Nu kommer Kristian hjem til Danmark

Nu kommer Kristian hjem til Danmark - 1

Kristian Hesseldahl mellem sine forældre. Nu kommer de hjem til Danmark. Se stort billede

Endelig! Efter godt tre ugers uønsket ophold i Thailand, er familien Hesseldahls mareridt nu langt om længe slut. det skriver B.T.

I går morges kl. 10 lokal tid stod de spændte over for den thailandske domstol, hvor de skulle modtage dommen over familiens 15-årige søn Kristian, som 3. januar var indblandet i en tragisk ulykke på vandscooter. En ulykke, der kostede en 23-årig kinesisk mand livet.

Kristian blev idømt halvandet års betinget fængsel og skal betale 300.000 kroner i erstatning, men det var nærmest glædelige nyheder, fortæller Susanne Hesseldahls nevø, Peter Byrdal.

Det betyder nemlig, at familien har fået Kristians tilbageholdte pas, så de nu endelig kan komme hjem til Danmark:

»Jeg har talt med Susanne her i formiddags (i går, red.), og jeg kunne mærke i hendes stemme, at hun var meget lettet. De ser frem til at få en afslutning på det her,« fortæller en glad Peter Byrdal:

»Jeg taler på hele familiens vegne, når jeg siger, at vi er fulde af lykke, og vi glæder os utrolig meget til at se dem,« siger han til B.T.

Skal man tro den danske ambassadør i Bangkok, Michael Sternberg, er der også rigtig god grund til at være glade og tilfredse over gårsdagens dom. Kristians unge alder har nemlig betydet, at den strenge strafferamme på op til 10 års fængsel aldrig kom på tale.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: