Finanskrisens skurke undgår, at deres liebhavervillaer ryger med i den personlige konkurs. De sælger til koner og venner. Forargeligt, mener Skat

Niels Valentin Hansen
Adresse: Frederiksborgvej, Roskilde

Pris: 1,4 mio. kr. (10. november 1988) Vurdering: 7,55 mio. kr. Belåning: 2,6 mio. kr. (et pantebrev) Ikke overbelånt

Forgyldt og stærkt kritiseret. Niels Valentin Hansen har været ude i et sandt stormvejr, efter at det kom frem, at han hver måned vil score 300.000 kr. i pension for sin tid som direktør i Roskilde Bank.

Privat bor Valentin i en stor pragtvilla nær Roskilde. Huset er hverken overbelånt eller videresolgt på mistænkelig maner. Den tidligere direktør for den krakkede bank har dog syv værelser at hygge sig i, mens han venter på afslutningen efter Roskilde Banks fallit.