På Rosenborg slot står en enestående dåbefont, der er skabt af sølv og forgyldt sølv. Døbefontens fad, der er af det pureste guld, har kun et formål, nemlig at indeholde det vand, som de kongelige børn er blevet døbt i siden 1671.
Men de kongelige blev noget bestyrtede, da prins Nikolai skulle døbes i 1999. Det viste sig nemlig, at det fine og meget kostbare gamle dåbsfad var pivutæt. Hele 15 steder silede vandet ud af fadet.
Og det blev først opdaget ganske få minutter før den første kongelige dåb i kongehuset i 30 år skulle afholdes.
Nu var gode råd dyre, for ikke nok med at flere af kongelige var inviteret til at overvære dåben af regentparrets første barnebarn, så var pressen også mødt talstærkt op.
Ifølge anekdoten var det dronning Ingrid, der snarrådigt fandt en løsning til at lappe det utætte dåbsfad med.
Hun beordrede alle, der havde et tyggegummi, til at komme og sætte det fast under dåbsfadet, så hullerne dermed kunne lukkes, og dåben af prins Nikolai kunne forløbe i god ro og orden.
I dag har man fundet en anden løsning at lappe det utætte dåbsfad med. Ifølge smykkeeksperten Nina Halds nye bog, Guld Ædelmetallernes verden er fadet nu forseglet med en helt særlig lak.
Historien om det utætte dåbsfad og ikke mindst det nye guld, der nu glimter i det kongelige skatkammer, kan man også læse om i bogen.
Siden tidernes morgen har de kongelige klædt sig i, pyntet sig med og omgivet sig med guld. I de senere år er beholdingen af det kongelige guld blevet beriget med et komplet spisestel, en kjole og ikke mindst et diadem udført af grønlandsk guld.
Guld er det fineste ædelmetal, som naturen har skabt. Guld kaldes også for kongen af metaller. Derfor er det ikke så forunderligt, at kongelige over hele verden i århundreder har yndet at omgive sig med det ædle metal.
Også i Danmark selv om det danske kongehus aldrig har hørt til de mest velhavende kongehuse. Alligevel kan det danske kongehus prale af adskillige guldværdier blandt andet den pragtfulde døbefad, som udelukkende er til de kongeliges brug, og de to kongekroner som sidst blev brugt, da kong Christian 8. og hans dronning Caroline Amalie blev kronet i 1840.
I nyere tid er Dronningen og Prinsgemalens beholdning af guld blevet øget. Det fremgår bla af smykkeeksperten Nina Halds nyeste bog, Guld ædelmetallernes verden.
Her har forfatteren fået lov til at vise billeder af de nyeste gulderhvervelser i det danske kongehus, og som sjældent er blevet vist frem for offentligheden. Nemlig Majestætens moderne mundtøj, det nyeste diadem i grønlandsk guld og så den guldkjole, Dronningen fik syet tilbage i 2004.
- Til et kongehus’ forherligelse hører jo guld i rå mængder. Danmark har et fantastisk kongehus, og den kongelige familie skal da have lov til at glitre og glimte på alle de måder de kan. Det er der historisk tradition for, og det er en del af det »game«. Et gyldent diadem tiltrækker sig opmærksomhed, når det glitrer i solens lys - og det er med til at fremhæve og netop hæve et individ op over andre. Og det er jo netop hele tanken bag, hvorfor allerede de historisk-tidligste monarker anvender guld, siger Nina Hald til bt.dk
Se alle billederne med eksempler på det kongelige guld:
