Et gæt, javel. Men nok ikke helt ude i hampen: Ministrene Bundegaard og Bundsgaard bliver de kommende ugers suverænt mest portrætterede politikere. De er unge. De er fotogene. Og så er de kvinder.
Og i den forstand er Anita og Lotte som skabt til at give den omdannede regering lige præcis dét skær af tidsånd og ungdom, som Nyrup sukker efter. Og som statsministeren og hans rådgivere beder til kan blive den trylleformular, der bringer regeringen ud af den øjeblikkelige dødsspiral.Men kuren vil dog næppe være virksom. For når det bliver januar, og de sidste jule- og nytårsportrætter om de to minister-babes har været i avisen, vil den dynamiske effekt på regeringens popularitet være forduftet.
Da vil udviklingsminister Anita Bay Bundegaard for længst være taget afsted på sin første Danida-rejse til fjerne dele af kloden, og da vil boligminister Lotte Bundsgaard allerede være dybt begravet i sager om socialt boligbyggeri og kvartersløft.
Ikke lige områder, der optager medierne - endsige den almindelige dansker - synderligt.
Med andre ord: Det positive fokus på de to kvinder bliver en kort fornøjelse for Nyrup og regeringen som sådan.
Konklusionen må derfor være: På kort sigt er Nyrups kvindemanøvre lykkedes - han fik sin rokade-omtale og placeret regeringen i et mere ungdommeligt lys. På lidt længere sigt vil ungdoms- og kvindeeffekten være ikke-eksisterende.
Og dermed vil rokaden næppe kunne ændre synderligt på regeringens alt-overskyggende problem. At danskerne ikke rigtig gider den mere.
Anderledes kunne det måske alt sammen have set ud, hvis Nyrup havde vovet det ene øje og virkelig givet de unge kvinder nogle tunge poster.
For eksempel kunne han have satset og gjort Lotte Bundsgaard til forsvarsminister - et område, som den unge socialdemokrat har beskæftiget sig intensivt med som menigt folketingsmedlem.
Men her svigtede modet Nyrup. Og mistanken melder sig derfor: Tjener de to unge kvinders indtræden i regeringen reelt kun staffagens formål?
På samme måde som det unægtelig også lignede en tanke, da Socialdemokratiet i foråret partout skulle gøre en 25-årig ukendt MF'er (Pernille Blach Hansen) til politisk ordfører. I al fald stod det ikke klart for særlig mange, hvori kvalifikationerne egentlig bestod - udover, forstås, hendes køn og unge alder.
Gårsdagens regeringsomdannelse er Nyrups sidste skud i bøssen. Man må nu gå ud fra, at Nyrup har præsenteret nationen for det hold, med hvilket han agter at vende den folkelige modstand og vinde næste folketingsvalg.
Spørgsmålet er naturligvis: Kan rokaden ændre grundlæggende på regeringens popularitet?
Svaret er: Sandsynligvis ikke. For det er med resten af rokaden som med de nye, kvindelige ansigter: Den positive effekt vil kun være forbigående.
Vel er der sket nyt:
Danskerne kommer til at opleve en Mogens Lykketoft i en ny og mere frigjort udgave. Hadeobjektet Ole Stavad vil være placeret på en mindre bespottet position.
Og finansministeren vil ikke længere have fipskæg, men derimod hyppigt skotskternet nederdel og undertiden hårspænde.
Men det ændrer alt sammen ikke på, at der på de afgørende, tunge pladser reelt intet er sket; der er blot rørt lidt rundt i gryden.
Og det er ikke nok til at bringe Nyrup ud af nedtursspiralen. Der skal mere til. Et mirakel, for eksempel.
