Nyt uafhængigt råd for it-sikkerhed

Et nyt uafhængigt råd for it-sikkerhed er etableret med forbillede i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Et nyt uafhængigt råd for it-sikkerhed er etableret med forbillede i Rådet for Større Færdselssikkerhed. Rådet vil i første omgang fokusere på aktuelle politiske problemstillinger, for eksempel i forbindelse med it-sikkerhed og digitalisering af sundhedssektoren. Med tiden skal aktiviteterne udvides, så der kommer fokus på alle aspekter omkring it-sikkerhed og personoplysninger i det digitale velfærdssamfund.

- It-udviklingen går eksplosivt hurtigt. Hvis vi skal sikre fremtidens digitale velfærdssamfund, er der brug for en uafhængig instans, der kan fokusere på it-sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger, og hvor sagen går forud for de enkelte aktørers egne dagsordener, siger konstitueret formand Kim Aarenstrup, der er it-sikkerhedschef i A.P. Møller-Mærsk.

Rådets arbejde skal finansieres via sponsoraftaler, hvoraf de første er ved at blive forhandlet på plads. På længere sigt er målet at opnå delvis offentlig finansiering via finansloven på samme måde som Rådet for Større Færdselssikkerhed og Forbrugerrådet.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: