et punktum for sit liv, da han var 57 år.
6. For dårligt klædt til restauranten
I 1988 var jeg med min far og søster på rejse rundt i USA, vi havde købt en billig Tjæreborg-rejse derover og overnattede først på det snuskede Hotel Carter, hvor der løb ludere ind, når receptionisten vendte ryggen til. Jeg havde lige været ude for at købe en lidt billig skjorte, fordi vi skulle spise på restauranten i World Trade Center. Da vi forsøgte at komme ind første gang, blev der sagt: »Sorry Sir«, man skulle nemlig være velklædt, og gummiskoene måtte også skiftes ud.
7. Ved at flække af grin
Mens jeg var på optagelse med programmet Størst ude i Asien, fandt min kone dette her billede, og hun var lige ved at flække af grin og skrev til mig, at det var »fra tiden, hvor du lige havde født«. Jeg ligner en, der lige har været gravid og håret stritter og børnene ser ud som om de hellere ville have været et andet sted. Det var fra en sjov 80 års fødselsdag på Vestre Skjerninge Kro i 2004. Det var netop der, jeg begyndte på Hammerslag da idémanden bag programmet Frode Munksgaard stoppede. Jeg nøjedes med at være vært på Hammerslag i ni, år og det var ni fantastiske år.
8. Frihed under ansvar
Min kone hedder Trine lærte jeg at kende til en fest i 2002 og vi har hængt sammen lige siden. Dengang boede hun på Skjoldhøjkollegiet i Aarhus, og i dag er hun skolelærer. Det rigtigt flabede svar på, hvad jeg faldt for ved hende, er, at hun minder om min mor. Er det ikke sådan, at alle mænd vælger deres kæreste? Hun er kærlig, klog, smuk og stabil og har den samme sorte humor, som jeg har. Vi har to døtre sammen, de er 13 og 16, og de bliver opdraget til at have stor frihed - under ansvar - og jeg har flere gange købt øl til den ældste, når hun skulle til fest som 15-årig, og ikke selv var gammel nok til at kunne købe det i supermarkedet. Jeg synes, det er vigtigt, de lærer at have et afslappet forhold til alkohol, og jeg tror ikke på streng kontrol. De fleste forældre, der er benhårde, glemmer, hvordan de selv opførte sig som unge. Og hvis de styrer deres unger med rigide regler, så ringer barnet altså ikke hjem den dag, det går galt. For det tør det ikke. For tilliden er der ikke. Respekt for hinanden, også for hinandens valg, er vejen frem.
9. Pattaya Pete
Her er jeg Pattaya Pete – den fordrukne mand, der kunne bo i Thailand. Jeg synes, det er et godt billede, selvom jeg mangler en guldkæde. Jeg står i det tøj, jeg havde købt i en blå kors genbrugsforretning, og jeg har gele-fedtet hår denne nytårsaften for tolv år siden. Fidusen ved at købe tøj i genbrugsbutikker er, at man kan smide det væk efter en hyggelig tur i byen. Nu er jeg dog blevet lidt voksen og går som regel i et fornuftigt joggingsæt.
