I MIT FOTOALBUM fortæller Ole Ritter om sin dramatiske barndom. Om en ustyrlig far, og en mor, der sagde farvel og tak til det hele – og om hvordan han ydmygede Eddie Merckx på en enkeltstart i 1971.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om cykelrytteren Ole Ritter, suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
I MIT FOTOALBUM fortæller Ole Ritters om sin dramatiske barndom. Om en ustyrlig far, og en mor, der sagde farvel og tak til det hele – og om hvordan han ydmygede Eddie Merckx på en enkeltstart i 1971.
1. Barndom i stenalderen
Jeg er omtrent vokset op i stenalderen i dette hus, der hed Grønlænderhuset ved Kruuseminde gods. Mine forældre var daglejere og boede der fra 1945- 1950. Huset bestod af et køkken og et soveværelse, hvor vi alle sov. Vi børn sov på halm under en meget tung fjerdyne. Der var også en stue, der kun blev brugt ved særlige lejligheder. Toilettet bestod mere eller mindre af en spand, man selv tømte ude i haven under æbletræet. Sikke nogle gode æbler, der kom ud af det. Intet mad gik til spilde, vi skrabede simpelthen muggen af rabarbergrøden, når det var nødvendigt. Det gav et stærkt immunforsvar. Vi var selvforsynende og det var med kaniner, gæs og høns, som løb rundt på gårdspladsen uden hovede, når min far havde aflivet dem med en økse. På et tidspunkt var min far ved at dø af en forgiftning. Han blev indlagt på sygehuset med 42 i feber og svævede mellem liv og død. Med et lille detektivarbejde fandt lægerne ud af, hvad det skyldtes, Han stillede sit snus på en bjælke i kostalden, og der kom rotter og spyttede i det.
2. Sønnen tog mor på bagdelen
Da familien på et tidspunkt boede på Langebjerggården, blev vi smidt ud. Det skete fordi min mor blev udsat for, at gårdejerens store fede søn syntes det var spændende at tage hende på bagdelen, netop som hun stod foroverbøjet og satte en malkeudstyr på en kos yver. Dengang havde kvinder ikke trusser på, og min mor blev så tosset, at hun bankede ham i hovedet, så han røg direkte ned i ko-lorterenden. Så blev politiet tilkaldt, og vi blev smidt ud og røg på fattiggården. Min mor fik dagbøder, som hun aldrig ville kunne betale, for med fire kroner om ugen sparede man jo ikke op. Den der havde magten, havde altid ret dengang.
3. Tre år gammel på skødet - Mor sagde farvel
Men ulykkerne stoppede ikke der. Da vi senere var kommet på fode og igen boede i et hus, brændte det ned. En petroleumslampe satte ild til loftet, og brandbilerne nåede denne vinteraften ikke frem. Mange mennesker viste deres medfølelse overfor os, vi fik donationer, møbler og tæpper, så mange, at vi kunne købe et hus i Korsør i Lille Færgestræde 3. Der kom mine forældre til at arbejde på færgerne, men min far gik amok. Lidt ligesom når folk i Afrika kom til storbyen; han glemte tid og sted og blev mere interesseret i hornmusik. Det gik min mor så meget på, at han ikke kunne holde sig til hende. Hun blev syg og hun havde lyst til at leve mere. Hun døde da jeg var otte år, ikke af sygdom. Det var en meget mærkelig fornemmelse, vi boede tre børn hjemme dengang og en dag skulle vi alle vaskes og have rent tøj på. Alt skulle være fint. Min far kom ind til os om natten og sagde: Ja, nu er mor død. Jeg tror, hun havde taget piller.
4. Eget værelse på 1 kvm
Efter min mors død blev min far forelsket i en del lidt tossede, men også meget erotiske kvinder. Blandt andet en Rigmor, der var sindslidende, som kom fra Oringe Anstalt. Senere lærte han via billetmærke en kvinde fru Norman i København at kende, og vi flyttede ind hos hende i Bispebjerg fra jeg var 11 til 18 år. Vi boede seks mennesker der, jeg havde mit eget lille værelse, det vil sige, jeg lagde en lang dug ned over et bord og havde min madras nedenunder. Fru Norman havde to plejedøtre, som var et par år ældre end mig, og nogen gange kom de hjem med en eller anden sømand, og det skete, at jeg hev op i dugen og kiggede på løjerne. Billedet er fra da jeg endelig som 18 årig fik lov at flytte hjemmefra.
5. Mødet med Jørgen Leth
I årene som cykelrytter lavede jeg ikke meget andet end at køre, hvile, spise og sove. Alt var forberedt for mig. Når jeg skulle afsted, satte min kone Marianne tasken ude i korridoren, og jeg havde ikke andet at spekulere på end at cykle. Når jeg nåede frem til hotellet havde min soigneur pakket kufferten ud, lagt pyjamas og tandbørsten stod i badeværelset. Billedet er fra da Ben Christensen ville lave en film om mig, men det blev nu aldrig til noget, det blev i stedet Jørgen Leth, som jeg lærte at kende i 1960 - vi har holdt sammen lige siden. Jeg var meget fascineret af det, han skrev for Politiken og han for mine evner som cykelrytter. Vi har lavet en del film sammen, blandt andet Stjerner og Vandbærere, men også een, hvor jeg skulle cykler rundt om et elskende par, mens jeg drak mælk. Det var en ekstremt smuk kvinde og jeg spurgte Leth: Kan vi ikke bytte rundt på rollerne, så det er mig, der skal ligge dernede?
6. På den store klinge
Jeg fandt på, at vi skulle cykle op igennem Rundetårn, det blev til en hel folkefest, der var proppet på Købmagergade dengang. Faktisk er det ikke så stejlt, måske 10 pct, i cykelløb kan der være 15 pct, så jeg kører vist på den store klinge. Jeg startede som 18-årig med at komme i form, jeg havde aldrig dyrket sport før, og for at komme i form hurtigt, tog jeg et job, hvor jeg løb med aviser til fjerde sal. Så tjente jeg penge samtidigt. To år efter var jeg eliterytter og kom til udlandet - Østrig - for første gang - ind til da havde jeg kun været i Landskrona. Da jeg kørte Østrig Rundt i 1961 var det første gang, jeg så et bjerg.
7. Lyserøde lamper på strøget
Alle holdkaptajner hos pave Paul. Det var den dag Marianne og jeg ville giftes, men Paven ville kun tale om cykelløb. I 11 år boede min kone og jeg i Italien, men jeg var dog med til seksdages løb i Herning-hallen alligevel. Jeg skulle køre med en belgier, men han blev syg, i stedet fik jeg Leo Deuendam, og han var så stærk, at du tror det er løgn, og vi vandt. Han var en flot fyr, der kunne li' at more sig, efter løbet mente han, vi skulle til København og more os. Men jeg ville vinde revanchen, som foregik kort efter. Derfor tog vi det par, som var blevet nummer to med i byen. På Strøget gik vi ind et sted med lyserøde lamper, og der kom to piger og lukkede op. Leo sagde: Jeg har to fyre her, som vi henter i morgen kl. 10. Kan I tage jer godt af dem". Planen lykkedes, de havde ikke lukket et øje hele natten, og vi vandt også revanchen, selvom vi selv havde haft en sjov aften i byen.
8.Ydmygede Merckx
Jeg kørte i 1971 en enkeltstart på 19 km med 54,219 km/t i Sardinien rundt. Det gav en overskrift dagen efter - Ritter ydmyger Eddie Merckx. Han var ellers så sikker på, han havde vundet, at han stillede sig øverst på skamlen og gav podiepigerne et kys. Men det lød over lydanlægget: Ritter har vundet. Jeg måtte vifte ham ned og han fik en bøde bagefter for usportslig optræden.
