Tør du ligge i telt blandt hylende rovdyr? BTs journalist Kenneth Elkjær tog chancen en nat ved Skærbæk i det ulveplagede Jylland.
Lemlæstede lammekadavre, larmende stilhed og ulvehyl er hvad BTs journalist blev stillet i sigte, da han kontaktede fåreavler Åse Svendsen. Hun påstår, at hendes lam - hendes levebrød - bliver ædt af ulve.
Journalisten pakkede telt, lommelygte og en sund portion skepsis for at undersøge, om Danmarks største rovdyr virkelig er på spil i skovene og på markerne omkring familien Svendsens hjem.
Opret abonnement på BT PLUS og læs hele artiklen om Kenneths og de lokales oplevelser med ulvene i Skærbæk. Husk 1. måneds abonnement er gratis.
Hun træder ud af kølerummet med et maltrakteret kadaver i hænderne. Lammets ribben er gennemskåret, indvoldene blottede. Det ligner et værk fra en industriel slagtemaskine.
Den muntre kvinde med det grå hår smiler for en stund ikke. Det er alvor. Det er hendes levebrød.
- Vi føler os nogle gange som landsbyens tosser. Men her kan du se, siger Åse Svendsen.
Fåreavleren mistede bare i august 19 lam ud af 140 nyfødte, og det er ulve, som er de hovedmistænkte. Det er i hvert fald dem, som lægger spor, og som hyler om natten, hvis man spørger Åse Svendsen.
Jeg er draget til den lille plet i Sønderjylland. Skærbæk er den nærmeste by, mens den gamle domkirkeby Ribe ligger en halv times kørsel stik nord. Kan det virkelig passe, at man hver dag, når mørket falder på, hører ulven hyle?
- Da vores nabo for fem år siden sagde, at hun havde hørt en ulv, tænkte vi som alle andre, at hun var en tosse, siger Åse Svendsen og kigger ned ad en marksti mindre end hundrede meter fra familiens hus, hvor der er store poteaftryk i mudderet - muligvis sat af ulven natten før. Det er her, jeg skal slå mit blå enmands telt op og tilbringe en nat, som jeg ikke glemmer lige med det første.
Det er to år siden, der blev fundet et håndfast bevis i form af en død ulv i Thy på, at rovdyret efter 199 års fravær igen er tilbage i Danmark. Men det kan sagtens passe, at Åse Svendsens nabo hørte hyl for fem år siden. Det forklarer Thomas Secher Jensen, seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.
- Det tror vi på nu. Det var der dog ikke nogen, der troede på, før for to år siden - inklusiv mig selv. Det skal jeg ærligt indrømme. Jeg havde slet ikke set det komme, selvom jeg forsker i pattedyr, siger han. Og siden er det kun gået én vej. Mod flere ulve i Danmark, der bl.a. lever af at dræbe og æde lam og får, som dem Åse Svendsen opdrætter i ‘Nr. Hedelam’.
Beskyttet af loven
- Den største irritation ved ulve er, at de kaster sig over husdyr, siger Thomas Secher Jensen:
Men det kommer vi til at leve med i Danmark. Det er får, lam, geder, kalve, og det kan være hunde. Det ser vi i både Tyskland og Sverige, og det er vi nødt til at acceptere, hvis vi vil have et rovdyr som ulven i Danmark, siger han og skynder sig at uddybe:
- Og det skal vi, for EU-lovgivningen er krystalklar på det område. Ulve er fredet i hele EU.
Hænderne foldes til bordbøn og hovederne sænkes. Der er oksesteg, brun sovs og kogte kartofler på bordet denne aften hos familien Svendsen. De gentager flere gange, at de ‘ikke er modstandere af, at ulven skal have lov til at være i Danmark’.
- Vi kan bare ikke forstå, hvorfor vi skal betale for det, siger Christian Svendsen, der til daglig arbejder som ingeniør i en tysk virksomhed.
Om bordet sidder denne aften også de to yngste - stadig hjemmeboende børn Martin på 18 og Johanne på 20 år. Johanne fortæller, at hun er stoppet med at løbe efter mørkets frembrud. Åse Svendsen indrømmer selv, at hun er stoppet med at se til sine får om aftenen.
- Jeg tror ikke, det er så smart at forstyrre en ulv, der er i gang med et lam, konstaterer hun.
Åse Svendsen driver ‘Nr. Hedelam’, der har en besætning på 1000 får og lam. De spreder sig over et areal på 50 hektar folde med mere end 10 kilometer hegn i alt. Hvis hun skal beskytte sine lam bedst muligt, kræver det, at hun investerer i et særligt hegn, der kan holde ulven ude.
Derudover har familien anskaffet sig den første af i alt tre vogterhunde, der skal leve hos fårene året rundt. Indtil videre er det den fem måneder gamle Maremma sheepdog Ida, der ene hund passer på fårene.
Hun er hentet i Italien for 15.000 kroner, hvor racen i flere hundrede år er blevet brugt til at beskytte får mod rovdyr på grund af hundens store størrelse og beskyttergen overfor de små lam.
En tur i ’lighuset’
Ida er opkaldt efter den tidligere miljøminister (R), der som den første bød ulve velkommen tilbage til Danmark. Den næste vogterhund, som familien snart skal hente i Tyskland, skal hedde Kirsten efter den nuværende miljøminister Kirsten Brosbøl(S).
Åse Svendsen forsøger at få Skov- og Naturstyrelsen til at anerkende, at hun bor i et ulveområde. Det vil betyde, at hun kan modtage støtte til at beskytte sig mod ulven. Men indtil videre uden held.
I dagslys og pakket ind i idyllen af de åbne græsmarker, omgivet af skov til alle sider og lyden fra de mange brægende lam, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om familien Svendsen ikke bare er ramt af en medie-drevet frygt for et rovdyr, der er notorisk menneskesky?
Spørgsmålet får fåreavleren til at invitere mig ind i kølerummet - eller ‘lighuset’, som Åse Svendsen kalder det.
Sammen med den iskolde luft træder hun ud med et frossent, dødt lam i hænderne. Kadaveret venter på at blive afleveret til undersøgelser hos Skov- og Naturstyrelsen. Lammet fandt hun for nylig på sin mark en morgen, forklarer hun.
Jeg er jæger i min fritid, men synet skal alligevel lige fordøjes, og inden jeg genfinder mælet bag mit fuldskæg, har Åse Svendsen allerede svaret.
- Det kan da muligvis være et andet dyr, der har været på rov. Men vi har i alt fået fire Dna-prøver fra dræbte får og lam, der entydigt viser, at det er en eller flere ulve, der står bag, siger Åse Svendsen.
Seneste dokumentation er fra april og maj måned, hvor resterne af to lam blev fundet maltrakteret.
Dermed skriver de sig ind i en række af danskere, der har fået Dna-bevis for, at det gråsprængte rovdyr er tilbage i Danmark. Året var 1813, da ulven blev udryddet i Danmark som i mange andre steder i Europa, fordi de gjorde for store indhug i bestanden af får og vildt. Den sidste danske ulv blev udryddet syd for Skive.
Da Polen kom med i EU i 2003, blev den polske bestand samtidig fredet gennem lovgivningen i EU, der freder ulve. Siden rykkede de polske ulve over grænsen til Tyskland, der i år 2000 registrerede de første ulve, og i 2012 vendte ulven officielt tilbage til Danmark.
Forskere ved Aarhus Universitet anslår, at Danmark kan huse op til 100 ulve baseret på mængden af føde. Men det kommer til at tage op mod 40 år.
Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er ulven de seneste to år blevet bekræftet eller dokumenteret 25 steder i Jylland. Tidligere i år viste test, at man havde fundet Dna fra 11 forskellige ulve - alle sammen af hankøn. Ulvene er endnu ikke registreret andre steder end i Jylland.
Klokken 21.30 bliver aftenkaffen serveret i familien Svendsens køkken. Midt i en snak om hundeopdragelse og computerteknik med Martin og Christian Svendsen giver det et gib i os alle. Ulven hyler. Ingen tvivl. Lyden er hårrejsende, men også fascinerende.
Hylet er kort, men bryder som et samurai-sværd gennem det totale mørke og stilhed, der omgiver familiens ejendom. De to mænd kigger på mig.
- Hvor tæt er den på?, spørger jeg.
-Et stykke væk, siger Christian Svendsen.
Men den har været meget tættere på.
- For få uger siden var jeg ude ved hundene omkring midnat, da ulven begyndte at hyle. Den stod omme bag laden ved en mindre fold med får, er jeg sikker på. Det er omkring 100 meter fra vores hoveddør, siger den 18-årige Martin.
Jeg drikker en kop kaffe mere, inden jeg bevæger mig de 50 meter over gårdspladsen og ud til mit telt. Ikke engang månen lyser op. Det bliver altså ikke fuldmåne og ulvehyl.
Jeg lyner soveposen op, og tankerne myldrer egentlig mere, end jeg havde regnet med. Var det virkelig ulvespor fra natten før på markstien- få meter fra min teltdug?
Hvordan reagerer en ulv egentligt, hvis den ser et blåt telt oplyst af en lommelygte? Tankerne og timerne løber, og klokken bliver både et og to. Ulven har ikke givet lyd fra sig igen. Måske har den kun et hyl i sig i nat, når jeg at tænke på grænsen mellem vågen og søvn.
Klokken 02.41 - præcis - hyler den igen. Lyden er igen fuldstændig klar, og jeg sætter mig op. Jægeren har fået gåsehud. Jeg kan høre fårene bræge forskellige steder, men så falder der igen ro på. Måske sætter den nu tænderne i et lam, måske blev det bare ved hylet.
Næste morgen byder Åse Svendsen på honningmadder, inden vi skal ud og inspicere markerne for at se, om ulven har været på rov. Men vi finder ingen døde lam denne morgen, og kort efter siger jeg farvel og drager mod redaktionen i København.
Det er nu 14 dage og et halvt hundrede spørgsmål siden, jeg slog mit telt op: Har du virkelig sovet med ulve?
- Ja, og jeg glemmer det aldrig.
