Siden nytårsaften har Malmø været centrum for små 20 skudepisoder. Fem af dem med dødelig udgang. Byen bliver kaldt ’Nordens Chicago’. Men hvorfor står det så skidt til? Og hvad er gået så grueligt galt i en by, der ligger mindre en 30 kilometer fra den danske grænse?

På lidt over et år er 15 personer blevet dræbt - enten likvideret eller stukket ned – og alene i år har der været minimum 17 skudepisoder på åben gade samt et mordattentat med en håndgranat.

Situationen er i dag så alvorlig, at Malmø på grund af de mange problemer (u)populært kaldes ’Nordens Chicago’. Et øgenavn, der giver god mening med tanke på byens foruroligende høje placering på hjemmesiden Numbeo.com’s internationale kriminalitetsindeks, som er en årlig opgørelse over verdens mest voldelige og utrygge byer baseret på indbyggerantal.

Indekset er ikke videnskabeligt funderet, da målingen baseres på statistik og personlige indtastninger fra brugerne af numbeo.com, men med Malmøs placering som nummer 61 på listen tegner der sig alligevel et dystert billede af de problemer, som den sydsvenske by slås med i disse år.

Især med tanke på, at Malmø på oversigten fra 2017 er farligere og mere utryg at befinde sig i end Damaskus i Syrien, som igennem seks år har været hærget af en bestialsk borgerkrig, samt Manilla i Filippinerne, som ugentligt må spule gaderne fri for størknet blod efter narkokartellernes evindelige rivaliseren.

15-årige drenge, der bliver brutalt myrdet, eller 15-årige drenge, der begår brutale mord. Begge scenarier er virkelige og taget ud af den eskalerende voldsspiral, som har Sveriges tredjestørste by, Malmø, igennem en årrække har været fanget i.

Udviklingen har lagt sig som en sort sky henover hovederne på byens cirka 340.000 indbyggere, og mange føler sig demoraliseret og drænet for håb.

»Der skal ske noget,« lyder det enstemmige opråb fra frustrerede folk, som BT møder på gaden over to dage i den sydsvenske storby.

AFP Photo/Johan Nilsson/Scanpix
AFP Photo/Johan Nilsson/Scanpix
Vis mere

Men hvorfor er det egentlig gået så galt? Og hvem er det, der står bag disse mord og mordforsøg, som skaber skræk og rædsel blandt byens borgere?

»Det er unge mænd. Flest med indvandrerbaggrund, som ikke har fundet deres plads i samfundet. De føler sig usikre på deres identitet, og derfor er det lettere at hade end at elske, og så vælger de at begå forbrydelser for at tilhøre et andet fællesskab,« siger Eva Gun Westford, betjent og kommunikationsmedarbejder hos Malmø Politi, som BT møder på Rättscentrum på Porslinsgatan i den centrale del af byen.

Løse grupperinger

I februar offentliggjorde politiet en kortlægning af 205 navne, som menes at være toneangivende i Malmøs kriminelle underverden, alligevel understreger Eva Gun Westford over for BT, at der ikke er tale om vold orkestreret af én eller få kontrollerende bander:

»Det er løst sammensatte grupper, som kæmper om herredømmet inden for narkotika, pengeafpresning eller kvinder (prostitution, red.). Der er altså ikke tale om hårde, etablerede bander, hvilket gerningsmænd og ofre på blot 15 og 16 år også vidner om,« siger hun og henviser til likvideringen en af 16-årig dreng den 12. januar i Malmøs østlige og yderst berygtede bydel Rosengård. Drengen, som senere blev udpeget som Ahmed Obaid, var en vellidt dreng i nærområdet, der denne torsdag aften blot stod og ventede på bussen, inden en ukendt gerningsmand åbnede ild mod ham. Ahmed kunne ikke nå at flygte, og han blev ramt af adskillige skud, inden han sank sammen på den iskolde januarjord.

Der varogså rovmordet på en vicevært i 50’erne, som en 15-årig er mistænkt for at have begået måneden efter lidt syd for centrum.

TT News Agency/Johan Nilsson
TT News Agency/Johan Nilsson
Vis mere

Eva Gun Westford fremstår med hurtig tale og let til grin som en optimistisk og yderst frisk dame til trods for sine hastige skridt mod pensionsalderen. Dog er det svært at forblive positiv, siger hun og fortæller, hvordan hun aldrig i sine 40 år lange karriere som betjent har oplevet en så dyster og fastlåst situation som den, hendes by i dag står i. En situation, hvor den bestialske og tiltagende vold i hendes optik er et udtryk for en manglende respekt, der gennemsyrer hele samfundet:

»De fleste skyderier er sket om aftenen, hvor man kan skjule sig i mørket, liste frem og overraske sit offer. For mig vidner det om, at det er udspekuleret og koldt. Der er sket noget med os mennesker, og der er længere imellem os, end der har været tidligere. Som jeg ser det, er respekten for og værdien af et menneskeliv i dag blevet mindre,« lyder det fra Eva Gun Westford.

Små fire kilometer derfra – midt i Rosengård, Malmøs store og berygtede ghetto med cirka 24.000 indbyggere – sidder Ayoub Chibli.

Han er fængselsimam og deler politiets bekymring om, at volden er blevet mere rå, brutal og afstumpet.

Og Ayoub Chibli ved om nogen, hvad han taler om. Siden 1989, hvor han blev ansat ved kriminalforsorgen, har han været i kontakt med samtlige arresterede eller fængslede unge og voksne med muslimsk baggrund, fortæller han til BT, som møder ham over en kop Nescafé og klassiske arabiske småkager med sesam og honning på hjemmeadressen i det enorme sociale boligbyggeri.

Ayoub Chibli er underlagt tavshedspligt og kan derfor ikke gå i detaljer med konkrete sager. Dog fortæller han, at forbryderne næsten uden undtagelse altid bekender deres synder til ham, når han møder dem i fængslet.

Lyver over for politiet

»Over for politiet fortæller de, at de er uskyldige, men over for mig, som har fuld tavshedspligt, tør de åbne op og være ærlige,« siger han og fortæller, hvordan de indsatte år for år – desværre – kun er blevet yngre.

Børn på 15, 16 og 17 år er i dag ifølge Ayoub Chibli fast inventar i Malmøs fængsler og arresthuse, og det faktum er man nødt til at have for øje, når man kigger på den triste udvikling med de tiltagende mord og mordforsøg, som Malmø i disse år plages af:

»De er jo kun børn. Og et barn med et våben i hænderne kan jo gøre ufattelig skade. Du og jeg vil kunne tælle til 10 eller 100, før vi gør noget – hvis vi overhovedet gør noget – men et lille barn når ikke at tænke sig om, før det skyder,« understreger imamen og forklarer samtidig, at gerningsmændenes unge alder kan hænge sammen med politiets problemer i forhold til at opklare mordsagerne:

»Jeg frygter, at mange af de mord og mordforsøg, hvor politiet ikke kan komme videre, skyldes, at gerningsmændene er børn, som politiet ikke har kendskab til i deres registre,« siger han.

Blomsterne på den martskolde asfalt er til minde om 16-årige Ahmed Obaid, som blev skudt og dræbt foran busstoppestedet ved Rosengård Centrum torsdag den 12. januar i år. Drabet sendte chokbølger gennem Sverige, eftersom Ahmed Obaid ikke var et kendt navn i politiets registre. Mange frygtede derfor, at den hensynsløse vold nu også var begyndt at ramme uskyldige mennesker. 
Blomsterne på den martskolde asfalt er til minde om 16-årige Ahmed Obaid, som blev skudt og dræbt foran busstoppestedet ved Rosengård Centrum torsdag den 12. januar i år. Drabet sendte chokbølger gennem Sverige, eftersom Ahmed Obaid ikke var et kendt navn i politiets registre. Mange frygtede derfor, at den hensynsløse vold nu også var begyndt at ramme uskyldige mennesker. 
Vis mere

Hans teori understøttes af tal, som avisen Skånska Dagbladet har bragt. Heraf fremgår det, at Malmøs politi lige nu er i gang med at udrede 11 mord samt flere end 80 mordforsøg. Uden den store fremgang, fortæller Eva Gun Westford tilbage på Rättscentrum på Porslinsgatan:

»Der findes en udbredt uvilje mod at hjælpe politiet. Hverken ofrene eller dem, der har set forbrydelserne ske, ønsker at tale med os. Dels fordi de kan være bange for repressalier, men i høj grad også fordi, de ikke gider hjælpe politiet,« siger hun.

Politets manglende held – eller evne – til at opklare de mange skyderier har ifølge 22-årige Olivia, som BT møder i Folkets Park i det centrale Malmø, skabt et særligt sammenhold mellem borgerne i den kriminalitetshærgede by. Folk har set nødvendigheden i at stå ryg mod ryg, hvis de skal finde en vej ud af de altoverskyggende problemer, som byen lige nu oplever, fortæller den unge kvinde, som er født og opvokset i Malmø:

Utrygge kvinder

»For et par måneder siden var der en ung fyr, der blev stukket ned uden for min hoveddør, men inden gerningsmændene kunne nå at flygte, var der nogle forbipasserende, der lavede en civil anholdelse af dem. Og det viser, at folk er ved at være rigtig trætte af de her problemer. De vil gerne have, at de stopper nu siger Olivia, som hverken vil oplyse sit efternavn eller have taget sit billede, da hun ikke er tryg ved, hvad der kan ske hende, hvis de forkerte personer finder ud af, at hun har talt med pressen:

»Jeg synes godt, man kan mærke, at der især er mange kvinder i området, der føler sig utrygge og udsatte,« siger Olivia og fortæller, hvordan der har været episoder, hvor pusherne, som hænger ud og sælger stoffer omkring Folkets Park, har forsøgt at hive berusede piger ind i deres biler.

»Heldigvis er det aldrig lykkedes dem, de gange jeg har set det,« siger Olivia.

Om dagen ånder alt fred og idyl i Rosengård, og der er ikke skyggen af optakt til ballade. Bilen på billedet er - måske - det eneste eksempel på, at de personer, der vælger en alternativ livsførelse med kriminalitet som omdrejningspunkt, også er til stede i det massive sociale boligbyggeri, hvor der bor cirka 24.000 personer. Bilen er i hvert fald af en lidt anden standard og en lidt anden prisklasse end det gængse køretøj i Rosengårds bilpark.
Om dagen ånder alt fred og idyl i Rosengård, og der er ikke skyggen af optakt til ballade. Bilen på billedet er - måske - det eneste eksempel på, at de personer, der vælger en alternativ livsførelse med kriminalitet som omdrejningspunkt, også er til stede i det massive sociale boligbyggeri, hvor der bor cirka 24.000 personer. Bilen er i hvert fald af en lidt anden standard og en lidt anden prisklasse end det gængse køretøj i Rosengårds bilpark.
Vis mere

Folkets Park er en hyggelig og på den rette årstid grøn park med en lille å, velplacerede bænke under trækronerne og gode gangsystemer til en gåtur med barnevognen.

Dog blev parkens gode ry forrige sommer sværtet til, da en 35-årig mand blev skudt lige uden for parkens mur – i ’narkorondellen’ som den lille, tilstødende rundkørsel populært kaldes af beboerne i området.

Tør ikke gå hjem

Inden for parkens mure fortæller Olivias veninde, 26-årige Nicole, som til daglig bor i den sydlige bydel Seved – et område, man ligesom Rosengård efter fleres mening ikke skal færdes i efter mørkets frembrud, at uroen for alvor er begyndt at påvirke folk, efter at en 25-årig mand blev skudt midt på dagen sidste mandag 13. marts i sidste uge.

»Folk tør ikke længere gå hjem. De tager bussen, så langt de kan og gør alt for ikke at opholde sig udenfor i for lang tid,« fortæller hun til BT, som efterfølgende kører op til Ystadvägen, hvor den 25-årige mand, som ifølge avisen Kvällsposten i forvejen er kendt af politiet, blev skudt på åben gade foran den gamle og tidligere yderst velbesøgte grillbar, ’Heleneholms Gatukök’.

Vidner, som befandt sig på gaden lidt i klokken 16 om eftermiddagen, da skuddene faldt, har fortalt, hvordan en maskeret mand trak en pistol og fra den anden side af gaden affyrede adskillige skud mod gruppen af mennesker, som den 25-årige stod i. Den 25-årige blev ramt flere gange, men kunne på trods af kraftig blødning fra især benet selv tage sig over vejen og i sikkehed. Den maskerede gerningsmand flygtede kort efter attentatet og vurderedes af vidner til at være blot 16-17 år.

Da BT ankommer, er grillbaren tom. Gårsdagens fire skud, affyret af en maskeret mand, har skræmt kunderne væk, fortæller gatukökets ejer, der heller ikke ønsker at medvirke med navn eller billede.

»Prøv lige at se: Klokken er 11.30, hvor der normalt er helt fyldt med mennesker og kø langt ud på gulvet. I dag er her ikke et øje. Det hele er kaos,« siger han og ligner en frustreret mand, der frygter for sin forretning, som han overtog for blot fem måneder siden.

»De skyder jo hver tredje dag efterhånden. Hvad skal jeg gøre? Folk er chokerede og tør ikke gå ud for at spise frokost. Fortsætter det sådan her, må jeg dreje nøglen om. Der må simpelthen gøres noget,« siger han og sender befalingen videre til de svenske politikere, som i offentligheden får hug for ikke at gøre tilstrækkeligt.

Regeringen har dog for nylig varslet lovstramninger – særligt ved brud på våbenloven – i forsøget på at komme problemerne til livs.

Udover skudepisoder, overfald og knivstikkerier har Rosengård også tidligere været plaget af voldsomme bilafbrændinger, og blandt store dele af Malmøs beboere uden for Rosengård, hersker der en opfattelse af, at det ikke er sikkert at færdes i Rosengård efter mørkets frembrud. Malmøs politi deler ikke denne opfattelse. Foto: Drago Prvulovic
Udover skudepisoder, overfald og knivstikkerier har Rosengård også tidligere været plaget af voldsomme bilafbrændinger, og blandt store dele af Malmøs beboere uden for Rosengård, hersker der en opfattelse af, at det ikke er sikkert at færdes i Rosengård efter mørkets frembrud. Malmøs politi deler ikke denne opfattelse. Foto: Drago Prvulovic
Vis mere

»Skal man klare kampen mod den organiserede kriminalitet, bliver de, der begår forbrydelserne, nødt til at blive buret inde,« sagde den svenske justitsminister Morgan Johansson for nogle uger siden på en pressekonference, hvor han blev bakket op af landets indenrigsminister Anders Ygeman:

»Hvis du går rundt i byen med et skarpladt våben, er der risiko for, at du ikke kommer hjem de næste to år, stor,« sagde han.

Hos Eva Gun Westford og i resten af politiet bifalder man stramningerne, som man kalder nødvendige, hvis situationen skal forbedres.

Hos Ayoub Chibli i Rosengård er der delte meninger.

Selvfølgelig skal det ikke være sådan, at straffen for eksempelvis at bære våben er så vag, at den mister sit formål, som er at afskrække, lyder det fra imamen:

»Hvis man alligevel er ude igen efter to måneder, har det ingen virkning. Den risiko er værd at tage for disse personer, som ikke tænker som normale mennesker,« siger han.

Han hæfter sig dog samtidig ved, at man ikke rent isoleret kan stramme lovgivningen uden at tage de bagvedliggende faktorer for forbrydelserne med i den noget snørklede ligning, som et mere fredeligt Malmø har vist sig at være:

»Det er fint at stramme reglerne, så straffen for våbenovertrædelser kan mærkes, men det er ikke kun våbnet, der er problemet. Der er også en finger, der trykker på aftrækkeren, og en hjerne, der styrer denne finger. Dem er vi også nødt til at kigge på og kigge bagved, hvordan de fungerer. Det er en fejl, hvis vi kun kigger på midlet og våbenet, der er skyld i dette,« siger Ayoub Chibli, som ud fra sine mange samtaler med de unge kriminelle ved, at størstedelen af dem inderst inde ønsker noget andet end det hårde liv på gaden.

Ayoub Chibli arbejder som fængselsimam inden for kriminalforsorgen. Han har set og talt med samtlige arresterede med muslimsk baggrund, siden han blev ansat i 1989. Han fortæller, at de kriminelle år for år bliver yngre og mere koldblodige. »Respekten for et menneskeliv er ikke, hvad den har været,« siger han.
Ayoub Chibli arbejder som fængselsimam inden for kriminalforsorgen. Han har set og talt med samtlige arresterede med muslimsk baggrund, siden han blev ansat i 1989. Han fortæller, at de kriminelle år for år bliver yngre og mere koldblodige. »Respekten for et menneskeliv er ikke, hvad den har været,« siger han.
Vis mere

»Jeg har ikke mødt en eneste, som ikke fortryder og har grædt over det, de har gjort,« siger han og bliver tit paf over, hvordan personer, som på overfladen ligner den forfærdelige forbrydelse, de sidder inde for, under lakken, når man ridser lidt i dem, krakelerer som små skoledrenge. Hvilket nogle af dem jo også er.

»De fortæller mig, at de ønsker noget andet. Et alternativ til det liv, de lever på gaden. Og man kan mærke, at de pludselig føler sig befriet fra den stress, som de lever under i de kriminelle grupper,« siger Ayuob og fortsætter:

»De vil gerne have at vide, at livet rummer mere end penge, våben, kriminalitet og banden. Og når de sidder inde, står det pludselig meget klart for dem, at vejen, de fulgte på, er forkert. De er helt overbeviste om, at de har valgt forkert, og derfor har de et brændende ønske om at ændre sig siger imamen, som samtidig fortæller, at piben som oftest får en anden lyd, når de slipper ud igen:

Penge, tøj og venner

»Pludselig har de brug for penge, tøj, venner, forbilleder og nogle, der accepterer dem. Så der er mange faktorer, der kan kaste dem tilbage i bandemiljøet, selvom de måske ønsker noget andet. Derfor er det vigtigt, at hjælpen er der, når de kommer ud. Og det er samfundets opgave, at der er nogen til at støtte dem i skolen, hjælpe dem til at få et job, så de kan tjene lidt penge eller at stille nogen til rådighed, som kan tale med dem om den rigtige måde at leve på,« siger Ayoub Chibli, som ved, at det svært, men også det hele værd:

»Det redder menneskeliv. De dræbte er ikke de eneste personer, der mister livet. Den 15-årige med blodige hænder har i lige så høj grad ødelagt sit liv og skal resten af sin tilværelse leve med den dårlige samvittighed.«

Skyderier og attentater  i 2017 - Malmø

1. TIRSDAG DEN 3. JANUAR:

En 18-årig kvinde bliver klokken 03.34 fundet med skudsår på Västra Kattarpsvägen ved Rosengård.

2. TIRSDAG DEN 3. JANUAR:

En mand findes skudt på Docentgatan i bydelen Fosie klokken 20.44. Manden er død.

3. TIRSDAG DEN 3. JANUAR:

Kort før midnat affyrer en person et skydevåben gennem vinduet til en beboelse på Påskliljegatan vest for bydelen Fosie. Ingen bliver ramt.

4. Onsdag den 4. januar:

En bus bliver beskudt klokken 00.05 ved et busstoppested ved Lindängen Centrum. Ingen bliver ramt.

5. FREDAG DEN 6. JANUAR:

En mand, der er blevet skudt i benet, ringer selv til politiet kl. 18.55 fra en lejlighed i Persborg sydvest for Rosengård. To gerningsmænd flygter til fods.

6. MANDAG DEN 9. JANUAR:

Politiet modtager en melding om skyderi i nærheden af en villa i bydelen Fosie.

7. TORSDAG DEN 12. JANUAR:

16-årige Ahmed Obaid bliver skudt ved et busstoppested ved Rosengård Centrum. Han dør på stedet.

8. LØRDAG DEN 22. JANUAR:

En 18-årig mand bliver skudt ved Lindängen klokken 19.47. Han overlever kun, fordi han bærer skudsikker vest.

9. ONSDAG DEN 25. JANUAR:

En 20-årig mand bliver ved højlys dag skudt i benet på Nydala Torget i bydelen Fosie.

10. ONSDAG DEN 1. FEBRUAR:

En 16-årig dreng tager sig selv til skadestuen i Ruth Lundskogs Gata, efter han omkring klokken 20.00 er blevet skudt i benet.

11. LØRDAG DEN 4. FEBRUAR:

En gruppe unge mænd bliver beskudt foran en grillbar ved Eriksfältsgatan klokken 05.20 om natten.

12. ONSDAG DEN 8. FEBRUAR

:En vicevært, som er i gang med at rydde sne, bliver skudt og dræbt af en person, som mislykkes med at stjæle hans bil. Den mistænkte gerningsmand er 15 år.

13. SØNDAG DEN 12. FEBRUAR:

Klokken 18.55 bliver en 23-årig mand skudt og dræbt ude foran en populær thairestaurant på Møllevångstorget i det centrale Malmø. Gerningsmændene flygter på cykel.

14. MANDAG DEN 27. FEBRUAR:

En mand slipper med mindre skader efter en eksplosion ved en villa i Lindängen. Eksplosionen menes at stamme fra en håndgranat.

15. TORSDAG DEN 2. MARTS:

En 60-årig mand findes skudt ude foran sit hjem i Fosie. Han overlever.

16. LØRDAG DEN 4. MARTS:

En 23-årig mand bliver klokken 22.13 fundet skudt i en forulykket bil på Kronetorpsgatan i det nordøstlige Malmø. Kort efter finder politiet en 22-årig mand skudt i en lejlighed ved Segevångsgatan nær den forulykkede bil. Begge fragtes til hospitalet, hvor den ene afgår ved døden.

17. LØRDAG DEN 11. MARTS:

En 25-årig mand bliver ved 17-tiden fundet med svære skudsår i en trappeopgang i bydelen Fosie. Han overlever.

18.  MANDAG DEN 13. MARTS:

En 25-årig mand bliver skudt fra 20 meters afstand ude foran en populær grillbar klokken 15.53 på Ystadvägen i bydelen Seved. Vidner fortæller, at gerningsmanden, som var maskeret, så meget ung ud. Oplysningerne er ikke bekræftet af politiet.

’Unge går med skudsikker vest’

De mange mord og utallige mordforsøg har efterladt Malmø i en tilstand af frygt.

Mange unge Malmø-borgere er i dag så påvirket af de tiltagende uroligheder, at de ikke tør gå ud om natten, og i visse dele af byen – også i den mere mondæne centrale del af Malmø – slet ikke tør opholde sig efter klokken 18 om aftenen.

Klara Ljungberg (tv) og Adelina Abazi er bekymrede over den tiltagende voldsudvikling, der igennem en længere periode har hærget Malmø. »Ud fra de seneste tryghedsundersøgelser samt vores samtaler med de unge mennesker ude på gaden, kan vi se, at utrygheden er blevet større,« lyder det fra de to, som er en del af Platform Malmö, som ligger under socialforvaltningen i Malmø Kommune. Foto: Bo Weile 
Klara Ljungberg (tv) og Adelina Abazi er bekymrede over den tiltagende voldsudvikling, der igennem en længere periode har hærget Malmø. »Ud fra de seneste tryghedsundersøgelser samt vores samtaler med de unge mennesker ude på gaden, kan vi se, at utrygheden er blevet større,« lyder det fra de to, som er en del af Platform Malmö, som ligger under socialforvaltningen i Malmø Kommune. Foto: Bo Weile 
Vis mere

For nogle er frygten for at blive stukket ned eller skudt så voldsom, at de føler sig nødsaget til at iføre sig skudsikker vest, inden de forlader deres hjem.

Det fortæller to af Malmø Kommunes ungemedarbejdere, som hver aften er ude på gaden for at støtte og tale med de unge mennesker, der opholder sig i byens rum.

»Vi hører rigtig ofte, at folk går med skudsikker vest som beskyttelse, og det er jo ekstremt alarmerende,« siger Adelina Abazi, som i fire år har været en del af Platform Malmö, som tiltaget under kommunens socialforvaltning hedder.

At der er noget om snakken, fik offentligheden syn for lørdag den 22. januar, hvor en 18-årig mand blev skudt ved Lindängen omkring det særligt uroplagede område Fosie i den sydlige del af byen.

Reddet af vesten

Manden blev fundet med alvorlige skudsår på den nederste del af kroppen, imens vesten menes at have stoppet de livstruende skud på overkroppen og derfor reddede hans liv.

Når folk er helt derude, hvor de føler sig nødsaget til at bære skudsikker vest som beskyttelse, frygter man hos Platform Malmö det, der er langt værre:

»Selvom vi ikke med sikkerhed ved, om folk går med våben, fordi de ikke er åbne omkring det, kan man jo frygte, at det sker mere og mere,« siger en anden ungmedarbejder Klara Ljungberg, inden kollega Adelina Abazi supplerer:

»Ja, med tanke på historierne om, hvor let det er at skaffe et våben i Malmø, kan man kun frygte det værste.«

26-årige Nicole er født og opvokset i Malmø. I dag bor hun sammen med sine to hunde i bydelen Seved, hvor en 25-årig mand blev skudt i mandags ved højlys dag. Hun fortæller, hvordan uroen breder sig, og at folk i nærområdet er bange for at gå udenfor.
26-årige Nicole er født og opvokset i Malmø. I dag bor hun sammen med sine to hunde i bydelen Seved, hvor en 25-årig mand blev skudt i mandags ved højlys dag. Hun fortæller, hvordan uroen breder sig, og at folk i nærområdet er bange for at gå udenfor.
Vis mere