____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>SF's kulturordfører Özlem Cekic havde opgivet alt håb om at se sin vielsesring igen. Den forsvandt i toget på vej til SF's landsmøde i Kolding for to uger siden.

- For en gangs skyld havde jeg taget en håndcreme med, for jeg plejer altid at låne af andre. I toget tager jeg min ring af og lægger den på bordet. Jeg tror egentligt, at jeg har taget den på igen. Jeg vender mig oven i købet om for at kigge efter, om jeg nu har husket alt, siger Özlem Cekic til bt.dk.

- Men da vi skal til at spise frokost, og jeg laver sådan en automatbevægelse over min finger, mærker jeg, at min ring er væk. Jeg råber 'NEJ, min vielsesring', og folk kigger på mig. Jeg ringer til min mand og er ved at tude. Han siger, at jeg bare skal koncentrere mig om landsmødet. Så vil han efterlyse ringen.

Men først to uger efter landsmødet den 1. og 2. marts sker der noget. Ringen er fundet i Esbjerg og bliver sendt med posten.

Se ringen her:

 

Özlem Cekic blev gift i 2006, og hun ville ikke kunne bære tanken om at miste sin vielsesring, som er designet af Lisbeth Nordskov og købt ved Kongens Have i København.

- Min mand var dengang lige blevet færdiguddannet, og jeg arbejdede som sygeplejerske. Så vi havde sparet op til ringene. Så den har en stor betydning. Det er symbolet på, at vi skal være sammen resten af livet, siger hun.
 
Nu håber hun på, at personen, der fandt ringen, kontakter hende.

- Jeg vil gerne takke vedkommende personligt. Og så vil jeg aldrig mere tage håndcreme med igen.