- Det hér er ligesom de frisørsaloner, mennesker besøger. Vi klipper og vasker, men vi giver også pedicure og manicure til hundene. Det bliver sjældent tilbudt på rigtige frisørsaloner, griner Birthe Jensen, der er indehaver.
I 31 år har Birthe haft hundesalon og haft de fleste hunderacer mellem hænderne. Her er alle velkomne, hvis de altså går på fire ben.
I København er hundesalonen en svækket race. Mange saloner lukker ned, mens kun få nye kommer til. Og det kan mærkes i Birthes Hundesalon. Selv i de mindre travle perioder er der op til en måneds ventetid, og allerede fra morgenstunden venter fire til fem firbenede kunder på en omgang hunde-wellness.
Hundehårdt arbejde
- Det er hårdt at have hundesalon. Mange tror, at dagen går med at nusse med hundene, men arbejdet er enormt opslidende for ryggen, fortæller Birthe.
Det er forklaringen på, hvorfor salonerne lukker. Indehaverne bliver slidt ned.
På en typisk arbejdsdag kan Birthe og hendes to elever nå at trimme otte til 10 hunde, og på trods af de mange logrende haler, der tumler rundt i salonen, ser hundene ud til at komme fint ud af det med hinanden. For det meste da. For det er hændt, at et par slagshunde røg i totterne på hinanden, og den ene måtte på dyrehospitalet. Den slags hører dog til sjældenhederne, for normalt kan de nysoignerede kunder sagtens bjæffe venskabeligt sammen.
Ingen 3-rettersmenu eller squaredance
På Birthes Hundesalon bliver hundene klippet, trimmet, vasket og får klippet negle. Traditionel hundepleje, hvor hundene hverken får tre-retters menu eller lærer at danse squaredance.
- Det er utroligt, hvad der findes af tilbud til hunde, fortæller Birthe.
- Jeg tror, det er en amerikansk tendens. Vi ser jo også flere chihuahuaer, der bliver slæbt rundt i tasker. Det synes jeg er for meget! En hund skal gå på sine ben, det andet er dyrplageri.
Men hvorfor er der så stort fokus på hunde-wellness? Er det for ejerens eller for hundens skyld? Birthes elev Louise pointerer, at mange hundeejere bruger deres hunde til at udtrykke deres identitet. Ligesom en designertaske eller en laber bil.
- Men hunden kan også mærke, hvis ejeren synes den er fin. Hvis ejeren er stolt af hunden, bliver hunden straks glad og logrende, fortæller hun.
Birthe er ved at have færdigtrimmet den sorte cockerspaniel Mathilde.
- Såååååh, lille skat. Nu blev du fin.
Eleven bærer Mathilde ud i bad, og en busket hund af udefinerbar race stiger op på klippebordet. Klar til at få flyttet hundeørene og gøre sin ejermand stolt.
