Nazi-Jonni hverver nye medlemmer blandt skoleelever

  • Nazi-Jonni hverver nye medlemmer blandt skoleelever - 1

    Jonni Hansen under en demonstration til fordel for Hitlers Stedfortræder, Rudolf Hess. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

  • Nazi-Jonni hverver nye medlemmer blandt skoleelever - 2

    Børnenes ven? Jonni Hansen i færd med at overfalde en politibetjent. Overfaldet kostede ham en dom på 60 dages betinget fængsel. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Nazileder Jonni Hansen fra Greve får besøg af flere hundrede skoleelever om året. Nogle af dem bliver senere medlem af DNSB.

Den voldsdømte nazist, Jonni Hansen, har en enorm tiltrækningskraft på børn og unge. Hvert år får nazilederen fra Greve besøg af mellem 50 og 100 projektgrupper fra forskellige skoler rundt omkring i landet.

- Der kommer næsten nogen hver uge. I denne uge har jeg en aftale med nogen fra Greve Privatskole. I sidste uge havde jeg to grupper, siger Nazilederen til bt.dk.

Eleverne besøger nazilederen for at interviewe ham til skoleopgaver om nazisme. De fleste er under 18 år gamle og går i folkeskolen.

- Jeg vil tro, at 75 % er fra folkeskolen. De yngste er fra 8. Klasse, men de fleste er fra 9. klasse. Herudover kommer der en del gymnasiaster og universitetsstuderende, siger Jonni Hansen.

Eleverne bliver modtaget i Jonni Hansens Naziborg i Greve - en kælder indrettet med hjørnesofaer og nazisymboler. Her bliver de tilbudt en sodavand og får svar på alle deres spørgsmål om racerenhed og antisemitisme.

- De får lov at møde en levende nationalsocialist og finder ud af, at han ikke har horn i panden.

Hverver i medlemmer på denne måde?

- Ja, det er klart, at det gør vi. Nogle af dem ser vi igen.

Betænkeligt
Benedikte Ask Skotte, der er næstformand i forældreorganisationen Skole og Samfund, finder det betænkeligt, at danske børn risikerer at blive nazister i skoletiden.

- Vi har metodefrihed i den danske folkeskole, så det ville være forkert at forbyde lærere at sende elever ned og interview en mand som Jonni Hansen. Men jeg synes helt klart, at man på skolerne bør tage stilling til konsekvenserne af at give børn lov til at tage kontakt med ekstremister, siger hun.

Jonni Hansen ønsker ikke at give noget tal på, hvor mange af de skolelever han får på besøg, der senere bliver medlemmer af DNSB.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: