Panikangst er formentlig arvelig

Ny undersøgelse bekræfter hypotesen om, at folk med panikangst har anderledes gener end raske. Fundet åbner for en mere målrettet behandling på længere sigt.

Generne spiller efter alt at dømme en vis rolle, når folk oplever paniske angstanfald, der tilsyneladende kommer ud af det blå.

Panikangst er en lidelse, der rammer hver 20. dansker i løbet af livet. Problemet har været under luppen hos et hold forskere, der har gjort nogle "påfaldende fund" i genmaterialet hos 13 personer.

- Noget tyder på, at nogle af os har en tilbøjelighed til at udvikle panikangst, mens andre ikke har. Og den tilbøjelighed er i vid udstrækning bestemt af, hvordan vores gener ser ud, siger professor Torben A. Kruse fra Odense Universitets Hospital.

Studiet tager udgangspunkt i befolkningen på Færøerne. Her har beboerne en mere ens arvemasse på grund af øens afsides beliggenhed.

Hidtil har man behandlet lidelsen med psykoterapi og antidepressiv medicin. Men hvis det viser sig, at panikangst er arveligt betinget, vil det give helt nye muligheder for at målrette behandlingen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: