Vi har hørt det så mange gange. Rygerne koster hvert år det danske samfund flere milliarder kroner i sundhedsomkostninger. Men fra Norge forlyder det nu, at ikke-rygere faktisk belaster sundhedsbudgetterne meget mere.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En undersøgelse fra DSI Institut for Sundhedsvæsen har tidligere anslået, at alene behandlingsomkostninger som følge af tobaksrygning mindst udgør 3,6 milliarder kroner årligt.Fra vores norske naboer forlyder det nu, at ikke-rygere belaster sundhedsbudgetterne meget mere. To norske professorer konkluderer nemlig på baggrund af hollandske og amerikanske undersøgelser, at ikke-rygere er dyrere for samfundet end rygere er, af den simple grund, at de lever længere end de smøgtrængende.
Økonomiprofessor Alf Erling Risa og professor i samfundsmedicin Kjell Haug, begge fra universitetet i Bergen, dokumenterede i denne uge på en sundhedskonference, at et lands samlede omkostninger vil stige, hvis alle rygere pludselig holdt op med at ryge. Det vil naturligvis resultere i lavere udgifter til rygerelaterede sygdomme, som f.eks. kræft, hjerte-karsygdomme og rygelunger, men samtidigt betyde ekstra udgifter til sygdomme og pleje i forbindelse med alderdom.
»En undersøgelse fra Holland viser, at i aldersgruppen fra 40 til 70 år er det rygerne, der påfører flest omkostninger til sundhedsvæsenet. Men for aldersgruppen over 70 år falder den samlede andel af omkostninger drastisk for rygerne,« konkluderer de to forskere.
Herhjemme har DSI Institut for Sundhedsvæsen netop udarbejdet en undersøgelse, der sammenligner de samfundsmæssige omkostninger i Danmark for rygere og ikke-rygere. Undersøgelsen er den første og eneste af sin art i Danmark, og er derfor blevet imødeset med spænding.
Susanne Reindahl, projektleder og ekspert i tobak-og sundhedsudgifter ved DSI Institut for Sundhedsvæsen, har været med til at udarbejde den nye undersøgelse, men vil ikke løfte sløret for de nye tal, før undersøgelsen bliver offentliggjort.
»Jeg kender ikke baggrunden for de to nordmænds konklusion. Det er umuligt, at give et fuldstændigt nøjagtigt tal på de faktiske omkostninger, da der hele tiden er nye kriterier og antagelser som kan inddrages. Vores undersøgelse giver dog et godt billede af situationen efter dansk målestok,« siger Susanne Reindahl.
