Der lyder ramaskrig verden over, når løven Cecil eller giraffen Marius bliver dræbt. Men følelserne kommer ikke på samme måde i kog over burhøns og tremmekalve. De er knap så nuttede og alt for besværlige at hidse sig op over.

Nuttethedsfaktoren og en romantisering af vilde dyr, som bl.a. stammer fra tegnefilmsuniverset. Det er en del af forklaringen på, at følelserne blandt mange dyreelskere igen er kommet i kog efter drabet på den afrikanske løve Cecil.

Se også:

Den store hanløve, der blev kaldt ’Zimbabwes stolthed’, blev offer for en amerikansk trofæjæger, som beskyldes for krybskytteri. Det har vakt så megen harme, at amerikaneren har fået dødstrusler og er blevet nødt til at gå under jorden.

Scenerne minder om dem, som udspillede sig for halvandet år siden, da Københavns Zoo valgte at aflive den unge giraf Marius for at give plads til en ny hangiraf, der kunne forny bestanden. Også dengang rasede dyrevenner, historien blev slået stort op i bl.a. USA, og zoo-direktør Bengt Holst og hans familie fik trusler på livet.

Og også Færøerne er hvert år udnævnt til hadeobjekt for dyreelskere, når øboerne mod nord på denne årstid udfører den store slagtning af grindehvaler, som er en gammel tradition.

Men hvad er det, der får folk til gå helt over gevind over en dræbt løve, når millioner af svin, kvæg og fjerkræ dagligt må lade livet for at ende på middagsbordet?

De har navne og er nuttede

Ifølge Peter Sandøe, der er professor i dyreetik, handler det om, at løven og giraffen ser nuttede ud, men også om, at folk kan identificere sig med dem.

»Cecil og Marius har navne og er dyr, som folk opfatter som hørende til den vilde natur og som værende bevaringsværdige,« siger han og peger på, at samme faktorer gør sig gældende, når grindehvalerne bliver slagtet på Færøerne.

4 giraf

»Selv om det givetvis er meget få af de forargede, som konkret ved, hvordan en grindehval ser ud, så har de billedet af ’hvalen’ som et spændende dyr med stor personlighed, og som samtidig har en høj nuttethedsfaktor,« forklarer professoren.

Men en stor løve er jo et farligt dyr. Hvordan kan man se den som nuttet?

»Der er jo ingen af de mennesker, som reagerer, der nogensinde har stået alene overfor en løve, så den bliver ikke tænkt på som et farlig rovdyr, men bliver mere set som et nuttet dyr, som det man kender fra tegnefilmen ’Løvernes Konge’,« siger Peter Sandøe.

Ifølge Peter Sandøe har tegnefilmsuniverset en stor rolle i vores måde at se dyr på.

Bamser i børneværelset

»Store historier i tegnefilmsuniverset handler jo om, at det enkelte dyr dør, og det bliver set som en tragedie. Det er historien om Bambi, der gentager sig igen og igen,« forklarer professoren og peger på, at det typisk er vilde dyr, der bruges i tegnefilm. Og det er også typisk de dyr, som man ser i børneværelset som bamser.

Sympatien hos de fleste mennesker er ikke stor, når det gælder andre dyr som f.eks. burhøns, rotter eller fisk.

»De fleste har et helt afslappet forhold til at slå fisk ihjel,« siger Peter Sandøe.

Årsagen til, at der er så stor forskel på, hvilke dyr der kan få følelserne i kog, er ifølge Peter Sandøe det begreb, der hedder ’kognitiv dissonans’.

»Det betegner det forhold, at hvis du har et problem med, at din verden ikke hænger sammen, så får du ’justeret’ den. Og når det drejer sig om produktionsdyr, så holder mange op med at tænke på dem som dyr. De tænker bare på dem som noget mad, de køber nede i supermarkedet. Man løser problemet ved at skyde fra sig, at kødet engang har været et levende dyr, og at der måske er et dyreværnsproblem,« siger Peter Sandøe, der kalder reaktionerne på drabet af Marius og Cecil for ’hykleriske’ for manges vedkommende.

Han mener, at de sociale medier også er årsag til de vilde reaktioner.

Evolutionspsykolog Jill Byrnit er enig med Sandøe i, at årsagen til, at man ikke ser samme hysteri over burhøns eller andre produktionsdyr, som er kendt for at leve under kummerlige forhold, er, at det er ubelejligt at tænke på.

En billig omgang

»At hidse sig op over en løve i Zimbabwe eller over en cirkuselefant har meget lidt indflydelse på ens dagligdag. De fleste danskere går ikke på jagt i Zimbabwe, så de skal ikke lave om på deres adfærd i forbindelse med, at de hidser sig op over manden, der går på jagt. Det er lidt en billig omgang, hvorimod det at tage stilling til de dårlige forhold for grise og høns i det konventionelle landbrug kan få nogle konsekvenser for ens hverdag. For hvis du finder ud af, hvor ringe og dårligt et liv de har, så bliver du nødt til at sige: ’Så køber jeg kun økologisk kød’. Og det er meget dyrere,« siger Jill Byrnit.

Ifølge hende er årsagen til den manglende sympati for landbrugsdyrene også den måde, som vi omtaler dyrene på i hverdagen.

»Vi taler om ’produktionssvin’, så vi får et billede af, at det her ikke er et dyr. Det er noget, som bliver masseproduceret – ligesom en masseproduceret sko.

Men historierne med Marius og Cecil er enkelte historier, hvor dyrene har fået et navn, og hvor man meget bedre kan se, at der rent faktisk er tale om et dyr, der har en adfærd. Det vælger man belejligt at lukke øjnene for i forhold til de dyr, man skal spise,« siger Jill Byrnit.

Hun mener dog, at man sagtens kunne forestille sig, at folk kunne blive lige så ophidsede over drabet på en ko eller en høne.

Men det ville så kræve, at man præsenterer den på samme måde på de sociale medier – med navn og adfærd.

FAKTA: DRAMA OM DE NUTTEDE DYR

Hellere en død storvildtsjæger!

Foto: AFP
Vis mere

Verdens dyreeleskere har de seneste uger raset, efter at den store hanløve Cecil blev skudt i Zimbabwe i Afrika. Hanløven var med i et forskningsprojekt og boede i en nationalpark. Det menes, at den blev lokket ud af sit område for at blive skudt, og jægeren Walter Palmer beskyldes for krybskytteri. Den amerikanske tandlæge er siden blevet lagt for så voldsomt et had på internettet, at han har modtaget dødstrusler og har måttet gå under jorden. Zimbabwe forsøger nu at få Palmer udleveret fra USA, så han kan blive retsforfulgt for løvedrabet. Palmer selv udtaler, at han beklager, at han dræbte løven og påstår, at han ikke vidste, at han ikke måtte skyde den.

Fy-fy-skamme!

Foto: Andrija Ilic / Reuters
Vis mere

Slagtningen af grindehvaler er en tradition på Færøerne, som menes at stamme helt fra vikingetiden, og som har spillet en vigtig rolle for menneskers overlevelse på de nordatlantiske øer. Men den blodige hvalmassakre skaber hvert år ramaskrig blandt verdens dyreelskere.

15 kr. pr. halve kilo!

Foto: Camilla Rønde / Scanpix
Vis mere

Slagtesvin er Danmarks store stolthed. Men det har i årevis været kendt, at de ofte lever en kummerlig tilværelse i små båse, hvor de nærmest ikke kan bevæge sig. Alligevel er der mange, der foretrækker kødet fra konventionelle slagtesvin frem for de økologiske, der har bedre leveforhold. Ifølge Dyrenes Beskyttelse fødes der årligt 39 mio. konventionelle slagtegrise i Danmark. Hver femte pattegris og hver fjerde so dør i stalden.

Juhuu! Billige æg...

Foto: stf
Vis mere

Det etiske i forbindelse med at holde burhøns har flere gange været oppe at vende, når billeder af høns med afpillede fjer, der står på minimal plads, med mellemrum havner i medierne. Men selv om der i årevis har været alternativer i form af æg fra økologiske høns eller fra fritgående høns, så er æg fra burhøns ifølge Landbrug & Fødevarer alligevel den mest udbredte ægproduktion i Danmark – bestemt af kundernes efterspørgsel.

Sæt dem bag tremmer!

Foto: Vincent Kessler / Reuters
Vis mere

Tremmekalve er kalve, der opdrættes i små båse uden nogen form for strukturfoder. De fordres udelukkende med mælkeerstatning, hvilket resulterer i en bleg rosa-farve. Det manglende strukturfoder kan dog give kalvene blodmangel og diarré, hvilket resulterer i, at kalvene mistrives. Det har i mange år været forbudt at producere tremmekalve i Danmark, men ifølge Dyrenes Beskyttelse er der fortsat problemer med opforstring af danske kalve i Holland.