Tidligere rektor ved Københavns Universitet Ove Nathan er død, 76 år. Ove Nathan, der var professor i fysik og dr. phil., var rektor for universitetet i årene 1982 til 1993 og i hovedparten af disse år tillige formand for Rektorkollegiet.
Ove Nathan døde efter længere tids sygdom. Det er kun to uger siden, at han på Gyldendal udgav sin nye bog, Verden Er Kaotisk, hvori han beskriver kapitler af fysikkens og de store fysikereshistorie.
Atomfysikken prægede hans liv, og det vakte stor opsigt, da han som medlem af atomenergikommissionen foreslog Bärsebäck lukket.
Ove Nathan var en mand af blid og høflig fremtoning, men formåede alligevel at markere sin profil i den offentlige debat. Han så det selv om en opgave som rektor at gengive Københavns Universitet status som en institution med høj kvalitet og internationalt niveau, efter at universitetet efter Nathans opfattelse i 1970'erne havde været igennem en tid med diskussioner, som ikke var det værdigt.
Han havde jødiske rødder og familie med oprindelse i det østlige Europa. Den jødiske baggrund spillede dog ikke nogen væsentlig rolle for Nathan, der betegnede sig som ateist og rationalist. Ove Nathan voksede op på Østerbro, men måtte i 1943 fortrække til Sverige i lyset af nazisternes overgreb på jøderne. Han kom tilbage til Danmark efter krigen og var i en kort årrække betaget af kommunismen. Dette blev dog opgivet efter et par besøg i kommunistiske lande, især blev Nathan afskrækket efter et besøg i Ungarn i 1948.
Egentlig gik Ove Nathan i gang med at studere matematik, men efter første del fandt han vej videre til fysikstudiet, som han afsluttede i 1952. Ikke længe efter blev Ove Nathan ansat på Niels Bohr Instituttet på Blegdamsvej, og det skulle blive hans arbejdsplads i en lang årrække, kun afbrudt af årene som rektor. Han var bestyrer af Niels Bohr Instituttet fra 1971-75 og 1980-82 og professor i fysik ved Københavns Universitet fra 1970-96.
I begyndelsen af 1970'erne deltog atomfysikeren Ove Nathan i den offentlige debat om a-kraft i Danmark, hvor han trods sin fysikerbaggrund måtte erkende en splittelse og utryghed over for den omstridte teknologi. I debatten om det svenske a-kraftværk Barsebäck blev Nathan mere og mere betænkelig over værkets placering tæt på København og vakte opsigt ved direkte at opfordre til forhandlinger om en lukning af værket.
Ove Nathan var af profession naturvidenskabsmand, men han havde også en humanistisk side, der blandt andet kom frem ved universitetets Niels Bohr-arrangementer sidst i 1980'erne. Her var tanken at bringe forskere fra øst og vest sammen i diskussionen om udbredelsen af atomvåben og at styrke dialogen mellem rige og fattige lande.
Selve rektorudfordringen vakte tilsyneladende ikke den store begejstring hos Nathan, der efterfølgende beskrev det som "en blandet landhandel", hvor ingredienserne var mange møder, problemer med at få budgetterne til at nå sammen samt mere eller mindre besynderlige klagesager. Rektors magt var da ganske stækket, og en stor del af indflydelsen og beslutningerne lå hos de enkelte fakulteter. Allerede i 1991 var Nathan egentlig klar til at opgive rektorembedet, men han tog en halv periode mere for at være med til indførelsen af en ny styrelseslov, der blandt andet medførte øget indflydelse til rektor.
Den sidste tid som rektor bød dog på flere ubehagelige overraskelser. Først blev der skandale omkring universitetet, da der på Studenterhuset blev gjort våbenfund, og ikke længe efter var den gal igen, da en af universitetets jurister, Lars-Erik Allin, meddelte, at han år forinden havde foretaget telefonisk aflytning af daværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
Efter sin pensionering fik Ove Nathan tid til at skrive flere bøger, heriblandt selvbiografien Egne Veje og bøger om naturvidenskab.
Ove Nathan var gennem årene medlem af en række udvalg og bestyrelser, herunder
Atomenergikommissionen, Munksgaards Forlag, Dagbladet Politiken, Folketeatret og videnscentret
Eksperimentarium. Han var i de senere år medlem af det videnskabelige råd bag den danske
nationalencyklopædi og med i Justitsministeriets følgegruppe vedrørende den færøske banksag.
Ove Nathan fik også tildelt flere legater og priser, senest H.C. Ørsted-medaljen i sølv i 1999.
Ritzau
