Det nygifte engelske par, som uheldigt kom hjem fra deres bryllupsrejse i Mexico smittet med svineinfluenza, var bange for at dø fra hinanden. I flere dage måtte parret holdes adskilt.

Virus ombord på flyet
Iain og hans kone Dawn Askham følte sig dårligt tilpas får dage efter hjemkomsten fra deres bryllpsrejse i Mexico. De havde intet hørt om svineinfluenzaen på deres ferie, så de blev dybt urolige, da læger fortalte dem, at de var smittet med den dødelige virus - som de første englændere.

- Vi var chokerede, da de fortalte os, at vi var smittet med den farlige virus. Vi vidste jo, at folk i Mexico døde af influenzaen. Du prøver at forholde dig rolig, men inderst inde ved du, at du muligvis dør. Jeg var udmattet, og min krop var øm, siger 27-årige Dawn Askham i et interview med Daily Mail.

Parret formoder, at de er blevet smittet på den otte timer lange flyvetur fra Cancun i Mexico til England sidste tirsdag. Ombord var nemlig passagerer, der ifølge det engelske par, hostede og snøftede hele turen igennem.

Læs videre nedenfor

Måtte tage hjem fra arbejde på grund af ubehag
- Det var så slemt, at et par måtte flyttes væk, fordi de blev forstyrret af al det hosten. Det sagde jeg til Dawn, at vi nok ville stige af flyet med pesten. Vi er overbeviste om, at vi fik virussen på flyet, siger Iain Askham.

Noget tyder da også på, at parret har ret. En 12-årig pige, som også var ombord på flyet, er netop blevet testet positiv for svineinfluenza ligesom Askham-parret.

Da parret sidste torsdag startede på arbejde igen, måtte de tage hjem igen på grund af ubehag. Lørdag fik de stillet den ubehagelige diagnose.

Dawn og Iain Askham blev flyttet i isolerede rum på hospitalet i Lanarkshire, England, og havde ingen fysisk kontakt med hinanden indtil igår.

- Det var en skræmmende tid, for du spekulerer på alt det, der kan ske. Det var den længste tid, vi nogensinde havde været adskilt i de fem år, vi har været sammen. Vi kunne ikke gøre nogle af de ting, nygifte ville gøre. Det var hårdt, fordi jeg vidste, at Dawn var ved siden af, og at hun havde det skidt. Hun var så tæt på, og alligevel kunne jeg ikke røre hende, siger Iain Askham.

Ingen kontakt i 24 timer
I de første 24 timer efter diagnosen var stillet, havde parret ingen kontakt med hinanden overhovedet. Det var først, da deres forældre kom med deres mobiltelefoner, at de kunne snakke sammen.

- Jeg tænkte meget på, at vi kunne dø af det her. Det var nervepirrende, men jeg var ekstremt træt. Da jeg havde forhørt mig om Iains tilstand, kunne jeg sove. Jeg var helt udmattet, siger Dawn Askham.

De blev igår erklæret helt raske og kunne derfor genforenes igen.

- Da vi endelig så hinanden igen, sagde vi ingenting. Vi gav bare hinanden et stort kram. Det var skønt at holde om hende igen, siger Iain.

Parret blev gift 4. april og fløj til Mexico dagen efter. Det var deres første rejse i tre år, fordi de ikke har mange penge.

LÆS OGSÅ
  • Fik svineinfluenza på bryllupsrejse
  • Obama-ansat frygtes ramt af svineinfluenza
  • Influenzaen muterer uforudsigeligt
  • http://www.bt.dk/article/20090429/nyheder/904290392/1044/