Den splittede statsminister var sammen med hundredvis af kvinder.

  • Psykolog: Krags affærer var tvangsmæssige

    ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det bliver et rigtigt Krag-efterår. Samtidig med at nationen begynder at instille sig på at vælge, om vores næste statsminister skal hedde Nyrup eller Fogh, kan vi dykke dybere ned i en af vores legender blandt statsministre - Jens Otto Krag.

    Der kommer nye artige oplysninger frem om Krag i flere forskellige biografier. I november kommer første del af Bo Lidegaards biografi om politikeren Krag, bl. a. baseret på hans egne dagbøger. Men inden da kommer en biografi i lidt mere populært tilsnit, der for første gang retter fokus på mennesket Krag. Fra Hanne Faldborg, der tidligere har haft succes med en biografi om Thit Jensen.

    Hanne Faldborg har bl.a. ladet den kendte psykolog Jørn Beckmann lave en psykologisk profil på Jens Otto Krag. For vi ved jo, at Krag var om sig med damerne. Men hvorfor havde han mon så travlt med at nedlægge det modsatte køn. Det har Faldborg og Beckmann et bud på.

    Traumer i barndommen gjorde Krag til en spaltet personlighed. Hans rastløse jagt på kvinder og sex handlede ikke om nydelse, men om at udløse ophobede aggressioner. Og hans forbrug af kvinder var enormt. Efter sigende flere hundrede - om året!

    Og Krag var hverken elegant eller diskret. Han forsvandt med kvinder midt under officielle middage. Og han tog endda elskerinder med hjem på Egernvej, selv om Helle Virkner og børnene var hjemme.

    »Affærerne var tvangsmæssige og efterfulgt af kedsomhed og tomhed. Så snart kvinden var penetreret, var hun ligegyldig, død,« skriver Beckmann bl.a.

    Hanne Faldborg har interviewet over 100 mennesker i løbet af de tre år, hun har arbejdet på biografien. Og i mange tilfælde var det sidste chance for at snakke med de pågældende.

    »Mange af dem, jeg har interviewet, er enten døde efter jeg har interviewet dem, eller også er de meget gamle,« fortæller Hanne Faldborg over sort kaffe og fed lagkage i hendes idylliske bindingsværkshus i Ferritslev på Fyn.

    »Hvad angår Jørn Beckmann, har det hele tiden været mit mål at få ham på. Men jeg ville ikke kontakte ham, før bogen var færdig. For han måtte ikke styre min mening om Krag. Men Beckmann mente, jeg havde ramt plet,« siger hun.

    Hanne Faldborg er drevet af sin egen undren over oplysninger om Krag, hun ikke kunne få til at passe sammen.

    »Min bog springer helt over politikeren Krag. Grunden til at jeg skrev bogen er, at jeg aldrig kunne få et helt menneske ud af ham - der var ting, der slet ikke passede sammen, og jeg ville have det opklaret.

    Krag talte aldrig om sin barndom, han havde en jernmaske, lukkede intet ud, han var så forkrampet. Da han som helt ung flyttede fra Randers til København og stod på båden, følte han at lænkerne raslede af ham - her var der ingen, der kendte ham, der var intet han skulle leve op til. men traumerne fra barndommen blev ved at ligge i ham som en tikkende bombe.

    Jeg har undret mig over, hvordan kunne det gå til, at den store statsmand kunne gå i sort på TV, når han fik et helt almindeligt spørgsmål, han bare ikke forventede.

    Nogle kan køre bil, andre kan ikke. Krag kunne ikke det der med medierne. En af hans venner siger, at hvis man trådte ind ad døren til et værtshus med Anker Jørgensen, erobrede Anker hele værtshuset på to minutter. Krag erobrede ikke så meget som et hjørne. For han signalerede afstand.

    Folk siger, de nogle gange følte det som om de lå på en dissektionsbord, når de talte med Krag, så kold var han,« siger Hanne Faldborg.

    Traumerne i barndommen startede med at han havde meget svært ved at omgås de andre børn.

    »Den lille drømmende Jens Otto blev født i et fattigt, men omsorgsfuldt hjem, men han kunne ikke klare sig i de hårde lege på legepladsen. Han sad oppe i lejligheden og tegnede, for gik han ned i gården, fik han tæsk. Inden han gik i skole om morgenen var han ude på das'et og brække sig af angst,« siger Hanne Faldborg.

    »Han flyttede til København for at læse, og han havde virkelig ambitioner. Hans harnisk blev tykkere og tykkere. Man siger, han levede det vilde boheme-liv på Regensen. Det passer overhovedet ikke. Han var en mut og tillukket, men flittig ung mand.

    Den intelligente, analytiske side af Krag udviklede sig, men den følelsesmæssige side stod i stampe, den kom ikke forbi puberteten.

    Men pga. sin arbejdsmæssige succes, begyndte han at folde sig ud, og så opdagede han, at han kunne det der med kvinder. Han skulle skjule, han var svag, og det skabte et indre pres, han kun kunne få forløst hos kvinder.

    Men nydelsen af den seksuelle akt var ikke det vigtigste. Det handlede om nedlæggelsen af byttet, fornemmelsen af magrt og kontrol. Han skulle bekræftes, sex og magt hang sammen for ham. Krag havde et tvangsmæssigt forbrug af kvinder. Han kunne kun forløse det indre pres ved at nedlægge kvinde efter kvinde.

    Han havde et Casanova-kompleks. Når der var en kvinde i nærheden, skiftede han identitet. Og han kunne finde på at tage elskerinder med hjem på Egernvej mens kone og børn var der. Det siges, der var dage hvor han havde sex med betydeligt flere end én kvinde.

    Han kunne knokle nat og dag i flere døgn op til en finanslov. Og han var lige så bombet som de andre politikere og embedsmænd. Men når de så gik på restaurant om aftenen for at spise, og Krag så en pige i baren, skiftede han identitet. Trætheden, blufærdigheden og genertheden forsvandt, og han nærmest overfaldt hende. Og det var ikke altid lige elegant.

    Han knyttede sig ikke til nogen på Christiansborg, for som Jørn Beckmann siger, der måtte ikke komme et kighul ind til det kaos, der var i hans indre.

    Han havde sin tryghed med Helle Virkner og børnene. Og desuden havde han nogle faste veninder, også mens han var gift. Men alle dem, han bare havde en one night stand med - det var simpelthen knaldhård sex for at få det indre pres ud.

    Men jeg sætter ikke navne på nogen - ellers kunne jeg have fået en rigtig bestseller ud af det. Og mindst 20 nulevende danske kvinder var blevet dybt ulykkelige, hvis jeg skrev alt hvad jeg vidste,« siger Hanne Faldborg.

    Den store statsmand endte sit liv skuffet og uforløst. Han fik ikke den respekt, han havde fortjent og forventet. Og han tilføjede misbruget af kvinder et nyt misbrug - af alkohol.

    »Det er ikke rigtigt, når aviserne skrev, at han besluttede sig for at gå af i 1972 sommeren før. Den beslutning tog han allerede sidst i 60erne, da Helle Virkner ville skilles.

    Krag vidste, at hvis han blev skilt fra Helle Virkner, kunne han ikke være statsminister. I hans barndom var hans mor den store angstdæmper. Som voksen var det kun på Egernvej og i Skiveren, han kunne være tryg og være sig selv.

    Han var statsminister i den mest turbulente periode i det 20ende århundrede, hvor landbruget var på retur og samfundet eksploderede. Han var hamrende dygtig, men han levede et ulykkeligt og uforløst liv.

    Efter at han gik af i 1972, var han så skuffet over, hvad livet blev til, at han forfaldt til den nemmeste angstdæmpende medicin, der findes i håndkøb - alkohol. Han var alkoholiker i den sidste periode af livet. Han drak en flaske whisky om dagen - inden han gik ud om aftenen.

    Men han begik ikke selvmord. Han døde af et hjerteslag.

    En varm junidag fejrede han sin handicappede søns fødselsdag. Næste morgen kom han ned, Han var munter og afslappet. et par timer senere fandt de ham liggende halvt ud af sengen. kroppen var kold.

    Der er ingen tvivl om, at han fik et hjerteslag umiddelbart efter, at han gik i seng igen,« siger Hanne Faldborg.