Ny DR-formand synes X Factor er åndssvagt

Ny DR-formand synes X Factor er åndssvagt - 1

Den nye DR-formand synes angiveligt ikke om kanalens underholdning. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix) Se stort billede

Den nye DR-formand Michael Christiansen bryder sig ikke om tv-stationens mest populære talentshow X Factor.

DR’s mest populære program X Factor imponerer på ingen måde den nye formand Michael Christiansen, der kaldte programmet åndssvagt og en forfærdelig udvikling, da han for nyligt talte på Holstebro Kulturdage:

Se Blachman vende på en tallerken - se video

- Bunden er nået, når noget så åndssvagt som X Factor kan ses af hele befolkningen, uanset uddannelse og baggrund. Det er ganske interessant, som det har grebet om sig. Og lederskribenterne, inklusive Weekendavisen, synes, at det er i orden. Jeg kan næsten ikke fremskrive en så forfærdelig udvikling, lød det for nyligt ifølge Frederiksborg Amts Avis.

SE VIDEO: Her er de kommende stjerner - måske

Ved samme lejlighed udtrykte den 63-årige Michael Christiansen, der tidligere var teaterchef på Det Kongelige Teater, sin utilfredshed med den udvikling, der har været indenfor underholdning på tv:

- Kulturbegrebet er blevet udvidet. Det er fantastisk. Men samtidig er vi også blevet mere overfladiske og mindre dybtgående. Det er ikke godt. Vognen kører så stærkt, at tabet af fordybelse og historisk baggrund er stort, siger han.

Den bemærkning synes noget modsigende i forhold til hans officielle udmelding i går, hvor han udtrykte sit ønske om mangfoldighed på kanalen:

SE VIDEO: X Factor-dommer: Ingen døgnfluer her

- Det er en institution, som er en hovedhjørnesten i dansk medie- og kulturliv, og som også i fremtiden skal løfte den vigtige samfundsopgave med at levere mangfoldighed, kvalitet og troværdighed både i nyhedsformidlingen og i de kulturelle tilbud.

Valget af Michael Christiansen som ny formand kom, fordi man håbede, at DR på den måde kunne genfinde sin identitet som landets førende public service-station.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: